Pinligt at de gemmer sig bag Hjulmand og Eriksen

KOMMENTAR: Ingen er glade for VM i Qatar, men det er mig en gåde, at DBU’s top og kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen åbenbart er fint tilfredse med at lade Kasper Hjulmand og spillerne agere levende skjold.



Lagde I også mærke til de store udmeldinger og den tydelige ledelse omkring den skandale, VM i Qatar er, som DBU’s top og regeringen ved kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen satte dagsordenen med under den nylige, halvanden uge lange landsholdssamling?

Scenen var perfekt, der var intet klubfodbold til at tage opmærksomheden, og et historisk stærkt dansk landshold har nærmest fået en halv nation til at gå i rødt og hvidt på kampdage.

DBU-formand Jesper Møllers norske kollega Lise Klaveness havde gjort det endnu lettere, da hun på FIFA’s kongres i Doha 31. marts havde talt dunder til en lamslået forsamling og blandt andet kommet ind på den dårlige behandling af migrantarbejdere og de korrupte processer omkring selve tildelingen af VM.

– I 2010 blev VM tildelt på en uacceptabel måde med uacceptable konsekvenser. Menneskerettigheder, lighed, demokrati, kerneværdierne i fodbold var ikke i startelleveren før mange år senere, sagde Lise Klaveness.

Den norske fodboldformand blev straks sat på plads af generalsekretæren for Honduras’ fodboldforbund, der direkte sagde, at den slags ikke er noget, man skal diskutere offentligt på en kongres, hvor ‘fodboldfamilien er samlet’ (læs mere her).

Det var jo et rent slam-dunk, ikke? Dansk fodbolds politiske ledere og regeringen kan vel ikke sidde den slags overhørig?

Selvfølgelig kunne man det. Der var ingen udmeldinger eller stort opsatte pressemøder, hverken fra DBU eller regeringen.

169678

Lise Klaveness (til højre) spillede på højeste niveau og har som nyvalgt chef for det norske fodboldforbund skabt flere bølger med sin kontante tale på kongressen i Doha, end man hidtil har formået i de nordiske forbund.

Med fem måneder til VM i Qatar ved vi stadig ikke, hvordan man viser den dybe utilfredshed med Qatars VM-slutrunde og FIFA’s skandaløse beslutning tilbage i 2010 og hvidvaskningen af Qatar i de efterfølgende snart 12 år.

Spillerne er på egen hånd i færd med at finde sammen med kolleger og kommer sandsynligvis til at markere utilfredsheden med de systematiske brud på menneskerettigheder fysisk, måske i stil med sidste forårs T-shirts fra Norge, Danmark, Tyskland og et par andre landshold.

169678

Men er det virkelig spillerne og landstræner Kasper Hjulmand, som skal stå for al kommunikationen til fansene og offentligheden, når de nu er dem, der havde absolut mindst indflydelse på beslutningen tilbage i 2010 og den slappe håndtering fra FIFA og den meget sene og noget blege ditto af slagsen fra DBU siden da?

Jeg begriber simpelthen ikke, at man da ikke i det mindste efter den arrogante affejning af Lise Klaveness på kongressen i Qatar gik sammen om at sende et soleklart signal til resten af verden.

Et signal om, at hun selvfølgelig ikke står alene, da slet ikke med tanke på ledende stemmer i Qatars vanvittige udmeldinger om homoseksuelle i de seneste måneder (Klaveness er gift med en kvinde og var nervøs for sin sikkerhed på turen til Qatar i foråret – læs teksten fra EB’s Jan Jensen om advarslerne til hende) og efter de giftige, fjendtlige meldinger fra chefen for Qatars organisationskomité Hassan Al-Thawadi og FIFA-præsident Gianni Infantinos antydninger om europæisk herrementalitet og latent racisme mod Mellemøsten.

Regering i skjul
Regeringens manglende udmelding om Qatars VM-slutrunde og officiel dansk deltagelse er også tåkrummende pinlig.

Sidder man seriøst og overvejer, hvor fede Insta-billeder til statsministerens og kulturministerens profiler der er i en tur på et VM-stadion til november, eller hvad venter man på?

