Slutspil i Superligaen: Fire københavner-derbyer om året

Jeg håber, du er klar til fire årlige Superliga-kampe mellem Brøndby IF og FC København. For jeg bliver overrasket, hvis det ikke er en realitet til sommer næste år – ja måske allerede, når den nye liga begynder om 3½ måned. Et slutspil om guldet, der minder og det i Belgien, med alle mulige fordele og ulemper, der følger med.

Der er en reform af Superligaens ligastruktur på vej, og i modsætning til tidligere forsøg på forandring ser det ud til, at den tyve år gamle model med 12 hold der mødes tre gange forsvinder.

Divisionsforeningen har bedt et hollandsk firma undersøge, hvordan turneringen kan skrues sammen. Hollænderne og Divisionsforeningens ledere har været på turne i landet og mødtes med fans, Superliga-trænere, anførerne fra Superligaen, tv-stationer og beslutningstagerne i klubben, før landskampen i Århus mødtes hollænderne også med et par håndfulde journalister.

Hollænderne siger, de undersøger alle muligheder og aktivt søger alle parters input. Det er et godt sted at starte. Med deres store erfaring har de en ide om, hvad der er bedst for dansk fodbold. De vil ikke ud med den holdning. Men opdraget fra Divisionsforeningen lyder til at være en blanding af at skabe en stærk top, der kan klare sig i Champions League og Europa – målet er at være i Europas top 15 – og at sikre, at klubberne kan tjene flere penge og spille flere kampe med noget på spil.

En af de vigtigste pointer fra det hollandske konsulentfirma var, at risikoen for meningsløse kampe var for stor, og at klubberne havde fortalt dem, angsten for nedrykning var lammende og afskrækkede dem fra at give unge spillere chancen.

Hollænderne viste modeller med 12 og 14 hold i Superligaen. På et tidspunkt i foråret blev de delt i to eller tre grupper, og så var der et mesterskabsslutspil, en mellemgruppe, der spillede om at møde nummer fire fra mesterskabsslutspillet i direkte duel om en Europa League-plads, og så et nedrykningsslutspil, hvor et hold rykker direkte ud og et eller to andre spiller playoff mod nummer to og tre i 1. division.

Ved at gå op til 14 hold kan storklubberne i Superligaen sandsynligvis få stemmer nok til en mesterskabs-playoff, hvor FC København og Brøndby IF vil være garanteret fire opgør mod hinanden, hvis de ellers kan holde sig i top 4 eller 6 indtil slutningen af marts. De store jyske klubber og OB vil givetvis også være med på ideen. Hvad gør det at lukke et par ekstra hold ind i bunden, hvis man i sidste ende alligevel får flere topkampe og et par spillerunder ekstra til at tjene penge på stadion og spillertrup. Og de mindre hold kan også være med på ideen, fordi man – ligesom med tv-pengene i dag – spiller om de attraktive pladser.

Alle mulige modeller kan komme i spil. En halvering af pointene, der tages med fra et grundspil til slutspillene, så der kom ekstra spænding, nedrykningskampe mellem bundholdene. Prøv at forestil dig, hvis Silkeborg IF og FC Vestsjælland til maj skulle spille bedst af tre kampe om nedrykning eller chancen for at møde Lyngby/AGF om den sidste Superliga-billet. Det bliver bestemt ikke køn fodbold, men sikke et tv-drama.

Der er mange argumenter for en slutspilsmodel. Mere plads og mod til at bruge unge spillere i toppen og midten af rækken og en mere fair model end de tre kampe per sæson, holdene i dag har mod hinanden. Men dramaet er i centrum. Der skal være noget på spil i længere tid, til gavn for fans og spillere, så klubberne kan få noget mere ud af de penge, de investerer i deres førstehold.