– Ambitionen er at hente Brøndby-spiller

Kolding IF har valgt at leje Bertram Kvist i Brøndby IF, og fodboldchef Niklas Nürnberg håber, at Kolding kan forløse Kvists potentiale, så det kan blive til en permanent aftale med Brøndby-spilleren.



19-årige Bertram Kvist skal prøve kræfter med seniorfodbold, og det bliver i NordicBet Ligaen for Kolding IF. 

Kolding IF har nemlig valgt at leje den unge midtbanespiller i Brøndby IF for resten af året. 

Ambitionen er, at det forhåbentlig kommer til at se godt ud, og alle parter er tilfredse, og det kan blive til en permanent aftale.

Niklas Nürnberg
Kolding-fodboldchef

Fodboldchef Niklas Nürnberg glæder sig over, at Kvist er blevet en del af NordicBet Liga-klubben.

– Vi får en offensiv, kreativ spiller, der er en helt anderledes type, end dem vi har. Vi har nogle powerspillere med fart, som er direkte i deres stil. Bertram er mere relationel stærk, og han er en teknisk mellemrumsspiller, som er noget helt andet, end vi har.

– Når det er sagt, er det også afgørende for os, at han er rundet af den tid, som har haft i Brøndby på Masterclass, hvor Lasse (cheftræner Lasse Holmgaard, red.) har trænet ham på U19.

– For at skulle passe ind hos os skal man også en forståelse af, hvor aggressiv vi gerne vil være i presspillet og uden bold. Det har han fået ind i Brøndby, og det har Lasse set på nærmeste hold.

– På den måde er han ikke en klassisk Kolding-spiller, men han er rundet af nogle af de ting, som er vores værdier, og så er det noget helt andet, end hvad vi har, så han er et supplement til offensiven, siger Niklas Nürnberg til Tipsbladet.

Artiklen fortsætter under billedet.

453969993_902235791945242_8647081431808716294_n

Foto: Brøndby IF

Håber på permanent aftale
Den 19-årige midtbanespiller skal lige vænne sig til at være i Kolding, og derfor forventer fodboldchefen ikke, at Brøndby-spilleren blive en stor profil fra dag ét.

– Vi regner ikke med, at han blæser døren ind og kommer til at spille fra start hver gang, men han er ikke tiltænkt at sidde for enden af bænken og få ti minutter her og der. Det er reel konkurrence.

Kolding vil holde nøje øje med, om Brøndby-talentet kan stå distancen som seniorspiller, og her er cheftræner Lasse Holmgaard en vigtig brik grundet kendskab til Kvist fra Brøndby-tiden.

– Det betyder specielt noget i den her case. Vi tager grundlæggende spillere ind, som ikke er mega-skolet, men som måske er overset og har nogle andre ting, og så giver vi dem en skoling. Vi har mange uortodokse og uskolede spillere, og det er grunden, at vi spiller på den måde, som vi gør.

– Det vigtigste er at teste af, om han har mindsettet. Det er jo ikke forbrydelse ikke at slå til i Brøndby. Der er vanvittig konkurrence, men han skal bevise, om han har mindsettet til at spille seniorfodbold og arbejde hårdt og intensivt. Det skal vi teste af i fire måneder.

Hvis det hele går op i en højere enhed, så ser fodboldchefen gerne, at Kvist bliver permanent Kolding-spiller.

– Ambitionen er, at det forhåbentlig kommer til at se godt ud, og alle parter er tilfredse, og det kan blive til en permanent aftale. Det tror jeg, at de næste fire måneder skal give os et billede af, om det er det rigtige eller ej. Det er ikke fuldstændig fod i hose til vores spillestil. Det er noget andet på godt og ondt. Han skal masseres på plads.

– Det betyder rigtig meget, at ham og Lasse har en god relation fra Brøndby og uden for banen. Det, tror jeg, skal til for, at vi kan lykkes med anderledes offensivspiller end dem, vi ellers har, siger Kolding-fodboldchefen til Tipsbladet. 

Kvist har lige nu kontrakt med Brøndby til sommeren 2025. Midtbanespilleren har blot fået en enkelt Superliga-kamp for Brøndby. 

Få det store overblik over alle sommerens bekræftede handler i Superligaklubberne lige her.

Skal du have det sidste nye fra transfer-verdenen. Så tjek Tipsbladets store liveblog.





LIVE

TransferLIVE: Dansk profil på vej til Polen?

Skylder FCM millioner: Nu får de hård straf

FCK-bombe: ‘Det er et chok – et kæmpe chok!’

FCK-stjerne klar til Europa-brag

I dag er det sidste chance for FC København

Transferkollaps: ‘En stor skuffelse’



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Otte år i Danmark: ‘Går ikke efter pengene mere’

Frygteligt! ‘CV’ er pisket til transfers

Revser dommeren: ‘Jeg synes, det er i overkanten’

Spår FCK-fiasko

Neestrup og co. vil have tidligere FCK’er

Afsløring: Brasiliansk U17-VM-vinder til Danmark



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Beijmo med kontant AGF-udmelding

OB henter forsvarstalent i Brøndby

Kasper Høgh jagtes af storklub – spår spotpris

På blokken i FC København: Nu er der faldet bud

Afsløring: FC København nærmer sig køb af Sørensen



EKSKLUSIVT

Afsløring: FCM tæt på køb af Dortmund-spiller

De har genoptaget dialogen med Mathias Jensen

På blokken i Brøndby – drømmer om udlandet

Jeff Bezos overvejer at købe sig ind i Livepool

Roony Bardghji og Barcelona er uenige

Randers FC – Silkeborg IF

AC Horsens – FC Nordsjælland

‘De har haft det værste transfervindue’

‘Jeg tror, at de skuffer fælt’

Dansk stjerne i milliontransfer

Superliga-gennembrud? ‘Han ser vildt spændende ud’



TIPSBLADET SPECIAL

Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen

Her er VM-turneringens hold

AGF får drømmelodtrækning i Champions League

Ny FCK-juvel? ‘Han excellerer på de områder’

FC København interesseret i Jonas Kersken