Spøg til side, så tonedøv kan man jo ikke være, men VM i fodslæberi, der vil man have gode chancer.

Er det gasaftaler, man skal have på plads med Qatar først, nu hvor et par årtiers europæisk energipolitik og kinddans med Rusland bogstavelig talt er sprunget i luften i Ruslands morderiske krig i Ukraine?

Det virker som om, at DBU og regeringen spiller en fuldstændig tavs og meget lavintens omgang ‘sende aben videre’, mens de (med betydeligt held) håber på, at vælgerne er opslugt af landsholdets gode resultater, og at en i øvrigt ekstremt pligtopfyldende og ansvarsbevidst landstræner svarer for dem.

Det her er jo ikke noget, der bare forsvinder efter VM-finalen 18. december.

Saudi-Arabien hungrer efter at afholde et VM eller en stor fodboldturnering, det samme gælder Kina, og begge lande har betydeligt flere uskyldige menneskeliv og overgreb på migrantarbejdere og menneskerettighederne generelt på samvittigheden, end Qatar har.

Begynder vi forfra med kritisk dialog med politbureauet og kommunistpartiet i Beijing om muslimske uighurer i koncentrationslejre og det brutale mord på folkestyret i Hong-Kong, hvis Kina får VM, og med Saudi-Arabiens Jamal Khashoggi-slagtere og folkemordere i Yemen?

Jeg har for længst opgivet, at VM bliver flyttet eller aflyst, og at Danmark eller andre landshold boykotter turneringen.

Men jeg håber, man reelt lærer noget og er klar til at sige, at eksempelvis et VM i Saudi-Arabien eller Kina bliver uden dansk deltagelse fra hverken landshold eller politikere.

PS: Vi er bestemt ikke fejlfri på Tipsbladet.

I denne uge blev der fejlagtigt lagt en umarkeret annoncetekst op om rejser til VM i Qatar på Tipsbladets Facebook-side, der selv som annoncetekst overhovedet ikke var i nærheden af at være indenfor skiven, som ansvarshavende chefredaktør Allan Olsen også straks påpegede.

Det har ført til skærpede procedurer omkring annoncering hos os, og selvfølgelig havde det ikke det mindste med vores redaktionelle kurs eller uafhængighed at gøre, og får det selvsagt heller ikke fremover. Den vil fortsat være uafhængig og kritisk. 





LIVE

TransferLIVE: Jørgensen lejes ud

Legende til Bayern: Hent tidl. SL-stjerne

Vil sprænge banken for Marcus Rashford

Færdig i dansk klub efter 2 dage

‘CV’ gør det igen: Køber profil til spotpris

Ked af hemmeligt FCK-skifte

Kenneth Emil Petersen revser Superliga-træner



LIVE

Superliga-LIVE: Forlænger med profil

Varmt Brøndby-emne fraværende til træning

Dommerekspert: Her manglede der to straffespark!

Transfer-spådom: Denne SL-klub jagtede også Hyseni

Kæmpe økonomiske problemer hos Larsson-bejler

Afsløring: FC København afviser millionbud



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

I dialog med BIF – nu er han skiftet til storklub

Siger op: Superliga-ekspert stopper

Stor intern Superliga-transfer? Sig nej!

Der knokles i kulissen: Det koster Clem lige nu

LIVE: Drømmelodtrækning for FC København!



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet

Rundens Hold i Superligaen – 2. runde

AGF får forstærkninger tilbage før CL-brag

Vejle jagter forsvarsspiller med 58 landskampe 

Afsløring: Marcondes tæt på Melbourne City FC

Chido Obi kan være på vej væk fra Man Utd

Kap Verde-landstræner fortsætter i Marokko

Dommer: SIF skulle have straffe mod FCK

FC København bekræfter transfer

LIVE: AGF får benhård CL-lodtrækning!

Anton Gaaei-handel meldes død

Ekspert fatter intet af Amin Chiakhas klausul

Chokskifte til FCK? Han passer ikke ind alligevel

Afsløring: Sønderjyske køber Bubacarr Tambedou