Sørensen-køb er kortsigtet, klogt og pivfrækt

Det kunne jo dårligt nok have været en bedre fredag, eller den sags skyld uge, for FC Midtjylland og Christian Sørensen.

2-0 og Ferencvaros tirsdag og 2-0 fredag over Vejle, hvor Christian Sørensen debuterede, viste mange prøver på sine gode indlæg, afleveringer og lange indkast, der er en fin lille ekstrabonus, fordi det frigør Mads Bech Sørensen til at løbe ind i feltet i stedet for til sidelinjen.

Sørensen blev kampens spiller, både efter en god kamp og det, der lignede et signal fra hjemmepublikum om, at man nok skal leve med Viborg-fortiden og smædesangene.

Og nej, det kunne jo dårligt være forløbet bedre for den nye venstre back og FC Midtjylland efter en vild uge, hvor Tipsbladets nyhed tidligt tirsdag om Sørensens forestående transfer fra FC København i omverdenen nær havde overskygget den vigtige Ferencvaros-kamp.

På sin vis er Christian Sørensen-handlen alt det, profilerede indkøb helst ikke skal være i disse år, med mindre man er en af verdens 10-15 største klubber med ubegrænsede midler.

Sørensen fyldte 32 år, da nyheden om hans transfer kom frem tirsdag, han koster et millionbeløb på en treårig kontrakt, der næppe er billig.

Og så har FC Midtjylland i forvejen brasilianske Paulinho på kontrakt to år endnu og 20-årige Victor Bak som ekstremt sultent og ærgerrigt talent, den type spiller, midtjyderne og moderne fodbold er allermest glad for.

Når Paulinho er tilbage fra sin skade, formentlig midt i efteråret, kunne han sagtens tage pladsen tilbage, og så er Christian Sørensen jo ikke nået ret meget videre, hvis han udskifter den ene bænk med den anden.

Christian Sørensen-handlen drejer sig om præstationer her og nu, fodboldens og den menneskelige anatomis love tilskriver, at han næppe er dygtigere om ét eller to år, og det er jo lige den slags, fodboldklubber plejer at få voksen-skældud for, hvad end de spiller i toppen af Premier League eller Superligaen.

Her og nu er ikke forkert
Det er, tør man næsten skrive sådan et fy-ord, kortsigtet.

Men det betyder jo ikke, at det forkert eller en dårlig beslutning, tværtimod.

For det første er det ikke sikkert, handlen er kortsigtet.

Christian Sørensen har ikke haft voldsomt mange skader, han har spillet dobbelt så mange kampe i karrieren i 1. Division som i Superligaen og var et smut forbi den lille islandske klub Thróttur efter en masse nederlag i Silkeborg, og det er ikke just noget, der skriger en spiller, der er ved at være brændt ud.

Dernæst er Christian Sørensen et lige så godt match i FC Midtjylland, som han endte med at være fejlcastet i FC København uden Andreas Cornelius at sigte efter.

Efter års problemer med at afløse Paul Onuachu har FC Midtjylland nu to fysiske fyrtårne i Adam Buksa og Cho Gue-sung, der kommer til at slås om at vinde flest offensive luftdueller i Superligaen, og selv om Paulinho er god på indlæg, er Christian Sørensen vel nok den bedste i den disciplin på Superligaens backpladser.

Og dernæst: Hvad så, hvis det viser sig at være kortsigtet?

FC Midtjylland har en trup proppet med unge spillere med det så omtalte videresalgspotentiale.

Taktisk og strategisk er der i den grad plads til en ældre spiller til i truppen, som, mod nedrykningskandidaten Vejle, så ud til at passe godt ind i spillet.

Og når man som FC Midtjylland efter danske standarder nærmest har ubegrænsede ressourcer, kan sælge spillere for flere hundrede millioner kroner med et fingerknips, så er tre-fire millioner kroner i transfers og en solid millionløn i tre år altså ikke vovet eller satset overhovedet.

Brøker
FC Midtjylland kan stå foran en tur i en Champions League, hvor et par procent af indtægterne betaler for Christian Sørensen de kommende tre år, og selv om Sørensen ikke kan bruges i de tre sidste kvalifikationskampe, er hans cheftræner Thomas Thomasberg og Juninho og de andre kandidater til venstre backen lykkelige for, at den nye mand tog 90 minutter fredag aften før braget i Budapest.

For få år siden, hvor FC Midtjylland også spillede lige op med FC København over en årrække på et markant lavere budget, gjorde man præcis det samme, som man har gjort i denne uge.

Martin Pusic blev købt i Esbjerg på vej mod det første mesterskab for en million euro, spillede der i halvandet år, blev topscorer i Superligaen og endte så i FC København for et symbolsk beløb i 2017.

I 2020 gjorde FCM nøjagtig det samme med Ronnie Schwartz, der blev købt i Silkeborg, blev ligatopscorer, og endte så på bænken og derefter i Charlton, hvilket samlet set kostede FCM millioner.

I Christian Sørensen har FC Midtjylland så oven i købet hentet en særdeles vellidt spiller, der tænker på kollektivet før sig selv og ikke bliver stiktosset, hvis bænken bliver virkelighed på et tidspunkt.

Så skiftet giver mening og er stort set risikofrit, selvfølgelig med det 'men', at balladen om at rykke til FCM fra FC København som tidligere Viborg-spiller med 100 procent garanti kommer til at blusse op adskillige gange i denne sæson.

FC København har fået på puklen i denne uge for at slippe Sørensen til den stærkeste rival i Superligaen, og det er da langt fra optimalt. Ak og ve for FC København ledelse og cheftræner, hvis Christian Sørensen har en afgørende fod i FCM-sejre over FCK eller et nyt midtjysk mesterskab.

Men så er det altså heller ikke værre. FC København må jo tro på, man kan vinde tronen tilbage ved egen kraft uden at blive væltet af en 32-årig venstre back, man fuldstændig frivilligt har fravalgt og givet lov til at finde en ny klub.

Der må troen på sig selv trods alt være større hos de to seneste sæsoners Champions League-deltager end frygten for en dansk rival.

Men vildt bliver det, når FC Midtjylland til september skal møde FC København og VFF, og hvis nogen skulle være i tvivl om ambitionsniveauet hos FC Midtjylland, har de danske mestre da vist viljen – og frækheden – i denne uge.