Supertalenter skylder DM-guld før gigant-transfers

HERNING (Tipsbladet): Der er noget ultimativt over den måde, FC Midtjylland spiller fodbold i Superligaen.

Bolden skal i feltet så ofte som muligt, ikke så meget på indlæg, med mindre Adam Buksa er inde og kampen og modstanderen indbyder til det, som via løb med bolden, gennembrud til baglinjen og cutbacks, og så selvfølgelig dødboldene.

Over kaffestationen ved siden af indgangen til restauranten på klubbens nye træningsanlæg hænger der en plus/minus dødboldsliga for Superligaen, hvor man vil ligge konsekvent i toppen, og den opmærksomme observatør har set FCM varme dødboldene op før hver kamp her i 2025.

Men hvis noget kendetegner FCM lige nu, er det friheden til at forsøge sig med noget spektakulært, effektivt og gerne overraskende fra de tre nuværende startere i offensiven, som er Franculino, Dario Osorio og Aral Simsir. 

Det er tre vidt forskellige spillere med deres egne, meget tydelige kompetencer, når der skal scores eller skabes chancer.

Franculino ligner nogle gange en seriespiller, der får bolden tilfældigt og vildt heldigt med, hvilket så overhovedet ikke er tilfældigt, når man som spritny seniorspiller snart har gjort det i to år.

Darío Osorio har et svirp i anklen som en topspiller i ligaerne i England eller Spanien, ja man fristes til at sige a la Mikkel Hansen og hans vilde håndbold-håndled, der gør, at man sagtens kan se ham score og lægge op dobbelt så meget i en topliga, når han sandsynligvis bliver solgt til sådan én til sommer eller næste år.

Og Aral Simsir er på sine dage en helt umulig dribler at holde styr på, hvis man ikke får skærmet ham tidligt og højt i banen.

Nu skal de vinde guldet

Vi kender alle lovprisningerne af ham, og de er fuldt berettigede.

Men vi er også et sted, hvor Osorio har scoret to mål og Aral Simsir tre i Superliga-sæsonen, mens Franculino er på syv. Og tilsvarende ser man også på deres antal assists og tænker: ‘Kan det ikke gøres bedre?’

Udlandet er fløjtende ligeglad med, om Osorio scorer eller ej. Han bliver købt på det, man forventer, han kan gøre i fremtiden, og derfor er han så uendelig meget dyrere end assistkongen Serginho. Præcis samme princip gælder for Franculino og Aral Simsir.

Hvis man brokker sig over, at ens favoritspiller i en anden Superliga-klub ikke også skal sælges for 75, 100 eller endnu flere millioner kroner, hvor han har scoret eller lagt mere op end de hypede FCM-forwards, har man ikke begreb om, hvordan transfermarkedet fungerer, og hvor ligeglade de er med Superliga-resultater og statistik i Premier League, Serie A og så videre.

I FC Midtjylland er og skal man til gengæld være alt andet end ligeglad.

Thomas Thomasberg er som træner en kollektivt orienteret mand, men i dette tilfælde har han al mulig ret til at hive de tre unge stjerner ind enkeltvis på kontoret eller sidelinjen til træning og kræve, at lige netop han skal brillere lige nu og med super-præstationer sikre det her DM til FCM.

Deres individuelle kvalitet er i den grad det, der skal vinde kampene for FC Midtjylland, for det bliver ikke med flot og med ekstremt sammenhængende og smukt angrebsfodbold, at FCM klarer det her.

Og det er lige nu, de skal gøre det. En eller to af dem kan meget vel spille deres sidste kamp for FC Midtjylland i 32. runde i slutningen af næste måned.

Tre unge mænd, der vil frem i verden. Nu skal det også ses på måltavlen og i tabellen. Foto: Alamy

Glem udvikling, glem næste sæson, glem processen og lærepengene. Det er nu, målene skal hagle ind og den store mulighed ved gennembruddet skal blive til en assist i stedet for lige-ved-og-næsten.

For det har for ofte været lige ved og næsten med de tre, og især Osorio og Simsir, når vi ser, hvor højt deres niveau er indtil afslutningen og den sidste aflevering.

De har redskaberne og det i en grad, der gør de fleste hvis ikke alle kollegerne og trænerne i Superligaen hamrende misundelige.

Det skal begynde i aften med mål og assists mod Randers, med at man bagefter sidder tilbage og tænker, at han/de skaffede tre point til FCM.

Og det skal fortsætte videre i de sidste otte runder, for selv om de tre med noget nær garanti bliver dygtigere og kommer til at score og lægge op oftere i større klubber i udlandet, er de også så dygtige, at snakken om talent og potentiale skal slutte og præstationer på Forårets Profil-niveau skal kendetegne de sidste uger i en Superliga-sæson, der meget vel igen kan være leveringsdygtig i en gyserafslutning.