Superliga-træner var prisgivet efter svage indkøb

Et 0-6-nederlag til Silkeborg IF søndag har nu kostet tyske Michael Boris jobbet som cheftræner i SønderjyskE.

Fyringen kommer på trods af, at SønderjyskE så sent som i sidste uge spillede sig videre i pokalturneringen ved at slå AGF i Århus, mens man for halvanden måned siden slog de forsvarende mestre Brøndby IF.

Det var ikke nok efter 14 spillerunder, hvor SønderjyskE har scoret beskedne otte mål, og hvor holdet, nok endnu vigtigere, ikke har præsteret til mere end den ret klare 11.- og dermed nedrykningsplads, man lige nu ligger på.

Det var en bizar kamp mod Silkeborg, der blev Michael Boris' sidste, men allerede tidligt i forløbet kunne man se, at der ikke var spillermateriale til den ambitiøse 4-3-3-formation med stor vægt på et aggressivt presspil, der var på dagsordenen.

SønderjyskE skulle spille mere offensivt, samtidig med at truppen og startopstillingen skulle forynges, og yngre er truppen da også blevet.

Otte mand mellem 21 og 23 år kom til i sommerens transfervindue, hvor kun Daniel Prosser på 27 og Søren Reese på 28 år afveg fra mønstret, og gennemsnitsalderen på Superliga-holdet er da også faldet lidt sammenlignet med sidste sæson.

Prisen for omlægningen af trup og spillestil har været, at modstanderne buldrer igennem SønderjyskE's defensiv, og at det tidligere så erfarne og kløgtige mandskab flere gange har lignet et hold, der ikke helt vidste, hvad der skulle til for at klare sig i Superligaen, eller havde niveauet til det.

Det er ikke det rene ingenting, der her er tale om i dansk klubhistorie.

SønderjyskE har ligget i Superligaen i 13 år, siden man rykkede op i 2008 og på nærmest mirakuløs vis overlevede i flere sæsoner med dygtige lykkeriddere og folk hentet fra bænken i andre danske klubber.

Det måske største opgør er det, SønderjyskE's ny ejer Robert Platek og hans folk har forsøgt at tage med brugen af ældre spillere i klubben.

SønderjyskE har overlevet i Superligaen siden 2008, og det ikke mindst takket være spillere som Marc Dal Hende, der har haft stor erfaring med fra andre klubber. 

SønderjyskE har overlevet snart halvandet årti på disse erfarne spillere og på at have en gennemsnitsalder, der var højere end næsten alle andre i Superligaen.

Der er intet forkert i at forny sig, hverken i truppen eller strategisk, men det er bare ikke risikofrit at lægge om til at ville hente og udvikle yngre spillere, når så utrolig mange klubber i Danmark og udlandet forfølger lige præcis den strategi.

Det kan stadig lykkes, hvis SønderjyskE rammer den rigtige træner og en tilgang til resten af sæsonen, hvor man får grebet enten Viborg eller FC Nordsjælland i nakkehårene og trukket dem ned under vandet, mens søndagens modstander i gyser-bundkampen Vejle skal blive under selvsamme vandoverflade.

Men det bliver ikke nemt for en ny træner, der lyder til at skulle komme fra udlandet, som har tre efterårsrunder tilbage i Superligaen og to pokalkampe mod Hvidovre at gøre godt med, før der igen skal rokeres rundt på januars transfermarked.

Michael Boris havde ikke mange chancer med et spillermateriale, der ikke var til den ambitiøse 4-3-3-spillestil med aggressivt pres, der skulle indføres, og det bliver voldsomt interessant at se, hvem der tager over, og hvordan der skal spilles.

Og så skal den nye træner have sat en prop i den defensiv, der lukkede seks mål ind mod Silkeborg søndag, ligesom det også er svært at se, hvor målene skal komme fra. Der er blot lavet otte scoringer i 14 SL-kampe, og på det punkt må man sige, at den sportslige ledelse i SønderjyskE har ramt forbi skiven med de sommerhandler, man foretog. Vil man prøve en ny omgang lykkehjulet, eller åbner man i januar pengepungen og henter en eller to beviste målscorere? 

En sidste X-faktor er det klubsamarbejde, man reelt befinder sig i med italienske Spezia, der ligesom Superliga-klubben er ejet af Robert Platek.

Emil Kornvig og Emil Holm er ejet af Serie A-klubben, og hvis Spezia kan undvære en spiller eller to fra egen overlevelseskamp i bedste række i Italien, hvor man lige nu ligger til nedrykning på 18. pladsen, kan det rykke ved styrkeforholdet i en gyserafslutning i foråret.

Men man skal være pænt naiv for ikke at se den overhængende nedrykningsfare, SønderjyskE lige nu befinder sig i med potente Viborg og evigt unge FC Nordsjælland som de to klubber foran i tabellen, og de 13 års uafbrudt Superligastatus, som SønderjyskE ramte tidligere på året, bør man gøre alt for ikke at sætte over styr.

For så givende og gavnligt er et ophold i 1. division ikke, uanset hvilke floskler, der kan findes frem om genopbygning af trup og selvtillid, sammenlignet med den stolthed, man i Sønderjylland med rette føler over at have været i Superligaen i så mange år, ofte mod oddsene.