PSG-bossens skandale-opførsel symbol på PSG-krise

Dommerens indrapportering og UEFA’s efterforskning og behandling af begivenhederne efter slutfløjtet i Real Madrid-Paris Saint-Germain vil i de kommende dage give os en klarere idé om, hvad der præcist skete på Bernabeu omkring PSG’s præsident Nasser Al-Khelaïfi.

Hvis der findes beviser for beskyldningerne om, at PSG-bossen kom med dødstrusler og opførte sig voldsomt over for dommerne, har han og Paris Saint-Germain en skidt sag.

Sagen bliver ekstra pinlig og penibel, fordi Nasser Al-Khelaïfi sidder i UEFA’s øverste råd, eksekutivkomitéen, hvilket han gør i kraft af sin position som præsident for European Club Association, der er de europæiske klubbers brancheorganisation.

Al-Khelaïfi er i den grad i spotlyset for tiden som Qatars mest kendte ansigt udadtil i europæisk fodbold i et VM-år, og han var allerede i en svær position med en meddelelse tidligere på ugen om, at anklagemyndigheden i Schweiz igen ser på en mulig korruptionssag med Nasser Al-Khelaïfi som hovedperson, denne gang i forbindelse med køb af medierettigheder af FIFA til VM-slutrunder på vegne af Qatar-ejede beINSPORTS.

Selv hvis spanske medier har hældt lige lovlig meget sovs på historien om den meget upopulære PSG-præsident, der er Real Madrid-præsident Florentino Pérez’ direkte modstander i kampen om skabelsen af en Super League, signalerer historierne alt det forkerte om kulturen i Paris Saint-Germain.

Jo. Der kunne sagtens have været dømt frispark til Gianluigi Donnarumma ved 1-1-målet.

Men hvad i alverden forestiller Nasser Al-Khelaïfi og Mauricio Pochettino sig, at de signalerer ved at himle op om dommeren i stedet for at tage sammenbruddet på banen i de efterfølgende minutter på sig?

Et ellers kraftigt forbedret PSG levede i de minutter op til alle de forestillinger og reelle problemer, der igen og igen dukker op i den stjerne-tunge klub: At man ikke har den kollektive styrke, intelligens og nerverne til at klare modgang i de største kampe.

Det kræver en helt særlig mangel på selvindsigt ikke at se, at det her var spøgelset fra 1-6 mod Barcelona og alle de andre skuffelser, der tittede frem igen.

Paris Saint-Germain er utvivlsomt på transfermarkedet igen til sommer og skal sikkert også blive erklæret for den store vinder af markedet omkring 2. september, præcis som alverdens historieløse fodboldfolk og medier gjorde sidste år efter kontrakterne til Lionel Messi, Donnarumma, Sergio Ramos, Georginio Wijnaldum og købene af Achraf Hakimi,, Danilo Pereira og Nuno Mendes.

Det er fine spillere, men så længe man ikke giver den i øvrigt dygtige træner Mauricio Pochettino frie hænder til at skabe et stærkt hold, men lader de største stjerner snige sig udenom og gå direkte til førnævnte klubpræsident, kommer PSG ingen vegne.

Jo, de kan være heldige i en enkelt sæson, men onsdag aften viste PSG nok en gang, at man har nogle af de største navne overhovedet i fodboldbranchen, men at man ikke er et hold, når det gælder allermest, personificeret mest af alt af klubbens ekstremt magtfulde præsident.

Og Lionel Messi?

Det var ikke hans nederlag, men som i de sidste år i Barcelona evnede han heller ikke at vende slagets gang, da problemerne og modgangen var størst.

Det er ikke Lionel Messis skyld, at PSG havde mere brug for en stærk vinderkultur end endnu en superstjerne, da pariserne skrev kontrakt med ham i august, men det ændrer ikke på, at Messi lige nu ikke ligner en del af løsningen i Paris, der meget vel kunne finde på at trykke på resetknappen til sommer.