12 forlader dansk klub: Ikke oplevet lignende

12 personer er fortid i FC Helsingør efter nedrykningen til 2. division. En af dem er den tidligere AGF-keeper Kasper Kristensen, og han fortæller til Tipsbladet, at det har været vanskeligt resultatmæssigt.



FC Helsingør kan se tilbage på en skrækkelig sæson i NordicBet Ligaen.

Det nordsjællandske mandskab vandt blot to ud af 32 kampe, og det har kostet nogle folk i klubben.

Klubben valgte at stoppe samarbejdet med cheftræner Alvaro Santos. Derudover er 11 personer fortid i klubben.

Spillerne Frederik Juul, Stan van Bladeren, Frederik Helstrup, Kasper Kristensen og Daniel Norouzi er fortid i klubben, og det samme er Ricardo Resende, Gustav Ibsen, Kasper Christiansen, Torben Fleischer, Mikkel Madsen og Patrik Abrahamsson fra staben.

Tipsbladet har talt med den tidligere AGF-keeper Kasper Kristensen om exittet.

Jeg har da ikke oplevet noget lignende tidligere i min karriere.

Kasper Kristensen
målmand

– Baggrunden kom, da vi lavede aftalen. Hvis vi skulle være så dårlige, at vi ikke kunne klare os i 1. division, så ville jeg gerne finde noget andet, siger Kasper Kristensen til Tipsbladet og tilføjer.

– Det er en klausul, som jeg selv valgte at få ind, men jeg er da super ærgerlig over, at det er slut. Jeg har haft det super godt i klubben med nogle gode mennesker. På de parametre er det super ærgerligt.

At 12 forlader FC Helsingør er voldsomt, men Kristensen tror, at det kan blive godt for klubben, at der bliver rusket lidt op i tingene.

– Det er lidt blandet. Det kan være, at det bliver godt for klubben at starte på en frisk og få nye ansigter ind. Det seneste år har været meget negativt, så jeg tror, at det er på den måde kan være den rigtige måde at rense lidt ud.

– Vi har haft følelsen, at vi ikke kunne vinde, og nu kan det være, at tavlen bliver visket lidt ren. Samtidig er det en masse dygtige mennesker, der forlader klubben, så det er også noget, som klubben skal arbejde på for at få erstattet.

Artiklen fortsætter under billedet.

Foto: Alamy

Voldsomt
I løbet af sæsonen har FC Helsingør kæmpet økonomisk, og klubben fik også påkrav om manglende lønudbetaling. Derudover formåede FC Helsingør ikke at få den fornødne licens til den kommende NordicBet Liga-sæson.

Den store uro uden for kridtstregerne har været et irriterende element.

– Man kan sige, at selv da der ikke var polemik, vandt vi jo ikke, så jeg ved ikke, hvor meget det havde af indflydelse. Det er selvfølgelig ikke noget, som man ønsker, når man skal ud at kæmpe for tre point i weekenden, at der er en masse postyr rundt om. Det er blevet løst på en okay måde, og det er ikke noget, som kan gøre noget ved.

FC Helsingørs seneste sejr i NordicBet Ligaen fandt sted 30. juli 2023, og den tidligere AGF’er fortæller, at det har svært at være i.

– Jeg har da ikke oplevet noget lignende tidligere i min karriere, så man nåede da et punkt, om vi var i tvivl, om man kunne vinde. Der skulle ske noget voldsomt, hvis man skulle have tre point på kontoen, og det var ærgerligt at gå ind til en kamp med den følelse.

Nu skal Kristensen finde ud af, hvad fremtiden bringer, og der er allerede et par løse henvendelser fra danske og udenlandske klubber.

– Jeg er meget åben, og jeg er stadig ung som keeper. Det kan både være Danmark eller udlandet, siger Kasper Kristensen til Tipsbladet.

24-årige Kristensen kan skrive Superliga-kampe på CV’et for AGF, og han har også været en del af svenske Trelleborg.





Afsløring: FCM køber Nordin Bakker




LIVE

VM-LIVE: Surt show

Stort medie: Bliver Hjulmand den nye landstræner?

Her er Jonas Winds nye klub

Brøndby med transferscoop?

Medie: FCN betaler 10 mio. for VM-spiller

Kryptisk transfermelding

På vej til Brøndby? Her er hans millionløn

Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Han er ny assistenttræner i Brøndby

De meldes i forhandlinger med Andreas Skov Olsen

Vildt vindue: ‘Bare en forsmag på hvad der kommer’

Dortmund meldes interesseret i Brøndby-profil



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Overraskende: Thomas Frank i spil til nyt job

FC København-farvel rykker nærmere

Schwartau er et emne i storklub – her er buddet

Rygtet til Superligaen: ‘Jeg vil prøve noget nyt’



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Her er Nicolai Vallys’ frikøbsklausul

Afsløring: FC Midtjylland henter stortalent

Superliga-klub tæt på FCK’er

Kan ikke spille i Ukraine: Her afvikles FCK-kamp

Imponeret Mortensen efter 8-1: ‘Det er vigtigt’

Holland – Marokko

Revser Brøndby-stemning: ‘Et fjendtligt miljø’

Transferbombe: ‘De vil være meget skuffede’

FCK-skifte kollapsede – nu er han kontraktløs

Her er 16.-delsfinalerne til VM

Mexico – Ecuador



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Elfenbenskysten – Norge

Hård dom over Kvistgaarden

TransferLIVE: Lewandowski skifter klub

Brøndby gik målamok i Nørgaards første kamp