Spil om millioner: FCN under hårdt pres i bunden

Denne artikel er fra Tipsbladets trykte udgave fredag 15. april

FC Nordsjælland er en stor sportslig succes, også selvom resultaterne i denne sæson har været rædselsfulde.

Men en tur i 1. division er altså ikke en gratis omgang for klubben.

Man behøver ganske vist kun evnen at læse internationale finansmedier som Forbes og Bloomberg eller at kunne slå op i internationale selskabsregistre for at forvisse sig om, at ejerne i Mansour Group har penge nok til at finansiere et år eller to i 1. division.

Hvis det var det, den egyptiske familie ville, kunne man finansiere 20 sæsoner i næstbedste række på et solidt Superliga-budget, pumpe FC Nordsjællands budget op til at være større end FC Københavns eller købe en Premier League-klub.

Lofty Mansour, der har den helt store fodboldpassion i familien, blev sat i forbindelse med et bud på Chelsea, hvor han har sæsonkort, og hvis det var det, faren og familien ville, kunne de såmænd snildt have budt og drevet Chelsea videre som Champions League-klub.

Hvorfor skriver jeg så, at 1. division ikke er nogen gratis omgang, når familien Mansour bogstavelig talt kunne gøre FC Nordsjælland til den rigeste klub i Superligaen i morgen, hvis de ville?

Det gør jeg, fordi en tur i 1. division både sportsligt og for FC Nordsjællands position som stærk talentdestination ville være giftig, fordi FCN's position i projektet ikke er garanteret i al fremtid på hvilke som helst vilkår, og fordi de andre danske klubber gør det sværere og sværere at trives for FC Nordsjælland.

Nu har bunden af Superligaen sandt for dyden ikke været nogen opvisning i flot spil og kloge beslutninger i denne sæson; bare se trænerskifte og transferkaos i de to klubber under stregen, Vejle og SønderjyskE, og de dybt skuffende sæsoner, AGF og OB har leveret frem til påske.

Men der er altså ingen garanti for, at en Superliga med 12 hold og to direkte nedrykningspladser bliver ved med at levere to så dårlige hold, som SønderjyskE og Vejle på lange stræk har været i denne sæson.

Det er nærmest slut med klubber på 1. divisionsbudgetter i Superligaen, som Helsingør, Lyngby, HB Køge og til dels Vendsyssel har haft i tidligere sæsoner.

Det bliver dyrere og dyrere at spille og købe med i Superligaen for hver sæson, og det lægger et større pres på FC Nordsjællands ekstremt ungdomsfokuserede Superliga-hold, end der var for bare tre-fem år siden.

I år er det Randers, AaB og Silkeborg, der spiller i Top 6 med de tre faste topklubber, og i næste sæson kan OB og AGF sagtens spille sig ind igen.

SønderjyskE og Vejle bruger også tæt på lige så mange penge på spillere, som man gør i FC Nordsjælland, og det er altså på granvoksne Superliga-spillere og udlandsproffer, ikke på teenagere og de fodboldskoler, de spiller i i Danmark og Ghana.

Tingene lykkedes for FC Nordsjælland, da man kunne sende spillere som Marcus Ingvartsen, Emiliano Marcondes, Mikkel Damsgaard, Andreas Skov Olsen, Mohamed Kudus og Kamaldeen Sulemana i aktion og terrorisere Superliga-forsvar, men når der kommer bare et mindre dyk, eller et større som i denne sæson, kan der opstå problemer.

Det virker ikke nemt for FC Nordsjælland at befinde sig i den nuværende position.

Man skiftede temmelig meget ud i truppen i januar, da især efter FCN's vanlige standard, hvor nærmest alle nye kommer fra de to ungdomsafdelinger.

Men det har jo ikke fungeret med ny keeper, midtstopper og flere andre folk hidtil, hvis vi holder os til resultaterne i foråret.

I sidste weekend var man uheldig med at smide en sejr i tillægstiden mod AGF, mens man mandag til gengæld var voldsomt heldig med, at Vejle helt til sidst smed en sejr på et dumt straffespark mod Viborgs Christian Sørensen.

Det betyder, at man uanset torsdagens Viborg-resultat stadig er over stregen, når FC Nordsjælland på mandag skal til Vejle, og at der var lidt færre artikler og minutter i æteren om FCN's nedrykningsfare, end hvis VB mandag aften kun havde haft to point op.

Jeg tror, FC Nordsjælland klarer den, men risikofrit er dette nedrykningsspil ikke.

Alverdens penge, eller i hvert fald dem fra en af Egyptens rigeste familier, vil ikke kunne lokke spillere som Andreas Schjelderup til 1. division eller et tilbagevendt Superliga-hold i 2023.

Og hvad nu hvis der gøres alvor af at finde en ekstra klub til samarbejdet, som der er overvejelser omkring?

Det vil være mærkeligt, hvis det var en direkte konkurrent til FC Nordsjælland efter de gode resultater og fremragende salg, man har haft fra klubben.

Men det er heller ikke skrevet ind i nogen grundlov, at FC Nordsjælland per automatik og i al fremtid bare vælger først fra et ungdomsprojekt i Ghana, der havde Sulemana, Kudus og Abdul Mumin i truppen til VM-kvalkampene mod Nigeria i marts.

Denne sæson viser, at man nok ikke slipper for at hente flere erfarne spillere, og at Mads Hansen og Andreas Schjelderup nok heller ikke er de sidste attraktive teenagere, man betaler kassen for.

For det er svært ikke at komme under pres, når så mange stiller det bedst mulige hold her og nu og ikke tænker meget på næste sæson, og det vil også udfordre FCN i næste sæson, hvis ellers man klarer frisag i de kommende ugers nervepirrende sæsonafslutning.