I serien ‘For enhver f*cking pris’ ser vi blandt andet anfører Jeppe Grønning fortælle truppen om sine mange år i Viborg.
Og der har været meget at være stolt over i den seneste sæson.
For her præsterede Viborg FF et fantastisk år som oprykker med en syvendeplads og en sejr over AaB i Europa-playoffen, og VFF har ikke siden midten af nullerne haft så mange interessante spillere i truppen som nu.
I forsvaret er Lars Kramer taget til AaB, Sebastian Grønning blev solgt allerede i januar, og Christian Sørensen, Younes Bakiz, Tobias Bech og givetvis også flere andre er på listen over spillere, større klubber vil have fingre i.
Det er godt gået af Viborg, men det understreger også bare, hvor svært det bliver at matche sidste sæson.
Førnævnte serie giver et fremragende indblik i den nok bedst præsterende klub blandt de små fuldtidsprofessionelle klubber i Danmark.
Man samlede et hold i 1. Division og forstærkede det sidste sommer, så VFF nær var kommet i Top 6 og endte foran OB, FCN og AGF, der arbejder med mindst dobbelt så store budgetter. Også de to nedrykkere var langt stærkere økonomisk.
Viborg planlægger at skrue op for budgettet, og der kommer to oprykkere op, der ikke har nær så mange midler til rådighed som Vejle og SønderjyskE.
Men overraskelsesfaktoren er væk, og det kan indtil flere startere på et af Superligaens mest chanceskabende hold også være.
I serien med Viborg FF fortæller Jeppe Grønning, at han trods sine 11 år i klubben kun én gang før har prøvet at overleve en Superligaen.
Det var via en ottendeplads i 2016, og året efter rykkede VFF ud efter to playoffkampe mod AGF.
Playoffen er væk, men tilbage er en 12-holdsliga med to hårdtarbejdende oprykkere, der næppe kommer til at bruge deres ressourcer og tid lige så letsindigt, som VB og SønderjyskE gjorde i sidste sæson.
Silkeborg IF er en vægtklasse højere finansielt og har indlysende endnu bedre spillere end Viborg, så som Forårets Profil, Nicolai Vallys, og flere stærke egenudviklede profiler.
De kan ligesom Viborgs profiler blive solgt, i Silkeborgs tilfælde bare langt dyrere. Tænk priser i millioner euro, hvor Viborg får danske kroner.
Men trods Silkeborgs forrygende 2022 og en tur i europæisk gruppespil til efteråret er problematikken på mange måder den samme som 45 minutter længere mod nordvest.
Ingen kan blive fanget på sengen af Silkeborgs boldbesiddende koncept og offensive stil, og SIF kunne sagtens være tvunget til at praktisere spillet uden førnævnte Vallys og måske lige så vigtige brikker som Rasmus Carstensen og Mark Brink, hvis ellers tilbuddene bliver store nok.
Silkeborg er i en bedre position end Viborg, men det er også nu, man skal gøre op med 20 års historie som elevatorhold.
Det er ikke let, når 7-8 hold har større budgetter, og konceptet kommer til at stå sin store prøve i den kommende sæson, når afløserne skal spilles ind og man nok ikke slipper for at betale for nye profiler på transfermarkedet, der har et større prisskilt end vanligt og dermed vil være under betydeligt større forventningspres end sidste sæsons oprykkere.
Kun tre hold har været i Superligaen i de cirka 30 år, turneringen har heddet det, mens seks ud af 12 hold i den kommende sæson har spillet i 1. division på et tidspunkt siden 1. januar 2012.
Det er bare notorisk svært at etablere sig for alvor i Superligaen og blive del af et selskab, der består af FCK, FCM, Brøndby, AaB, OB og FC Nordsjælland, når der reelt er 15-16 fuldtidsprofessionelle klubber til de resterende seks pladser i den bedste række.
I de kommende uger får vi se, om Silkeborg og Viborg tager de næste skridt på vej mod at snyde oddsene og bliver klubber, man ikke længere skal regne blandt dem, der kan ryge ud af ligaen.
