Tre clean sheets i ti kampe, nederlag til grå landshold fra Kasakhstan og Nordirland.
Spoler vi 12 måneder tilbage og tager VM 2022 med, skal Danmarks landshold jo nok være glade for, at man endte i den på papiret svageste gruppe ved EM.
Danmark gjorde kun rent bord i kampene mod Finland (takket være et sent udebanemål af Pierre-Emile Højbjerg) og San Marino og ender med en negativ målscore i udekampene.
Ord som 'katastrofe' 'dumpet',, 'fiasko' og 'frustration' runger højt i aften efter en dårlig 2. halvleg, og så er det glemt, at Danmark burde have scoret i en dominerende afslutning på 1. halvleg, og at det ikke kan være så chokerende igen at tabe, når man skifter syv fra fredagens startopstilling.
Det var et skønt nordirsk kontramål til 2-0, og hjemmeholdet kæmpede forbilledligt i betragtning af, at man havde tabt rub og stub ud over de to kampe mod amatørerne fra San Marino.
Men som Morten Bruun så rigtigt sagde på TV2 i slut-minutterne, er det bare en træls måde at slutte en kvalifikation, og i stedet for at give nogle svar om de spillere, der blev roteret ind, kommer det trælse resultat til at gentænde al den tvivl, der har klæbet sig til holdet og flere af dets nøglespillere, siden man spillede så blegt og vitaminfattigt mod Tunesien og Australien ved VM.
Der skal mere til
Uanset hvem der spiller i Tyskland til juni, skal der mere til, end hvad landsholdet har været leveringsdygtig i det seneste år.
Man risikerer i teorien at løbe ind i en pulje med Frankrig, Holland og Schweiz, men det er faktisk ligegyldigt, hvem man trækker: Holdene vil være stærkere end Slovenien, Kasakhstan, Finland og Nordirland.
Personligt forstår jeg udmærket, landstræneren og fodbolddirektøren nedtonede forventningerne til EM forud for kampen i Belfast; det er ikke uambitiøst, bare realistisk, som holdet er kørende og har været det i et år.
Men at man kan gå fra den hæsblæsende indsats i Parken i fredags, hvor Slovenien blev blæst ud af banen, til at der ikke er mere knald på i Belfast, er ikke fantastisk, for nu at sige det mildt.
Den positive vinkel? EM-billetter må være i spil
Kasper Schmeichel får stryg af os i medierne og på sociale medier, og det kan og skal selvfølgelig ikke være anderledes, når man som målmand bliver målt på at være der, når det gælder, og Schmeichel ikke helt var det ved Sloveniens mål og Nordirlands føringsscoring.
Men det kan jo dårligt ligge på Schmeichels skuldre inde i eget målfelt, at spillet i lange perioder har virket hæmmet og stækket, og at der har været usikkerhed i forsvaret og manglende opfindsomhed frem ad banen.
Nej, det er for nemt at tørre den af på Kasper Schmeichel alene, selvom der forhåbentlig også er konkurrence om målmandspladsen, som der er det på de øvrige ti pladser i marken.
Som nævnt i sidste uge kan man jo gyse ved tanken over, hvis ikke Rasmus Højlund var dukket op ud af ingenting og havde blæst igennem 2023 med sin energi efter at have misset det triste VM i Qatar.
Hvor holdet i høj grad gav sig selv op til slutrunderne i 2018, 2021 og 2022, mens gode folk bød sig til fra bænken, og billedet langt mere uvist nu.
Kommer Jesper Lindstrøm i svingninger i Napoli? Kommer Højbjerg på hold i Tottenham, eller dufter det af en lejeaftale eller permanent transfer i januar? Hvordan ser den stærkeste forsvarsformation ud, efter modstanderne scorede i syv af ti kvalifikationskampe?
Den positive vinkel er, at der er alt at spille for for de danske udlandsproffer og måske et par af de bedste spillere i Superligaen, for der kan ikke være ret meget eller ret mange pladser, hvor løsningerne og førstevalgene er skåret i granit og med statsgaranti ikke kan ændre sig de næste syv måneder.
For fortsætter den nuværende middelmådighed, får Danmark en røvfuld ved EM i Tyskland, uanset om man får en dræber-pulje eller igen er heldig med lodtrækningen.
Det positivt for landstræneren, DBU og spillerne er, at der er rig mulighed for forbedring, og at det langt fra er urealistisk, at situationen er bedre til sommer.
Men det kommer ikke af sig selv, og det gælder både for spillerne og for landstræneren, der skal finde en formel med et spillermateriale, der jo i sig selv må misunde de fleste andre landstrænere i Europa med et hav af spillere i de største ligaer på kontinentet.
