Udrensning: Et helt hold skal væk fra FC København

Der er handlet massivt ind i FC København i de seneste transfervinduer, og til sommer tyder alt på, at den ny sportsdirektør Peter Christiansen skal rydde grundigt ud i en bred trup.



FC Københavns ny sportsdirektør Peter Christiansen skal sørge for at have strøm på mobil, computer og powerbanks til samtlige devices i de kommende uger.

For sideløbende med, at FC København jagter den lille chance for at lukke hullet på syv og otte point, der er op til Brøndby IF og FC Midtjylland, intensiveres arbejdet med transfermarkedet og en trup, der alt andet lige må siges at være moden til endnu en sommer med flittige udskiftninger.

Sidste år var det Ståle Solbakken, der som manager var ansvarlig for FC Københavns handler, mens William Kvist og kollegerne selv stod for handlerne i januar, før ”PC” skiftede fra AGF til FC København 1. april.

Peter “PC” Christiansen har i en måned været sportsdirektør for FC København efter tidligere at have arbejdet i lignende roller for Randers FC og AGF.

Med en bred trup og fem mand på udleje får FC København i hvert fald ingen problemer med at have folk nok.

Men efter en sæson, der hidtil har budt på 44 indkasserede mål i 27 Superliga-kampe og et meget skuffende Europa League-exit i september til Rijeka, er der ikke mange uden direkte relation til FCK-truppen, der plæderer for kontinuitet og et minimum af udskiftninger.

Her er mit og redaktionens bud på, hvem der kan forlade FC København til sommer.

Det indbefatter både dem, FC København vil af med, dem hvor både klubben og spilleren kan finde enighed om, at et skifte er det bedste, og så et par spillere, der er så attraktive, at de kan spytte de nødvendige penge i en slunken klubkasse, hvor der lige nu hverken er udsigt til Champions League- eller Europa League-millioner.

Målmænd
Stephan Andersen ser ud til at stoppe til sommer, om end det skal bemærkes, at tredjemålmanden før har forlænget aftalen i FC København i sidste sekund før udløb.

Mere presserende for FC København virker kampen mellem Sten Grytebust, der på det seneste har fået chancen af Jess Thorup, og den tidligere førstemålmand Kalle Johnsson.

Johnsson blev betragtet som en af Superligaens bedste keepere, indtil Thorup skiftede til Sten Grytebust ved starten af medaljeslutspillet, hvor Mathias ”Zanka” Jørgensen også røg på bænken.

Er han fortsat reserve til sommer og har udsigt til at være det i 2021/22, er det vores bud, at svenskeren gerne skifter klub, hvis den rette mulighed opstår, mens FC København på sparekurs dårligt nok kan tillade sig ikke at nikke ja til et fornuftigt tilbud på en reserve.

Forsvar
Der er lagt op til den helt store udrensning i forsvarskæden, og den kommer stensikkert.

Med pladsen på bænken vil det være overraskende, hvis Mathias ”Zanka” Jørgensen får en ny lejeaftale eller decideret bliver købt fri af aftalen i Fenerbahce.

Victor Nelsson er en af de relativt få FC København-spillere, man kan se en høj salgsværdi i lige nu, og på trods af den dårlige sæson for en hullet defensiv er forventningen, at han kan indbringe mange millioner. Her hjælper statussen som U/21-landsholdsanfører også.

lineup_5

Guillermo Varela er udlejet til Dynamo Moskva og bliver givetvis sendt videre, hvis det overhovedet er muligt.

Dynamo har en købsoption, og ellers kan det ikke være mange millioner, FCK kræver for Uruguay-backen, der stadig har to år tilbage på FCK-kontrakten til sommer.

Græske Marios Oikonomou har spillet 55 minutters Superliga-fodbold fordelt på seks kampe og er oplagt en spiller, der skal videre, hvis FCK kan finde en aftager, og det bør immervæk være muligt for en spiller, der har spillet landskampe for Grækenland.

Apropos Sydeuropa er Michael Lüftner udlejet til Omonia Nicosia, og den tjekkiske midtstopper kommer stensikkert ikke til at spille det sidste år af sin kontrakt i FC København, hvis FCK på nogen måde kan komme af med ham til sommer.

Jess Thorup ser ikke Bryan Oviedos vej og kommer næppe heller til at gøre det i fremtiden, så også her skal der findes en ny arbejdsgiver uden ret store, hvis overhovedet noget, transferbeløb på en handel.

