I disse dage summer det af spænding og nok også nervøsitet i Hvidovre. NordicBet Liga-klubben er nemlig meget tæt på at sikre sig en sensational oprykning.
Seks point har Vestegnsklubben ned til Sønderjyske på tredjepladsen, og derfor skal det gå grueligt galt for de rødblusede, hvis ikke det skal hedde Superliga i næste sæson
Torsdag kan Hvidovre sikre oprykningen med en sejr over Sønderjyske. Et opgør, som den tidligere angriber Kim Aabech, regner med at skulle overvære på stadion.
I et interview med Tipsbladet forklarer den tidligere Superliga-spiller, hvorfor Hvidovre som klub er helt speciel.
– Jeg tror, Hvidovre og Lyngby minder meget om hinanden. Det er klubber, som har stor interesse i, at spillerne godt kan med hinanden. Det er ikke, fordi FC Nordsjælland og AGF ønsker det anderledes, men i de klubber var det lidt mere professionelt på en måde. Alle kan sammen i Hvidovre. Der er ikke nogen, der er uden for gruppen.
– Normalt plejer det at være 13-14 spillere, der hele tiden spiller, men det er vigtigt, at nummer 15, 16 og 17 også føler sig som en del af truppen, og sådan er det i Hvidovre. Det er også derfor, de unge forlænger deres kontrakter og ønsker at blive der.
Og Kim Aabech lægger ikke skjul på, at Hvidovre har en speciel plads i hjertet.
– Det var en klub, der tog imod mig på et tidspunkt, hvor jeg ikke vidste, om jeg skulle fortsætte med at spille fodbold. Jeg fik dengang en rigtig god snak med Peter Lassen [sportschef, red.], der tilbød mig at komme ud til dem og se, hvordan det var. Det var trods alt 2. division dengang, og jeg kom fra Superligaen, så jeg var lidt skeptisk, hvad det angår.
– Jeg kendte et par af drengene, som fik mig overtalt til at komme derud, og siden jeg kom ind ad døren, kunne jeg mærke, at det var en klub med en masse følelser. Det var fem fantastiske år, jeg havde derude.
Selvom Hvidovre kører med et deltidssetup har klubben kæmpet med om oprykning, og ifølge Aabech har både trænerstab og ledelse udført et imponerende arbejde.
– De har en god træner, som holder fast i, hvordan de skal spille, og de har spillere, som elsker at spille derude. Det gør bare meget for en trup, at man spiller et sted, hvor man har det godt.
– Der er en fed træningskultur, man kan fortælle træneren, hvad man har lyst til at træne, og hvad man mener, der er behov for. Det er ikke noget med, at man har en træner med egne tanker, som ikke vil lytte. Han (Per Frandsen, red.) er spillernes mand. Det gør også, at man får lyst til at give den gas, når man er derude.
– Så må man også sige, at Peter Lassen, der sidder inde på kontoret, gør et kæmpe stykke arbejde for Hvidovre, og han får ikke kredit nok for, hvor meget han laver for de håndører, han måske tjener. Han er en klubmand uden lige.
Hvidovre er meget tæt på at gøre drømmen til virkelighed, og det skal være i år, at det sker. Det er nu eller aldrig, hvis man spørger Kim Aabech.
– Vi må også erkende det, som det er. Rykker Hvidovre ikke op i år, så sker det aldrig. Det er chancen for Hvidovre i år. At føre med seks point med tre kampe tilbage, det må man ikke smide. De har alt i deres egne hænder, og det skal de udnytte. Den finale på torsdag bliver en fed finale for drengene. Det skal de nyde.
Kampen mellem Hvidovre og Sønderjyske fløjtes i gang torsdag klokken 14 på Pro Ventilation Arena.
Kim Aabech står noteret for 157 kampe i Hvidovre-trøjen. Angriberen spiller i dag i Avarta i Danmarksserien.
LIVE
TransferLIVE: Tæt på at hente Man Utd-spiller
MEDIE
FCM meldes enige med SL-profil – så dyr er han
TOPNYHED
Ked af hemmeligt FCK-skifte
EKSKLUSIVT
Færdig i dansk klub efter 2 dage
AVIS
Vil sprænge banken for Marcus Rashford
MEDIE
Vildt Brøndby-transferrygte aflivet
NYHEDER
FCK-boss teaser for ‘mange’ nye transfers
LIVE
Superliga-LIVE: Dårligt nyt for FCK-transfer?
NYHEDER
Legende til Bayern: Hent tidl. SL-stjerne
NYHEDER
Forsvarer SL-profil: ‘Han har fandme leveret’
NYHEDER
Transfer-spådom: Denne SL-klub jagtede også Hyseni
NYHEDER
Infantino indkalder FIFA-toppen til krisemøde
EKSKLUSIVT
Afsløring: FC København afviser millionbud
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
NYHEDER
Kenneth Emil Petersen revser Superliga-træner
EKSKLUSIVT
Der knokles i kulissen: Det koster Clem lige nu
EKSKLUSIVT
Afsløring: Marcondes tæt på Melbourne City FC
TRANSFER
I dialog med BIF – nu er han skiftet til storklub
Varmt Brøndby-emne fraværende til træning
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
LIVE: AGF får benhård CL-lodtrækning!
NYHEDER
Siger op: Superliga-ekspert stopper
EKSKLUSIVT
Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet
MEDIE
‘CV’ gør det igen: Køber profil til spotpris
MEDIE
Anton Gaaei-handel meldes død
Helenius om kaosdagen i Aston Villa: “Alt ramlede”
MEDIE
Kæmpe økonomiske problemer hos Larsson-bejler
MEDIE
Monstrøs PL-transfer tæt på
OPTAKT
OB – Sønderjyske
TIPSBLADET SPECIAL
Rundens Hold i Superligaen – 2. runde
AGF får forstærkninger tilbage før CL-brag
EKSKLUSIVT
Chido Obi kan være på vej væk fra Man Utd
NYHEDER
Fodboldforbund anklager Infantino for afpresning