På onsdag har den tidligere FCK’er og Aston Villa-leder Johan Lange første arbejdsdag i Tottenham Hotspur.
Her skal han være teknisk direktør, og i praksis kan hans job sammenlignes med, hvad en sportschef i en Superliga-klub foretager sig med fokus på spillerkøb og salg, og arbejdet omkring førsteholdet.
En lang række danske trænere gør det i øjeblikket flot i udenlandske klubber, men det er usædvanligt, at danske ledere får så store job, som Johan Lange her har fået i Premier Leagues sjettestørste klub.
Frank Arnesen havde et tilsvarende job i først Tottenham og siden i en håndfuld år i Chelsea, Jesper Fredberg er i Anderlecht, den nuværende FCN-leder Mads Davidsen har været forbi Shanghai SIPG og Al-Jazira i De Forenede Arabiske Emirater, og ungdomschefen Flemming Berg fra DBU er nu i Kaizer Chiefs, en af Afrikas største klubber.
Der er ikke mange andre at tage af.

Johan Lange (til højre) var også teknisk direktør i FC København under Ståle Solbakken.
Og med et Tottenham-spillerbudget tæt på 2,5 milliarder kroner årligt bliver Lange den danske leder, der har haft det største transfer-ansvar målt i kroner og ører, når vi husker på, hvor meget Premier League har udviklet sig økonomisk siden Frank Arnesens stop i Chelsea for over ti år siden.
I tabellen går det bedre, end nok selv de største optimister havde troet efter ansættelsen af Ange Postecoglou.
Australieren har fundet tilbage til Tottenhams offensive, modige stil efter fire års forfejlede forsøg på at krige sig til Champions League-kvalifikation under Mourinho og Conte, to store fejltagelser som klubbens omdrejningspunkt, direktør og medejer Daniel Levy, må tage ansvaret for.

Men det vil, på en lidt mindre skala, nærme sig Leicesters mesterskabssensation i 2016, hvis det virkelig skulle lykkes at holde hele vejen i mål til maj.
Johan Lange skal i Tottenham finde gryende verdensklassespillere, før de rigere konkurrenter i England, Madrid, München og Paris vælger at købe dem.
Det er bims at tro, at det handler om helt uslebne diamanter, ingen andre har fået øje på – hvis man som ledelse og sportslig afdeling i de 20-30-40 største klubber i Europa ikke kender samtlige af verdens mest lovende spillere og i de næstfølgende kategorier i aldersgruppen 15 til 22 år, har man ikke gjort sit arbejde.
Kunsten at vælge den rette spiller og at gøre det, før han koster 800 millioner kroner, er til gengæld voldsomt svær, selv med alverdens data og de dygtigste talentspejdere på planeten.
Det skal Lange lykkes med, ligesom han skal gentage kunststykket fra Aston Villa og gøre vejen fra ungdomsafdelingen til førsteholdet farbar, noget engelske klubber har vanvittigt svært ved, selv i en klub som Tottenham, der traditionelt har prioriteret netop de talenter, man selv har fostret som teenagere.
Set med danske briller er det mest interessante dog, hvad Johan Lange og hans kolleger når frem til med Pierre-Emile Højbjerg.

Pierre-Emile Højbjerg har svært ved at komme på holdet i Tottenham.
Fra at være højt skattet under José Mourinho og spille nærmest hvert minut, blev Højbjerg i sidste sæson skydeskive og symbol for dårlige resultater og ikke mindst dårligt spil.
Postecoglou har foretrukket andre spillere på midtbanen, og det var tydeligt, at både Højbjerg og klubben i sommer så mulighederne an for en transfer.
Der skal såmænd være flere spilleminutter at hente senere på sæsonen, men for mig at se er Pierre-Emile Højbjerg for dygtig en fodboldspiller til bare at være reserve, selv i en topklub som Tottenham.
Det er naturligvis hyggeligt at have en landsmand at spise leverpostejmadder med.
Men det kan selvfølgelig ikke være styrende for noget som helst, og det ville være mærkeligt, hvis Ange Postecoglou på kort sigt laver om på et hold, der har klaret sig så flot.
Så mon ikke pilen peger mod et skifte, gerne allerede til januar, også nu hvor der er kommet en anden agent på end rutinerede Pini Zahavi.
Det er jo fristende at sige, at de to danskere skal finde en løsning for landsholdets skyld forud for EM i Tyskland til sommer, men sådan fungerer klubfodbold oppe på det niveau naturligvis ikke.

En 28-årig midtbanespiller med Pierre-Emile Højbjergs resumé er stadig attraktiv, også for bedre klubber i bedre ligaer end Saudi-Arabiens. Så er spørgsmålet, om den rette løsning også findes i januar, hvor udvalget af klubber og gode løsninger, som ikke bare er affødt af kortsigtet desperation, er mindre end om sommeren.
Den opgave venter nu for Højbjerg og hans nye danske Tottenham-chef, med mindre de næste otte uger byder på uventede udviklinger på Tottenhams centrale midtbane, og mon ikke også de to kløgtige danskere finder den løsning på en god og konstruktiv måde.
LIVE
TransferLIVE: Afviste FCM – koster 52 mio.
INTERVIEW
‘Kæmpe cadeau til AGF’
TIPSBLADETS DOM
Høj klasse – det var vidunderligt lavet!
EKSKLUSIVT
Afsløring: Lægetjek i dag – henter Patrick Olsen
TOPNYHED
Mathias Zanka i svime: På et helt andet niveau
INTERVIEW
Sur Zorniger med opsang til Ejdum
LIVE
VM-LIVE: Stjerne sendt på bænken
MEDIE
Choktransfer: Liverpool-stjerne til Man Utd?
EKSKLUSIVT
Afsløring: Hvidovre tæt på Filip Djukic
AVIS
Forhandler med Jannik Vestergaard
INTERVIEW
Åbner for flere Brøndby-salg
EKSKLUSIVT
Afsløring: Viktor Fischer træner med i dansk klub
HELT VILDT
Historisk transfer – FC København tjener kassen
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
MEDIE
Stort millionbeløb: Her er prisen på FCM-transfer
MEDIE
PSG meldes enig med Barca-profil
OPTAKT
Argentina – Schweiz
EKSKLUSIVT
‘Jeg kan spille for de fleste i Superligaen’
EKSKLUSIVT
Jubler over transfer: Tak, Brøndby!
EKSKLUSIVT Afsløring: FCM tæt på køb af Dortmund-spiller
OPTAKT
Norge – England
EKSKLUSIVT
Verdensstjerne afslører opkald fra Jakob Poulsen
MEDIE
Diant Ramaj forhandler om et skifte
NYHEDER
Tæt på aftale med Jürgen Klopp
MEDIE
Drama: Kæmpe Manchester United-transfer kollapset
Eriksen trækker overskrifter i Europa: ‘Mirakel’
MEDIE
Meldt enig med Brøndby – laver stort millionskifte
MEDIE
Nedslag i prisen: Det koster ombejlet dansker
NYHEDER
Delaney om FCK-fremtid: Slutter det her?
EKSKLUSIVT
Afsløring: Morten Hjulmand på plads i drømmeskifte
TIPSBLADET SPECIAL Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen
TOPNYHED
Uventet transferdrejning
TRANSFER
‘Et kæmpestort skifte’
EKSKLUSIVT
Afslører dialog: ‘Målet er Superligaen’
EKSKLUSIVT