Det samme gælder Pierre Bengtsson, der er udlejet til Vejle og næppe kommer til at spille i FC København fra sommer og indtil kontraktudløb 30. juni 2022.

Det var syv forsvarsspillere. Og så er der Andreas Bjelland, manden med Superligaens højeste løn.

Det er uheldigt for den dygtige forsvarsspiller og FC København, at skaderne i den grad har fulgt den tidligere landsholdsspiller, der fylder 33 år til sommer.

Men forfulgt af skader er Andreas Bjelland, og det kan vanskeliggøre et farvel til det sidste år på kontrakten, der angiveligt i alt indbringer forsvarsspilleren 36 millioner kroner fra kontraktunderskrivelsen i sommeren 2018 til sidste arbejdsdag 30. juni 2022.

Det kan ikke udelukkes, at parterne kunne finde sammen om et farvel til sommer, og en sidste aftale i udlandet eller Lyngby, men det er fuldstændig udelukket, at der kommer penge på bordet for et klubskifte.

Midtbanen
Koncentrationen af spillere på vej ud er ikke nær så stor på midtbanen, men der er stadig indtil flere spillere, der sandsynligvis skal videre.

Nicolaj Thomsen har været tæt på klubskifter flere gange i de seneste år, og nu kommer det med statsgaranti, da aftalen med FC København udløber.

Straks sværere er spørgsmålet om Pep Biel.

Spanieren har i korte perioder og enkelte kampe vist sig at være en fremragende boldspiller, der kan score flotte mål og afgøre kampe ene mand, og i en endnu længere perioder har han været ude i kulden eller har bidraget mindre, end man kan forvente af en spiller med det prisskilt (selvom FC København fastholder, at han ikke er Superligaens dyreste og ikke kostede fem millioner euro som rapporteret af blandt andre Tipsbladet i 2019).

Han bliver helt sikkert ikke en overskudsforretning for FC København, hvis man sælger ham nu, men måske er det her et af de tilfælde, hvor FCK er nødt til at tage et nyt tab, som man gjorde i denne sæson med fritstillede Michael Santos.

Fritstilles skal han ikke, men hvis ikke cheftræneren ser en så dyr og fit spiller i sin startopstilling, er det måske bedre at sælge Biel tilbage til Sydeuropa eller til Østeuropa til nedsat pris og så bruge pladsen til en anden spiller i stedet. En af delene er nødt til at ske.

Der knytter sig nogle for omverdenen ukendte betingelser til lejeaftalen med Genoa om Lucas Lerager. Formodningen er, at han bliver købt fri til sommer, men når Genoa er involveret i en handel, skal man passe på med at tage tingene for 100 procent givet på forhånd.

Beholder man så Stage, Zeca og Falk, eller kommer der også her til at ske ændringer? Anfører Zeca er stadig god, selvom niveauet ikke rammer 2018/19, men det er ikke utænkeligt, at de to parter kunne finde mening i et skifte, hvis den rette mulighed tættere på børnene viser sig.

I Belgien signalerer Anderlecht, at Mustapha Bundu kan få en ny chance, og kampene hidtil i foråret har ikke overbevist om, at det er lejede Bundu, man skal satse benhårdt på og betale en del millioner for i en tid, hvor moderselskabets økonomi bløder og ejere og ledelse forståeligt nok vil have større sikkerhed for, at indkøbene fungerer.

Angrebet

Mikkel Kaufmann er ligesom Jens Stage en udpræget Ståle Solbakken-spiller, og opholdet i FC København har bestemt ikke været en stor succes indtil videre. Men det virker urealistisk, at nogen vil betale nok for forwarden, eller at FCK skulle tage et tab på en så ung spiller.

Endelig er Jonas Winds fremtid et åbent spørgsmål. Eller rettere: Wind skal selvfølgelig til udlandet, men er det til sommer, og kommer der millioner nok (”PC” har talt om langt over 100 millioner kroner)?

Kan FC København vinde et mesterskab med de store justeringer, der skal ske med truppen, og samtidig sige farvel til Wind, der har alt på nær topfarten til at blive en international topangriber?

Og hvad er planen med Kamil Wilczek? Den vellønnede angriber er næppe nem at flytte, men dukker der et tilbud op på en spiller, der på mellemlang og lang sigt er tvivlsom i idealopstillingen, har FC København måske ikke råd til at beholde angriberen som en mand, man kun i perioder føler brug for.

