Pause fra fodbolds undergang: Det ser jeg frem til

Det kan være en deprimerende affære at følge med i topfodbolds udvikling i disse år, hvor alt fra diktaturstater over multiklub-ejerskaber til truslen om nye udbryderligaer hænger over sporten.

Men der er heldigvis også noget at glæde sig over i den kommende tid, og jeg har samlet op på noget af det, vi kan se frem til i Superligaen og i udlandet.

At se Ibrahim Osman spille fodbold.
Jeg var helt pjattet med Ernest Nuamahs forrygende kombination af teknik, hurtighed og evnen til at se, hvordan han kunne bringe sine modspillere på glat is.

Han er stadig helt fersk som seniorspiller, men hvor er afløseren Ibrahim Osman dog spændende at se.

Han var helt forrygende mod FC Midtjylland før landsholdspausen, og jeg forstår til fulde, hvorfor FC Nordsjælland sørger for at gøre plads til ham i startopstillingen, selv om der selvfølgelig kommer anonyme kampe undervejs.

At følge Højlunds svære entre i Premier League
Det er noget poppet pjat at sammenligne ham med Erling Haaland, der var en bevist verdensklassespiller og ultrastabil målscorer, før han kom til Manchester.

Meget mindre kan og skal gøre det, og det kan blive svært nok at spille sig ind på et United-hold, der slet ikke ser driftsikkert ud endnu.

Han har den fysiske styrke, er pågående og skal nok skabe rum til det helt store es, Marcus Rashford. Men det kan sagtens blive hårdt undervejs.

Den spændende EM-kvalifikation
Det bør jo stadig blive dansk kvalifikation med en ret sikker margin, men stensikkert er det jo ikke endnu med tre kampe mod Kasakhstan, Slovenien og Nordirland (San Marino ville ikke klare sig i Danmarks 2. Division).

Det danske hold spiller omstændigt og taber alt for let bolden, når man nærmer sig modstanderens mål, efter modstanderne har læst, at man skal give danskerne kuglen og stille sig ned foran kanten af eget felt.

Så nogen opvisning i flot fodbold bliver det med statsgaranti ikke, og i den simple landsholdsfodbold med langt mindre tid til at træne et stærkt kollektiv bliver det de stærke individualister, der skal føre Danmark til EM-festen i Tyskland.

Hvem der klarer den i toppen af Superligaen
De fire økonomisk største klubber i Superligaen bruger lige så meget på spillere, som hele ligaen gjorde til sammen for få år siden, og det kan ikke undgå at give ballade.

Bliver det Brøndby eller FC Midtjylland, der skal skære tænder over at misse de absolutte topplaceringer, kan FCK og FCN virkelig holde fast med seks ekstra Europa-kampe de næste tre måneder? Og hvad med AGF?

Jeg tror ikke, det er de bedst spillende hold nogensinde, vi får at se, men vi kommer ikke til at undgå en masse palaver og drama.

Og ak og ve for den af de fem nævnte klubber, der gør som FC Midtjylland og dropper ud af Top 6 eller kommer i fare for det.

Om nogen kan presse City
Det her gælder både i Premier League og Champions League: Hvem kan måle sig med City?

Det hører med til historien, at en del tyder på, City har snydt på vægten med FFP: Premier Leagues meget langsomme efterforskning af 115 brud på Financial Fair Play hænger over klubben.

Når det er sagt, har City skabt en sportslig maskine under Guardiola, alle andre topklubber kun kan drømme om at matche.

Jeg synes, nærmest alle andre i eliten i Europa har væsentlige svagheder og har haft det siden coronaårene. De er blevet mere ustabile, samtidig med at City er uhørt stabil, og det er en vild præstation.

Hvem løsriver sig fra bunden af Superligaen?
Jeg tog fejl: Jeg troede, Hvidovre ville hente en del point i starten, men sådan går det ikke, og nu risikerer oprykkerne at få grimme snittere som nummer sjok.

Men den anden plads er dælme svær at spå om. Får Randers ret i, at man spillemæssigt er på rette vej og nu snart får sejrene, kom Vejle i gang mod OB, og er Viborg, Lyngby og OB sikret mod en nedtur?

For mig ligner det stadig en af de sjældne returbilletter til begge oprykkere, men kan Vejle begynde at score mål og få noget ud af tætte kampe, kan det blive spændende.

Den Store Haaland-Mbappé-duel
Hvem er bedst?

Jeg hælder mest til Erling Haaland på det seneste og håber rent sportsligt, at Kylian Mbappé kommer til Real Madrid eller Premier League og dermed ud af den toksiske kultur, Paris Saint-Germain har haft med Qatar som ejer.

Jeg bryder mig virkelig ikke om de to herrers anti-demokratiske arbejdsgivere og det, de to landes diktatorer står for. Det farver og ødelægger oplevelsen, men set rent isoleret for deres fodboldspil bliver det vildt interessant, hvem af de to der sætter sig på tronen, nu hvor Lionel Messi og Cristiano Ronaldo er endegyldigt færdige på topniveau, og Neymar aldrig kom det sidste stykke op.

De næste unge profiler i Superligaen
Jeg pegede før på Ibrahim Osman fra FC Nordsjælland, men der kommer også andre i denne sæson.

Måske er det Orri Oskarsson i FC København, der tegner til at blive en god angriber, hvis hitraten ellers bliver bedre?

Den helt ferske seniorspiller Franculino i FC Midtjylland, der har scoret flittigt i sine to første måneder som voksen fodboldspiller?

Oscar Schwartau i Brøndby?

Silkeborgs Alexander Lind?

Der er flere gode bud rundt om i Superliga-landskabet, og det er skægt at se, hvem de næste nye stjernenavne bliver.