Orange Brøndby-protest giver 100 procent mening

​DENNE LEDER ER FRA TIPSBLADETS TRYKTE UDGAVE FREDAG 17. MARTS 2023

Der var en gang i en ikke så fjern fortid, hvor en ny Roman Abramovitj eller amerikansk kreds af investorer som familien Glazer i Manchester United var noget, man i Brøndby IF absolut ikke ville have ind ad døren.

Langt ind i hyperkommercialiseringens tidsalder i fodbold holdt Brøndby IF ud, ligesom AGF gjorde, og fastholdt, at den afgørende indflydelse i fodboldklubben i sidste ende skulle ligge hos amatørafdelingen.

Det var en garanti for, at det at drive fodboldforretningen Brøndby IF i sidste ende stadig handlede mere om fodbold end om forretning, uanset at Brøndby havde været en af de første klubber i verden, der gik på børsen.

Og mens Abramovitj Junior gjorde sig til som mulig køber af Parken og FC København, korsede man sig i Brøndby og identificerede sig som værende i opposition til netop FC København og den alliance af kommercielle kræfter, der i nullerne gjorde FCK til Danmarks klart stærkeste fodboldhold.

Jeg husker levende debatten, og hvordan Brøndby efterhånden blev set som tilbagestående og bedaget, fordi man ikke fulgte med tiden og i stedet bragede ind i underskud efter underskud, der til sidst bragte klubben i økonomisk livsfare og endelig åbnede for, at amatørafdelingen måtte afgive magten.

Her ti år efter at Jan Bech Andersen gik ind i Brøndby IF, sender Brøndby et stærkt Superliga-mandskab på banen, der meget vel kan komme i Top 6 trods en dårlig sæsonstart, og som man sagtens kan se for sig spille med om medaljerne til maj og da helt sikkert topplaceringer i næste sæson.

Det er et væsentligt forstærket Brøndby-hold, der går på banen i Farum søndag efter spillerkøb i denne sæson for omtrent 100 millioner kroner, og der er store forventninger til især næste sæson, hvis man kan stå 5-10 procent stærkere efter sommerens transfervindue.

Men for en betydelig del af Brøndbys fans er prisen for succesen for høj, når man nu er ejet af den amerikanske investorkreds i Global Football Holding.

Den brede kreds af forretningsfolk er tydeligvis engageret i fodbold for netop at bedrive forretning. Man kalkulerer med spillersalg, tv-indtægter og europæiske indtægter via gode præstationer i Superligaen.

Bag den massive amerikanske interesse i europæisk fodbold ligger en forventning om, at indtægterne stiger voldsomt i de kommende fem-ti år, og at europæiske fodboldklubber i bred forstand er værdisat for lavt sammenlignet med, hvor vanvittigt dyrt det er at købe sportshold i USA.

Et betydeligt mindretal af Brøndbys fans, især dem der plejer at synge og skabe stemning hjemme og ude, protesterer mod GFH’s overtagelse, klæder sig orange og prioriterer i stedet at skabe stemning til forskellige Brøndby-amatørholds kampe, mens der til gengæld er mere stille end sædvanligt til Superliga-holdets hjemmekampe.

For mange virker det provokerende, at stemningen daler og modstanden stiger, netop når fremtiden ser så lys ud, som den tilsyneladende gør for Brøndby efter ejerskiftet.
Det kommer til at virke som et svigt, netop når Brøndby har brug for al den støtte, holdet kan få, så FC København ikke får held til at genskabe nullernes dominans med et væld af mesterskaber og ture i Champions League.

Amerikanske David Blitzer står i spidsen for Global Football Holding. Blitzer er også engageret i andre klubber, herunder Premier League-klubben Crystal Palace.

Jeg vil bestemt ikke fortælle nogen, hvordan de skal være fan af deres yndlingshold, men jeg vil sige, at jeg forstår den skepsis, der brænder i mange Brøndby-fans.
Prøv at spørg i indtil flere mindre danske klubber og i en lang række klubber over hele Europa, hvordan det er gået deres favoritklub efter amerikanske overtagelser.

Jeg har selvfølgelig intet mod amerikanere, men vi kan konstatere, at det er gået en lang række klubber ilde, efter de blev overtaget af investorer, der ikke for alvor havde den økonomiske styrke eller begreb om, hvor svært det er at få succes i europæisk fodbold.

Frivillighed og fællesskab har været afgørende begreber i Brøndbys historie side om side med det kommercielle arbejde, og hvis man som fan føler, GFH og nogle af de nye ejeres økonomiske interesser i andre klubber i Europa ligger for langt fra Brøndbys værdier, skal man da sige fra.

GFH er ‘bare’ en flok forretningsfolk, der vil skabe en god forretning på at eje Brøndby og andre europæiske fodboldklubber. Men spørg kritiske Manchester United-fans, hvordan det er muligvis at blive solgt som sportswashing-maskine til Qatar af netop amerikanske forretningsfolk, eller tjek i Esbjerg, Haderslev eller Jammerbugt, hvordan det gik med at blive overtaget af folk, der ville skabe en god fodboldforretning via transfermarkedet.

Måske er der ingen vej udenom, hvis man vil spille i toppen i Superligaen og komme regelmæssigt i europæiske gruppespil, når de bliver udvidet til sommer næste år.
Men jeg forstår til fulde de orange fans’ skepsis, og kun gennem års fornuftige beslutninger kan Global Football Holding bevise, at de skeptiske Brøndby-fans ikke har noget at frygte.