Det er et væld af åbne spørgsmål, Peter ”PC” Christiansen står med, og en del kommer også til at afhænge af, hvem der vil aftage FCK-spillere til hvilken pris.

Hvad sker der med pengene?
Men sikkert er det, at der venter store udskiftninger.

Med udsigten til at spille i den ny Conference League, hvor præmiepengene forventes at ligge i lejet 20-30 millioner kroner, stedet for de Champions League- og Europa League-pladser, FC Midtjylland, Brøndby IF og en af pokalfinalisterne ligger til, bliver penge også et vigtigt spørgsmål.

Storaktionærerne Erik Skjærbæk (til venstre) og Lars Seier Christensen sætter den overordnede kurs for FC København og moderselskabet Parken Sport&Entertainment.

Det er urealistisk at hænge alle forhåbninger på, at man indhenter de syv point, der er op til Brøndby IF, så en del af sportsdirektør Christiansens job bliver også at få en klar økonomisk ramme, med tilhørende argumentation om, at man næppe indhenter de to nuværende tophold og især FC Midtjylland sportsligt ved at indlede en vild sparekur.

Det lader heller ikke til at være signalet fra FCK’s ejere og direktion, men klar kommunikation omkring kursen kan være en god idé, både i forhold til spillertruppen men også for sportsdirektørens handlefrihed på transfermarkedet.

Intet som en hestekur meldt ud i medierne kan få udenlandske klubber til at skambyde på de bedste FCK-spillere – og trække tilbuddene på FCK-reserver til de sidste dage i transfervinduet i jagt på en rabat.



Conte ser enormt potentiale hos Højlund

Bekræfter Brøndby-skifte efter FCK-exit

PSG lurer – FC Midtjylland kan tjene 33,5 mio.

Helt vildt Cristiano Ronaldo-rygte

Ingen Bo Henriksen – har truffet stor beslutning

Forløsende sejr for Thomas Frank og Tottenham

Kenneth Perez i tvivl: Er han så god, som vi tror?

Rygter chokerer Laudrup: Det er helt vildt

Meget tæt på at hente Pione Sisto

Tidl. FCK-flop spiller ikke: Jeg er ligeglad

Afsløring: Store klubber forbereder bud på Iqbal

Transferplanen: Her skal de forstærke sig

Avis: Storklub smider kæmpe FCK-flop på porten

Ny Superliga-komet: Jeg har en stor fremtid

Her er Superligaens 5 bedste U21-spillere 

Mourinho bekymret for Bah: Det er ikke godt

Jan Mølby kritisk: De har gamblet og ramt forbi

Bo Henriksen bringes i spil til nyt job

Storroser dansker: ‘En af de fem bedste i verden’

Her er Superligaens 5 bedste angribere 

“Sportschefer drømmer om at hente ham”

Her er 10 udlandsdanskere, der kan vende hjem

Disse målmænd har tidligere vundet Det Gyldne Bur

Hylder dansker: ‘Den største lige nu’

Rasmus Højlund skød Vardy og co. i sænk

Blæst bagover af dansker: ‘Ødelægger modstanderne’

Fremhæver dansk klub: Det bedste eksempel

Tidl. BIF-spiller afslører langt sygdomsforløb

Fælder hård Schmeichel-dom

Transferplanen: Overvej disse stjerner, Brøndby!

Eriksen ude med hård kritik

Højlund joker: Det sker ikke så ofte!

– Froholdt skifter helt sikkert dertil

Erstatter han Andreas Christensen?

Italienske medier hylder ham

Kritisk FCK-interview: Det smarteste jeg har gjort

Det er gået helt galt for Brøndby-flop

Forsøgte at hente ham i FC Nordsjælland

Dyrt indkøb allerede på vej væk fra FCM?

Omskoler dansker: Han er virkelig fantastisk

FCK tager stor Amin Chiakha-beslutning

Tidl. SL-profils situation er “temmelig håbløs”

Peter Møller svarer på kritik: Rolig nu

Forlænger med stort angriber-talent

Spansk fodboldtræner og hans tre børn dør i ulykke

Ørkenræv og Hingst scorer begge i Rabat

Thomas Frank ser mange Brøndby-paralleller

Arteta kan godt lide Arsenals “mange problemer”

Superliga-profil er eftertragtet – nu reagerer han

Arsenal tager førstepladsen tilbage