Det er svært at være pessimist på dansk fodbolds vegne.
Som Tipsbladets kan fortælle i dag, har Superligaen denne sommer sat salgsrekord ved at sælge spillere for over 600 millioner kroner, altovervejende ved klubskifter til udlandet.
Og i den forgangne uge vandt landsholdet tre VM-kvalifikationskampe med samlet 8-0. Selvom det var mod jævne modstandere, er de gode takter fra Mikkel Damsgaard, Andreas Skov Olsen og resten af holdet bemærkelsesværdige (at placeringen af VM i Qatar stadig er en historisk stor fejltagelse er ikke spillere og træneres skyld).
Og fællesnævneren?
Det er det gode talentarbejde i Superligaen, som også spiller en rolle i, at der på torsdag er hele fire danske klubber i aktion i de tre europæiske turneringer.
Lad os begynde med Superliga-salgene.
Det kan være et tilfælde og en ophobning af gode spillere efter sidste års stilstand, der pustede til salgsrekorden.
Men der er god grund til at glæde sig i Herning, Farum, Brøndby, København og Vejles ungdomsafdelinger, og det samme i klubber som Esbjerg og FC Nordsjællands samarbejdsklub og akademi Right To Dream i Ghana, der selvfølgelig har andel i, hvor dygtige spillere henholdsvis Anders Dreyer og Kamaldeen Sulemana er blevet.
De udenlandske klubber lægger ikke både 50 og 100 millioner kroner i Danmark, fordi de kan lide den danske humor og samfundssindet. Det hjælper selvfølgelig, at spillerne er godt skolet på og uden for banen, men først og fremmest køber udlandet dygtige unge fodboldspillere, der kan blive endnu dygtigere.
Og se landsholdets fornemme 3-0-mål mod Israel.
En aflevering fra det AaB-uddannede godstog Joakim Mæhle til elegantieren Mikkel Damsgaard, der så sent som for 13 måneder siden spillede sin seneste og nok også sidste Superliga-kamp for FC Nordsjælland, blev vippet over til Andreas Skov Olsen, ligeledes FC Nordsjælland-uddannet, som firsttimede bolden over i fjerne målhjørne.
Der var aftryk fra Brøndby, FC København, FC Midtjylland, AaB, FC Nordsjælland og Lyngby i startopstillingen, på bænken sad endnu flere folk med en nær fortid i Superligaen eller daglig gang samme sted.
Landsholdets flotte resultater de seneste år og spillet under Kasper Hjulmand vidner om, at man lærer de unge mennesker at spille god fodbold i Danmark og ikke mindst giver dem værktøjerne til at blive endnu bedre i udlandet.
Selvfølgelig kan det blive endnu bedre, for eksempel ved at man bliver bedre til at fange de dygtige børn og teenagere, der er født sent på året og bliver tromlet af ældre og større spillere. Tro mig, det er stadig et tema.
Men det er på sin plads at glæde sig over de gode takter, og mon ikke der er endnu mere i vente fra både landshold og klubber i den kommende tid.

LIVE
Superliga-LIVE: Dommer forklarer manglende straffe
EKSKLUSIVT
Afsløring: Danske klubber udsat for svindel
TOPNYHED
FC Midtjylland-boss: Han er altdominerende
EKSKLUSIVT
“Hvad fanden laver han?”
TOPNYHED
Nu ser det fantastisk ud for ham i Barcelona
TRANSFER
Tidligere kæmpetalent på vej til Danmark
EKSKLUSIVT
Brøndbys nye stjerne havde vanvittigt målsnit
LIVE
TransferLIVE: Voldsomt cv – på vej til Danmark?
MEDIE
FC København meldes tæt på landsholdsspiller
Donald Trump forsvarer Gianni Infantino
TOPNYHED
FCK-emne har afvist at komme tilbage på holdet
NYHEDER
1. divisionsstjerne flirter med Superliga-klub
EKSKLUSIVT
Det kan spolere Dolberg-transfer
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
AVIS
Her er Mourinhos ‘strenge’ regler i Real Madrid
TIPSBLADET SPECIAL
VAR-drama i BIF-kamp: ‘Er du fuldstændig idiot?’
KOMMENTATOR
Anser Højbjerg som en mulighed i Real Madrid
Ny transfer i Brøndby? Thomas Nørgaard teaser
MEDIE
Marcus Rashford i stor kovending
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
EKSKLUSIVT
Afsløring: Sønderjyske henter Jacob Christensen
EKSKLUSIVT
Afsløring: Skifter til Superligaen
NYHEDER
Sår tvivl om Brøndby-transfer
EKSKLUSIVT
Afsløring: FCK-stopper jagtes af Superliga-klub
INTERVIEW
Christian Nørgaard allerede historisk i Everton
TRANSFER
Silkeborg afviser millionbud
AVIS
FC Barcelona dybt frustrerede over stjerne
Olti Hyseni stråler i Brøndby-testkamp
MEDIE
Dansk stjerne meldes færdig – i dialog med flere
EKSKLUSIVT
Uret tikker i BIF: Kæmpe oprydning og Jobbe-rygte
EKSKLUSIVT
Afsløring: Peter Vindahl på plads i Sampdoria
MEDIE
Engelsk klub afviser AGF
MEDIE
Nu vil de købe FC København-stjerne
NYHEDER
