Det er fantastisk at se Australiens landsholdsspillere markere deres udtalte modstand mod diskrimination af homoseksuelle og lesbiske i Qatar, og den dårlige behandling af migrantarbejdere.
Det er skønt, når eksspillere i Superligaen som Tim Sparv og Tom Høgli taler magten i fodboldverdenen midt imod og tager klar afstand til Qatar som VM-vært, ligesom Norges modige præsident for fodboldforbundet Lise Klaveness har gjort gentagne gange, mens vi andre nærmest intet hører fra DBU til sammenligning.
Men for hver modig fodboldspiller, der uden gevinst for sig selv taler om problemerne og tydeligt viser modstanden mod FIFA og Qatar, er der desværre 100, der tier stille.
Og superstjernerne, de er desværre decideret på den forkerte side.
Man kan dårligt bevæge sig i bybilledet i Doha uden at se Neymar i en reklame for Ooredoo eller Qatar National Bank. Man kan i hvert fald ikke flyve med Qatar Airways og undgå ham.
Neymar i en reklame i et storcenter i Doha.
David Beckhams ansigt pryder også Qatars hovedstad, Lionel Messi er at finde på en 100+ meter høj plakat på siden af en af skyskraberne i centrum af byen i West Bay sammen med adskillige andre VM-stjerner, hvor hverken fodboldforbundene eller spillerne selv havde noget mod at blive et symbol på Qatars slutrunde.
Messi har arbejdet tæt sammen med Qatar i mere end et årti gennem Leo Messi Foundation, som er sponsoreret af førnævnte teleselskab Ooredoo, og man kan bare pløje gennem listen af storklubber i Europa og kontinentalforbundene UEFA, CONMEBOL og CONCACAF i Europa og Syd- og Nordamerika for at finde endnu flere, der har været til salg for Qatars milliarder.
At tidligere topspillere giver sig hen til Qatar og FIFA's millioner og rejser på første klasse er måske, hvad vi kan forvente.
Det er trist, men det er også forudsigeligt, og man kan spørge sig selv om, hvor mange der hopper på David Beckhams sørgelige reklamevideoer og hykleriske selvpromovering, hvor han svigter de dele af LGBT-miljøet, han har betydet meget for gennem karrieren, og hvor de færreste vel hopper på Beckhams selvforherligende tur i køen med the common people efter dronning Elizabeths død.
Men at aktive superstjerner som Messi og Neymar, og også Robert Lewandowski og en række andre store navne går med på galejen, det er skuffende.
Der må sidde en masse fodboldspillere og rive sig i håret over dette VM og at de kan have svært med at komme frem med deres utilfredshed og kritik, og det må også virke mærkeligt på en organisation som den internationale spillerforening FIFPro.
Ligesom det er så som så med opbakningen i dagligdagen fra de største stjerner, når vanvid som Super League og en udvidelse af Champions League bliver forsøgt indført eller vedtaget, kan FIFPro og de spillere, der faktisk gerne vil protestere mod VM, se sig overstrålet af superstjerner med årsindtægter på både 100, 200 og 300 millioner kroner, der lige skal have toppet bankkontoen i et skattevenligt land med ekstra millioner fra Qatar eller PR-ture til fordel for FIFA.
As for 2030, Messi’s deal is with the tourism board rather than a Saudi WC bid. But the Saudi national goal is tied to their Vision 2030.
“MBS is attempting to normalise the country and Messi’s ambassadorial role contributes to that,” says @JabriMD https://t.co/2QLRk2J7eA
— Adam Crafton (@AdamCrafton_) November 22, 2022
Hvis brud på menneskerettighederne, migrantarbejderes dårlige forhold, forfølgelse og kriminalisering af LGBT-personer og korruptionen ved tildelingen af VM-slutrunden til Qatar ikke er nok, kunne man da have vægtet fodboldspillet.
Dette VM baner vejen for, at Saudi-Arabien også kan få et VM-værtskab i fremtiden med en slutrunde placeret i november og december, som smadrer et par klubsæsoner.
Og for at fremtidige spillere skal smile og med deres blotte tilstedeværelse godskrive MBS' drabelige styre eller legitimisere en regering som kommunistpartiets Kina, hvor man overvåger og stikker hinanden og smider muslimer i Xinjiang i koncentrationslejre.
Jeg elsker at se Lionel Messi, Neymar og de andre superstjerner spille fodbold, men jeg tror, vi vil se tilbage på deres rolle som levende og villige reklamesøjler for Qatar som et sort kapitel og et massivt svigt at de store stjernenavne, der for alvor kunne have givet FIFA og Qatar ballade men i stedet hjalp til med Qatars propaganda-fest.
