Sammenbrud graver skyttegravene dybere i Brøndby

ANALYSE: Det er intet positivt at udlede for Brøndby IF fra torsdagens sammenbrud i forhandlingerne om en værdiaftale mellem Fanafdelingen og Brøndbys nye ejere Global Football Holdings.



Vi havde nok anet, at der var noget i gærde, da Jan Bech Andersens udmelding om en aftale mellem ejerne og fansene i Fanafdelingen før kampen mod Randers FC ikke holdt stik.

Brøndby IF tabte 0-4 til randrusianerne, aftalen var ingen steder at spore, og torsdag lød beskeden fra Fanafdelingen så, at forhandlingerne var kuldsejlet.

Ifølge fansene skyldes det, at Global Football Holdings var kommet med en meget sen ændring af grundpræmissen for en aftale, som i stedet ikke skulle være bindende og heller ikke endnu levede op til de krav og forhåbninger, Fanafdelingen havde.

Hvem der har ret og uret, og hvad Global Football Holdings bør have lov til i Brøndby IF, skal jeg ikke blande mig i her.

Men det er en skidt udmelding for klubben i en allerede presset situation, hvor førsteholdet sejlede mod Randers FC i et lavpunkt i en månedlang sportslig krise, hvor man har spillet skidt og kun vundet en enkelt heldig sejr over AGF.

Der er pres på spillerne, der er pres på cheftræner Jesper Sørensen, der er pres på sportsdirektør Carsten V. Jensen, efter at massive spillerindkøb foreløbig ikke har ført til mere end at være sjettebedst ud af seks hold i medaljeslutspillet, og nu øges presset så også på klubben og ejerne.

Vi skal lige huske, at sammenbrud og dystre forudsigelser regelmæssigt har optrådt i forhandlinger stort set i hele menneskehedens historie, kort før aftaler så faldt på plads, og det kan være, at presset på alle parter fører til en aftale mellem fansene og GFH i løbet af få uger.

Men prøv at forestille jer, hvordan det her ser ud for en gruppe amerikanske forretningsfolk, der er inde over langt større sportshold som Crystal Palace, Augsburg, NHL-holdet New Jersey Devils og NBA-holdet Philadelphia 76’ers.

Vi taler et Premier League-hold med en tv-aftale, der kaster en milliard kroner af sig per klub, og franchises i to af USA’s største ligaer foruden en solid Bundesliga-klub.

Resultaterne er so-so, Europa er langt væk for alle andre end de største optimister, danskerne og danske medier er langt mere kritiske, end hvad man møder i de andre lande, man opererer i, og mange af de fans, der er så stor en del af kulissen og oplevelsen i Brøndby, er hamrende utilfredse med overhovedet at have fået GFH ind ad døren.

Jeg tager ikke nogens parti her, men udefra set kan vi se et Brøndby IF, hvor ingen er tilfredse og glade, og hvor alt virker uvist her med seks uger tilbage af sæsonen.

188131

Spillerne og den sportslige afdeling er kede af, at der er alt for stille på hjemmebanen, de nye ejere og Jan Bech Andersen har en klub, der ikke ligefrem udstråler glæde og positivitet, og de utilfredse fans har nogle ejere, de tilsyneladende ikke rigtig stoler på.

Kan det blive godt igen?

Det skal det på den ene eller anden måde, men det kan godt blive grimt, før det bliver godt.

Den kyniske kalkule kan være, at de utilfredse fans bedst kan leve med situationen. Hvem ved, chancen er måske forsvindende lille, men måske pakker GFH sammen igen og forlader Danmark, hvilket jo i teorien kan ende lykkeligt for alle, hvis der kommer ejere, alle er glade for.

Det virker nu dybt urealistisk og også en kende farligt for Brøndby.

Nej, parterne må nok sætte sig sammen igen, når den værste irritation over modparten har fortaget sig, for denne skyttegravskrig virker slet ikke gavnlig.

Og så kan man stadig med rette spørge, hvad den langsigtede plan fra GFH’s side egentlig er – hvordan hænger førsteholdet og ungdomsarbejdet sammen i fremtiden, hvordan skal man rekruttere og spille fodbold.

Ja, spørgsmålene hober sig op, og hvem ved, måske ville samtalen blive lidt nemmere og mindre konfliktfyldt, hvis vi alle havde en bedre idé om, hvad planen reelt er ud over de høflighedsfraser og uforpligtende, gode intentioner, der blev meldt ud ved overtagelsen i slutningen af 2022.





Superliga-LIVE: Tidl. OB-profil død i bilulykke




LIVE

TransferLIVE: Se videoen – ankommer til lægetjek

Bitter Svensson: ‘Det er mit ansvar’

Burnley sender signal omkring Bruun Larsen

FCK-exit? ‘Lad os se, hvor længe det varer’

‘Det bryder jeg mig ikke om at se’

Gaveregn over FC Midtjylland

Farvel til Superligaen? Jeg tror ikke selv på det



LIVE

Superliga-LIVE: Tidl. OB-profil død i bilulykke

Verdens ældste fodboldspiller på måltavlen

Hattrick – Dansk landsholdsspiller målamok

Vil slå britisk transferrekord for Alvarez

Et år i træk for FCK: ‘Hvad er det, der foregår?’

Derfor var Ousmane Sow ikke med for Brøndby



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Vil ikke juble i Parken

Dag og nat for FCK, der rammer vanvittig milepæl

Mange i Premier League vil have Superliga-profil

Afsløring: AC Horsens køber Kelvin Ehibhatiomhan

Tilbage i AGF: Jeg er meget overrasket



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

‘Kasper Dolberg bliver Superliga-topscorer’

Kritisk Stig Tøfting: Han kan ikke koste 60 mio.

Foreslår Brøndby at hente Superliga-spiller

Afsløring: Rekorddyr Høgh rejst – lægetjek mandag

Klar til at sælge Alexander Bah – så dyr er han

Superliga-scoop: Henter bomber gratis

Drømmemål sikrer FCK-sejr over uheldige Lyngby

Djukic raser: ‘Af helvedes til’

Dommerekspert undrer sig efter FCM-drama

Supercomputer: De vinder Superligaen



TIPSBLADET SPECIAL

Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen

Afslører Brøndbys transferplaner

Jagtes af FCK og AGF – kan købes for en slik

Rekordtransfer sender millioner til Superliga-klub

Horsens kæmpede sig til point mod FCN