Nyheder
OptakterBlogsStig TøftingFanklubbenVideo
Livescore
StillingerSpiltipsRejser
TV
Spiltips
Bookmakere
Video : Tipsbladet
Superliga

Trænerfejde gavner allermest FCK, Brøndby og FCM

Troels Bager Thøgersen
Troels Bager Thøgersen
Journalist og kommentator

ANALYSE: Rosenborg og Hammarby er uforvarende ved at gøre FC København og Brøndby IF en tjeneste ved at hente AaB's cheftræner Martí Cifuentes, hvilket har udløst en trænerfejde mellem nordjyderne og Randers FC, der ligger firer og femmer i ligaen.

At Martí Cifuentes nok ikke skulle være AaB-træner i 10 år begyndte at stå klart i de sidste uger af 2021.

Her var det især Malmö FF, cheftræner-løs efter Jon Dahl Tomassons stop forud for et forventet skifte til en større liga end Allsvenskan, Cifuentes blev sat i forbindelse med, og meldingerne blev ikke just vejet af bordet med hånlatter over, at nogen dog i deres vildeste fantasi kunne tro, at Cifuentes allerede inden sin første årsdag i AaB kunne finde på at søge videre.

Men det blev Hammarby i Stockholm, hvor den spanske fodboldtræners bedre halvdel er fra, der lige efter AaB's træningsstart præsenterede en aftale fra 1. marts, og dermed var nordjyderne ufrivilligt sendt på trænerjagt.

Det lod til og forlød hurtigt, at Thomas Thomasberg fra Randers FC var AaB's klare kandidat, og efter et par meget flotte år i klubben, der nær var raslet fra hinanden i en vild periode fra 2016 til 2018, var det helt oplagt for AaB at hente den respekterede og dygtige eks-AaB'er.

Men da det trak ud med en handel, begyndte tvivlen at melde sig.

Ville AaB hoste op med de millioner, Randers FC krævede, ville Randers' ledelse overhovedet diskutere at slippe deres cheftræner til det, der bogstavelig talt er den nærmeste rival i tabellen, og hvorfor tog det så længe, nu hvor vintertræningen for længst var begyndt og alle parter ville have godt af afklaring?

Op til onsdag i denne uge forlød det, at det var afgørelsens dag, og forventningen var nok, at Thomasberg i sidste ende ville blive træner i Aalborg, hvor han spillede otte år i halvfemserne og betydeligt flere kampe end for FC Midtjylland.

Hvad gik galt?

7.30 torsdag offentliggjorde Randers FC en nyhed på egen hjemmeside om, at forhandlingerne var ovre, og både direktør Søren Pedersen og cheftræner Thomas Thomasberg var citeret for at tale om, hvor godt det var at komme videre, og at AaB-flirten nu var ovre.

Inge André Olsen var ikke imponeret og sagde til Nordjyske, at Thomasberg ikke var et lukket kapitel, at han undrede sig over Randers’ kommunikation, og at AaB da i øvrigt ikke var låst til kun at jagte Randers-træneren men havde gang i flere emner.

Randers-direktør Søren Pedersen skød tilbage, at Olsen da vist skulle have styr på alle dem, der havde briefet medierne løbende om AaB’s interesse, og her står vi så.

AaB er uden permanent cheftræner og skal arbejde videre på en løsning, mens bagkanten hastigt nærmer sig.

Det er 22. januar, en god del af opstarten er gået, og på et tidspunkt er man nødt til at skubbe jagten indtil sommer og lade Rasmus Würtz og en kombination af trænere i klubben køre foråret.

Nordjyderne har ladet forstå, at alle æggene ikke lå i Thomas Thomasbergs kurv, så en anden træner kan meget vel være på vej.

Randers FC har to kampe mod Leicester at se frem til, men man kunne godt have været de to seneste uger foruden.

Man er tæt på toppen af bjerget efter at have vundet pokalen og kvalificeret sig til knockoutkampene i Conference League.

Hvor svært bliver det ikke at opnå endnu mere på det 9.-10.største budget i Superligaen?

Brøndby købte Mathias Greve, topklubberne hev og sled i Stephen Odey og dennes agent, før købsaftalen med Genk kom på plads, og nu har AaB forsøgt at snuppe den sportslige arkitekt Thomas Thomasberg, som vel stadig kan ende i Aalborg nu hvor alle ved, han gerne ville afsted, selvom den langtrukne forhandling og offentlige uenighed ikke er noget, der taler til fordel for, at man nu finder hinanden.

Det er også vigtigt at nævne, at Randers-cheftræneren klogelig ikke har brændt broer - det er hverken hans stil eller nødvendigt efter de flotte resultater og den endnu flottere udvikling i Randers, så foråret skal såmænd nok blive udmærket.

Men selvfølgelig er denne situation hverken gavnlig for AaB eller Randers. 

På kort sigt ligner Brøndby på tredjepladsen den klare vinder, men også FC København og FC Midtjylland vinder indirekte, da man med forviklingerne i Aalborg og Randers nok i større grad kan koncentrere sig om at slå hinanden og fordele medaljerne mellem sig, end det tegnede til for halvanden måned siden, hvor Randers på flot vis gik videre i Conference League og AaB kørte til vinterpause i Top 6.

Og så er det en påmindelse om, hvor svær og flygtig succes kan være, når man ikke er en af klubberne med flest penge i en fodboldrække.

For AaB, fordi man mister cheftræneren efter et år til en svensk klub, der blev femmer i Allsvenskan, en plads dårligere end AaB's nuværende placering, og vel at mærke til en sportslig og økonomisk svagere række end den danske, selvom afstanden ikke er så stor, som den har været. Det hører selvfølgelig med til ligningen, at der er personlige årsager til flytningen, men det hjælper jo ikke AaB så meget nu efter en halvsæson, hvor tingene endelig pegede i den rigtige retning.

Og for Randers, fordi naboen og rivalens forsøg på at snuppe cheftræneren blæser en kold vind ind over Randers og minder om, hvor stor overpræstationen egentlig har været, og hvor svær den bliver at holde fast i, indtil der en dag kommer markant flere penge i kassen, selvom det altså lykkedes at holde fast i cheftræneren.

Var alt det her sket, hvis ikke daværende Hammarby-træner Milos Milojevic for små to måneder siden var taget til jobsamtale i Rosenborg, var blevet afvist, fyret af Hammarby for tillidsbrud, hyret af Malmö FF og havde efterladt plads til Martí Cifuentes i Stockholm? 

Måske var spanieren alligevel taget afsted, bare til en anden klub. Uanset hvad skal AaB og Randers nu hurtigt videre, så deres infight ikke bliver det løft for holdene foran, man lige nu aner i horisonten.