Der er nok ingen uden for Mellemamerika, der har hørt om José Ernesto Mejía, men torsdag middag satte generalsekretæren for Honduras’ fodboldforbund tilsyneladende ord på manges følelser i lokalet, da FIFA holdt kongres i Qatars hovedstad Doha.
– Kongressen er det ikke rigtige forum at tage det her op. Her handler det om fodbold, og vi er her som en forenet fodboldfamilie, sagde José Ernesto Mejía.
Chefen for den komité, der arrangerer Qatars VM, Hassan Al-Thawadi, stemte bagefter i og mente, at formanden for Norges fodboldforbund Lisa Klaveness burde have talt med ham i stedet for at kritisere i fuld offentlighed på kongressen.
Og hvad var Lise Klaveness’ forbrydelse?
Hun havde i minutterne inden i en stærk tale spiddet tildelingen af VM 2022 til Qatar, behandlingen af migrantarbejdere i landet, brud på menneskerettigheder og fodboldverdenen og FIFA’s passive tilgang til problemerne.
– I 2010 blev VM-slutrunder uddelt på en uacceptabel måde med uacceptable koncepter, sagde Lise Klaveness blandt andet.
Den slags siger man ikke ustraffet. Og da slet ikke, lader det til, hvis man er en af de eneste kvinder i et lokale og en fodboldverden fuldt af mænd, der vil bevare harmonien i ‘fodboldfamilien’ og ikke tåler debat og kritik.
Især i de par minutter, José Ernesto Mejía var på talerstolen, så man, hvad FIFA og international fodboldpolitik i virkeligheden er bag masken.
Jo, der var også masser af videoer og taler på FIFA-kongressen i Doha, der lovpriste Qatar som kommende VM-vært og Qatar og FIFA for alle de enormt gode ting, man efter egen mening har udrettet på grund af VM 2022. Som den uvildige tilsynsmand, han gerne vil profilere sig på at være, medvirkede Gianni Infantino selvfølgelig også personligt til hyldesten og fortalte om alle de vilde fremskridt, Qatar har gjort takket være VM 2022 og FIFA.
Men intet indrammede kulturen, værdierne og synet på fodbold, verden og på andre mennesker som de bemærkninger, Honduras-generalsekretæren leverede i de sekunder på talerstolen.
Tusinder af dødsfald og smadrede familier på grund af Qatars lovgivning og lemfældige behandling af migrantarbejdere?
Fængling og systematisk brud på menneskerettighederne?
En dybt korrupt tildeling af VM 2018 til Rusland og VM 2022 til Qatar, som amerikanske myndigheder stadig efterforsker og i retsdokumenter siger blev tildelt med betaling af bestikkelse i millionklassen?
En enevældig kongefamilies brug af verdens største fodboldbegivenhed til at fremme egen politisk agenda og bevare magten og milliarderne?
Det taler vi ikke om.
Da især ikke, når det er en 40-årig kvinde, der drister sig til at bryde Omertaen, tavshedens lov, og fornærme FIFA-præsidenten og medlemmer af Qatars kongefamilie i salen ved at levere den bedste og mest relevante tale i mange år ved de ellers så støvede FIFA-kongresser.
Torsdagens kongres satte tonen frem mod VM 2022.
Slutrunden, FIFA og ikke mindst Qatar skal hyldes, FIFA-præsident Gianni Infantino sagde, at det ville blive det bedste og største VM nogensinde, og på bemærkningerne fra Hassan Al-Thawadi kunne man også høre, at Qatars VM-værter fra nu af kommer til at køre en betydelig hårdere og mere uforsonlig kurs overfor dem, der kritiserer Qatar for behandlingen af migrantarbejdere og overholdelse af menneskerettigheder.
Mens Lise Klaveness’ tale ikke var videre populær, var FIFA-præsident Gianni Infantino til gengæld dagens mand i lokalet, da han kunne love samtlige medlemslande i alt otte millioner dollar, over 50 millioner kroner, i bloktilskud over de næste fire år.
Den slags er populært stof, når man som Gianni Infantino er på valg i 2023, og FIFA-bossen fik da også i sin afsluttende tale forsikret om, at han stiller op igen.
Mens Lise Klaveness blev frosset ud, var der ingen bemærkninger til, at den russiske fodboldboss Aleksej Sorokin og en topembedsmand fra det russiske fodboldforbund var til stede til kongressen, ej heller til at FIFA ikke kan eller vil røre de russiske fodboldpolitikere eller forbundet.
Tværtimod lød FIFA-præsident Infantino som én, der ved først givne lejlighed lukker Ruslands landshold og klubhold ind i varmen igen. Ganske klassisk ville FIFA-chefen ikke tage ordet ‘krig’ i sin mund, mens der til gengæld var megen snak om, hvordan fodbold kan og skal forene modstandere og fjender.
Man får mistanken, at det også gælder for Vladimir Putins og hans håndelangere, der bomber hospitaler og på anden vis går efter civile i Ukraine i disse uger, en flok som det russiske fodboldforbund også hører til som tæt allieret med Kreml og førnævnte statsoverhoved.
LIVE
TransferLIVE: Her er prisen på Clement Bischoff
Superliga-chok fik Andreas Christensen til mobilen
RØVEN I KLASKEHØJDE
‘Jeg formoder, at de brager ud af Superligaen’
NYHEDER
Ekspert raser over FCK: ‘Det er fuldstændig kaos’
RØVEN I KLASKEHØJDE
‘Kasper Dolberg bliver Superliga-topscorer’
EKSKLUSIVT
Superliga-scoop: Henter bomber gratis
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
NYHEDER
FCK kæmper sig tilbage i europæisk drama
NYHEDER
FCM kommer fra tyrkisk heksekedel med muligheder
LIVE: FCK smider sejren
INTERVIEW
FCK-bombe: ‘Det er et chok – et kæmpe chok!’
TIPSBLADET SPECIAL
Her er 5 Superliga-indkøb vi glæder os til at se
INTERVIEW
‘Aaaaah, er det nu rigtigt? Ja, det var det så’
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
MEDIE
Jagter kæmpe Premier League-stjerne
NYHEDER
Rigtig dårligt nyt for FC Barcelona
INTERVIEW
Hængemuler i Lyngby: ‘Han var noget helt særligt’
MEDIE
På blokken til stort landstrænerjob
EKSKLUSIVT
‘Hvad fanden skulle han lave i Brøndby nu?’
EKSKLUSIVT Afsløring: FCM tæt på køb af Dortmund-spiller
TOPNYHED
‘Jesper Lindstrøm har ét KÆMPE problem’
NYHEDER
Kontant transfermelding om Filip Jørgensen
MEDIE
Skylder FCM millioner: Nu får de hård straf
STORT INTERVIEW
Vildt skifte til Danmark: Lamine Yamal kigger med
TIPSBLADET SPECIAL
Her er 10 talenter der kan brage igennem i SL
AVIS
Afgørende for FCK-transfer – byder 34 millioner
Her kan du se Besiktas mod FC Midtjylland
TOPNYHED
Frygter for Tullbergs fremtid: ‘Det er alvorligt’
INTERVIEW
Thomas Nørgaard bekræfter: Han sidder over mod AGF
INTERVIEW
Transferkollaps: ‘En stor skuffelse’
TIPSBLADET SPECIAL Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen
EKSKLUSIVT
Otte år i Danmark: ‘Går ikke efter pengene mere’
INTERVIEW
Real Madrid har ringet: ‘Jeg må lette på hatten’
OPTAKT
Viborg FF – OB
TOPNYHED
