Serie A – en ny sæson venter

Og hvilken sæson. Sjældent har den italienske Serie A vel set så jævnbyrdig og interessant ud på papiret. Yderligere kan man med rette påstå, at Serie A over sommeren har genvundet noget af den profil, som talrige skribenter og fodboldinteresserede iøvrigt, har søgt i England og Spanien gennem de senere år. 

Ronaldinho er kommet til AC Milan og til trods for, at brasilianerens præstationer i den forgangne sæson kun i glimt har infriet hans uomtvistelige talent, kan man næppe argumentere imod, at han fortsat er en af spillets absolut største stjerner.

Måske endnu mere afgørende i forhold til Serie A´s stærkere profil, er udskifningen på de forsvarende mestre fra Inter´s trænerbænk. Her er Roberto Mancini erstattet af portugiseren Josè Mourinho. Uden at kommentere portugiserens kvaliteter yderligere, er det vel nok blot at konstatere, at Mourinho udover at forstå at iscenesætte sig selv på kontroversiel vis, vil være garanti for masser af debat og opmærksomhed i et land hvor sportspressen er markant tilstedeværende og endnu mere skånsesløs end han nogensinde før har været vant til i sin karriere.

Herudover kan man nævne Mathieu Flamini og Gianluca Zambrotta i AC Milan, Felipe Melo og  stortalentet Stevan Jovetic i Fiorentina, Olof Mellberg og Christian Poulsen i Juventus, Juan Pablo Carrizo or Mauro Zarate i SS Lazio, Antonio Cassano som er skiftet permanent til Sampdoria samt argentineren German Denis i Napoli. Nye udlændinge som ganske givet vil sætte deres præg på Serie A i den kommende sæson, men også tilbagevendte italienere som efter spanske eventyr med blandet succes igen er at finde i støvlelandet. Cassano spillede en fremragende sæson for Sampdoria allerede sidste sæson på lån og det skal blive spændende at se om det lykkelige ægteskab med træner Walter Mazzari fortsætter i den kommende sæson efter kontrakten er blevet permanent.

Hos AS Roma kan man måske forvente nye spillere, efter det fejlslagne forsøg på at hente Adrian Mutu i Fiorentina, fortsat er på markedet efter en stærk offensivspiller. Yderligere er AC Milan nærmest tvunget på markedet i jagten på en defensiv gardering efter Alessandro Nestas skade under optakten til den nye sæson.

Hvem vinder så mesterskabet ? Personligt ville jeg have foretrukket at vente med min spådom indtil afslutningen på transfermarkedet, men da bloggen nu er sat i vandet, er det vel nærliggende med et bud. Jeg siger AC Milan. Det er vel næsten utænkeligt, at forestille sig “I Rossoneri” underpræstere i Serie A for tredje sæson i træk. Yderligere er Milan ikke kvalificeret til Champions League, hvilket betyder, at det altoverskyggende fokus naturligvis må være Serie A. Det generationsskifte, som var påkrævet efter sidste sæson, synes at være udført på en fornuftig måde uden at ødelægge stammen på holdet.   

AC Milan skal kæmpe med de sædvanlige. Det er Inter, Juventus og Roma og hvis Prandelli i Fiorentina kan genføde angrebsduoen Alberto Gilardino/Adrian Mutu, som spillede sammen under selvsamme Prandelli i Parma for nogle sæsoner siden, så kan toscanerne komme i betragtning i en outsiderrolle.

Herefter kommer et bredt felt med Italiens ældste klub Genoa, der har forstærket sig markant og ser ud til at gå endnu en fornuftig sæson i møde, selvom man har mistet sidste sæsons åbenbaring i skikkelse af Marco Borriello, som er tilbage i AC Milan. I dette felt må man også inkludere Napoli. Syditalienerne har forstærket sig væsentligt med inkøbene af Rinaudo til den bagerste kæde, Maggio, som spillede så fremragende for Sampdoria sidste sæson, til højresiden og German Denis, som skal danne angrebsduo med landsmanden Ezequiel Lavezzi. S.S Lazio er også klart forstærket og kan potentielt overraske positivt, hvis Delio Rossi kan finde den rigtige formation og problemerne omkring hovedsageligt nøglespilleren Cristian Ledesmas kontrakt ikke skaber for meget uro. Endelig tilhører Palermo, Sampdoria og Udinese også dette felt og må kunne forventes at kæmpe med om UEFA Cup pladserne.

Resten må antages at skulle spille sekundære roller. Torino og Atalanta bør dog ikke involveres i nedrykningskampen, mens Bologna ligner den af oprykkerne med størst forudsætning for at overleve i Serie A. I de resterende seks klubber Cagliari, Catania, Chievo, Lecce, Reggina og Siena vil overlevelse være sæsonens eneste mål. En ny sæson står for døren og med den store jævnbyrdighed og ligaens generelt stærkere profil taget i betragtning, så kan det meget vel blive den mest interessante i lang tid.

Ulrich Isager Hansen vil fremover blogge på tipsbladet.dk om sin passion for italiensk fodbold, Lazio og fodbold i særdeleshed.

Om Ulrich Isager Hansen: Er dedikeret S.S Lazio-mand – Den Evige Stads første hold med en unik tradition og historie. Jeg har fulgt italiensk fodbold siden 1987/88 sæsonen. Dengang befandt Lazio sig i Serie B og sikrede sig med en 3. plads oprykning til Italiens fornemste række. Opholdet i Serie B bød iøvrigt på en fantastisk dramatisk playoff kamp om at undgå nedrykning til Serie C i sæsonen 1986/87. I et heroisk drama foran et udsolgt Stadio San Paolo i Napoli med mere end 20.000 medrejsende laziali klarede Roms ældste klub skærene mod Campobasso. Dette til trods for at have været fratrukket 9 point ved sæsonens begyndelse og endda i en tid hvor man kun gav 2 point for en sejr. Denne anekdote kendte jeg ikke til dengang, men gennem årene blev min kærlighed til Lazio formet. Et hold som få holdt af og som ofte fik en urimelig pressedækning på italienske såvel som danske breddegrader. Mit skjold blev langsomt bygget. Jeg ville vide mere og hver gang jeg vendte en side i historiebøgerne blev jeg mere og mere stolt af Lazio. Siden er fulgt adskillige rejser til den Evige Stad og Stadio Olimpico, heriblandt flyttede jeg i sæsonen 2004/05 til Rom for at følge Lazio på tætteste hold.