Leder: Drop de søde drømme – gå efter kvalitet

Lederen er fra Tipsbladet fredag. Du køber Tipsbladet sammen med Ekstra Bladet – du kan også få det leveret til døren. Læs mere her.

Der er ikke noget, klubber hellere vil end at finde deres næste Steven Gerrard og Lionel Messi i egen ungdomsafdeling, eller den næste Josep Guardiola, der efter et år som træner på andetholdet træder ind som førsteholdsboss og skaber en af de største fodboldsucceser nogensinde.

Det er en fed historie at fortælle fansene og medierne, og det taler lige til hjertet om rødder, kultur og opbakning i klubberne. Og det er begreber, som bestemt også er vigtige i dag, hvor fodbold er mere globaliseret end nogensinde før, og hvor storklubberne er tæt på at få gennemført en revolution i Champions League med 100 ekstra kampe i et helt nyt format fra 2024.

Problemet er bare, at det oftest er en drøm uden forbindelse til virkeligheden, at den tidligere midtbanesstjerne i klubben også viser sig at være den bedste cheftræner samme sted.

Andrea Pirlo er et kulturfænomen i fodbold, og de fleste tænkte på hans fantastiske blik for fodboldspillet og selvsikre stil, da han gik ind til Juventus-cheftræner sidste sommer som afløser for Maurizio Sarri.

Problemet er bare, at Andrea Pirlo ikke har vist, at han har værktøjerne til at skabe et mere dynamisk Juventus-hold, hverken i Serie A eller Champions League.

I denne uge røg Juventus fortjent ud af Champions League til langt mindre FC Porto, der dominerede de første tre halvlege af opgørene taktisk og i handling, mens Juventus’ 11 så endnu ældre ud, end det aldrende hold reelt er.

I Serie A har ekstræneren Antonio Conte skabt et vinderhold i Inter, der nu er favorit til mesterskabet foran AC Milan med Juventus 10 point efter, og jeg vil ikke blive overrasket, hvis uerfarne Pirlo bliver bedt om at stoppe til sommer eller inden da, hvis ledelsen har udset sig den rette afløser.

Jeg vil hævde, at der på alle niveauer i professionel fodbold er 50 Andrea Pirlo’er for hver Josep Guardiola.

Pirlos svære år i Torino er bare det seneste eksempel på, at faglige og menneskelige kompetencer som fodboldtræner bør vægtes højere sammenlignet med en stor fortid på banen i klubben, end tilfældet er i dag.

Så kære klubber:

Drop den pussenussede drøm og se lidt mere på kvalifikationerne, når der skal hyres en cheftræner.

Som Juventus har fået at føle i denne uge og denne sæson, kan det være dyrt at drømme om en ny, egenudviklet boss, hvis fagligheden ikke følger.

Læs Tipsbladet fredag – få det sammen med Ekstra Bladet.