I dag er det blot et minde.
Et minde om en fodboldklub, der havde høje ambitioner og var tæt på at nå drømmen om et trofæ, men i foråret 2015 tabte FC Vestsjælland 2-3 efter forlænget spilletid i pokalfinalen til FC København, og det nederlag blev på en måde startskuddet til en nedtur, der blev totalt i december 2015. Og allerede efter nedrykningen begyndte nedskæringerne.
– Der var tidligt lidt snakken i truppen, men vi havde fået at vide, at vi skulle køre videre som klub. Det er klart, at når du rykker ud, er det dyrt, så der skal spares. Det er naturligt. Det kan du gøre ved spillerlønninger og salg, og vi solgte også nogle stykker. Jeg kan huske, at jeg tænkte, at vi nok skulle få et fint hold, og det synes jeg faktisk også, at vi fik. Et hold, der på papiret var stærkere end mange af de andre hold, siger Henrik Madsen, der var anfører for FC Vestsjælland, til tipsbladet.dk og forklarer:
– Jeg kan specielt huske i starten (af efteråret, red.), hvor vi ikke havde nogle angribere, så vi måtte spille Jean-Claude Bozga (forsvarsspiller, red.) i angrebet. På den måde sejlede det lidt. Men der er ikke andet at gøre end at rykke tættere sammen, og os rutinerede spillere skulle ligesom have det til at fungere. Det var dog en hård tid. Jeg var selv lige blevet opereret og var ude, og da vi startede op i 1. Division, var vi 10 spillere og så nogle unge gutter.
Henrik Madsen, der spillede mere end fire år i klubben, var blevet opereret for sportsbrok og kunne ikke spille i starten, og derfor var det en ekstra hård periode. I den periode skulle han som den rutinerede anfører stadig være indpisker på holdet.
– Jeg skulle jo komme og vise overskud hver eneste dag. Det er ikke så nemt, når man selv er skadet, og når du ikke har overskuddet, er det svært at dele ud af. Mange af de andre, som måske også skulle være med til at få skibet til at sejle igen, var væk, siger han.
Skibet kom aldrig til at sejle igen. I starten af efterårssæsonen i 1. Division havde FC Vestsjælland som nævnt ingen angribere, og til visse kampe var der kun tre mand på bænken, hvor det var unge, uprøvede spillere. Da FC Vestsjælland havde samlet en på papiret konkurrencedygtig trup, var det sent i sæsonen, og klubben endte da også med at slutte sidst i efteråret med blot 13 point for 18 kampe. Og så var det, at Kurt Andersen valgte at dreje nøglen.
– Vi får beskeden om, at vi ikke får løn på vores sidste dag inden ferien. Der fik jeg det indvendigt sindssygt dårligt. Jeg vidste jo godt, hvad det betød. Det var den 18. december, at vi blev erklæret konkurs, og ja, det var en ubehagelig tid. Det var egentlig ikke så meget det der med lønnen for mig, men det var en klub, jeg havde været hos i mange år, så den havde spillet en stor rolle for mig, og jeg havde lært en masse dejlige at kende. Det var ikke kun kammerater, så en del af identiteten forsvand. Det var hårdt, siger Henrik Madsen, der også tænkte på sig selv:
– Jeg har også to børn, og det var december måned. Det er lidt underligt, for jeg talte faktisk med min kone her den anden dag om, at det er dejligt at gå på juleferie med ro i kroppen.
Historien fortsætter under billedet: FC Vestsjælland-holdet tabte pokalfinalen den 15. maj 2015 med 2-3 til FC København. Kampen gik i forlænget spilletid, efter Dennis Sørensen to minutter før tid udlignede til 2-2. Det er jubelscenerne fra det mål, du ser på billedet. Brandur Hendriksson scorede det vindende mål for FCK i den forlængende spilletid. Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
‘Onkel Kurt’, som Kurt Andersen blev kaldt, havde tidligere givet udtryk for ønsket om at sælge klubben, men da han ikke kunne finde en køber af Slagelse-klubben, valgte han altså at begære den konkurs. Selv om det betød, at mange mennesker mistede jobbet, er der i dag ikke bitterhed fra Henrik Madsens side over konkursen. Den 33-årige midtbanespiller, der nu spiller for HB Køge, kan dog huske, at han følte med de mange spillere – inklusiv ham selv – der skulle på klubjagt midt i juleferien.
– Det var selvfølgelig forskelligt fra spiller til spiller, men det var et svært marked, så ingen af os kunne vælge og vrage. Jeg fandt hurtigt ud af, at det ikke var som i gamle dage – klubberne holder mere på pengene og turde måske ikke satse. Jeg havde selv et par enkelte muligheder, og det var dejligt. Men der var andre, der slet ikke fik noget tilbudt, og nogle skulle rundt på prøvetræninger. Det var forfærdeligt. Gud ske lov for mit eget vedkommende. Det var fantastisk for mig (at komme til HB Køge, red.), siger Henrik Madsen og forklarer:
– Økonomisk var det også svært, og det hænger jo sammen med markedet. Vi stod alle i en dårlig forhandlingssituation, siger han.
Henrik Madsen har et år tilbage af sin kontrakt med HB Køge, hvor han i øvrigt er fast mand på den centrale midtbane, og han nyder fortsat at spille fodbold. Og tiden i FC Vestsjælland husker han stadig som noget godt.
– Jeg tænker tit på FC Vestsjælland, for det var der, jeg havde nogle af de bedste år. Det eneste, jeg tager med derfra, er de gode ting, de gode præstationer. Oprykningen og pokalfinalen, siger han.
På næste side kan du se holdet, der gik konkurs. Du kan se, hvem de er, og hvor de er i dag.
Thomas Mikkelsen, målmand
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
33 år
Skiftede til FC Fredericia i 1. Division den 12. januar 2016
Kontraktudløb den 30. juni 2017
—
Frederik Schram, målmand
Foto: Finn Frandsen/Polfoto
21 år
Skiftede til FC Roskilde i 1. Division den 16. april 2016
Kontraktudløb den 30. juni 2018
—
Nicki Ristorp Nielsen, målmand
21 år
Skiftede til Ringsted IF i Sjællandsserien
—
Morten Rasmussen, forsvarsspiller
Foto: Jan Christensen/Getty Images
31 år
Skiftede til Fremad Amager i 1. Division den 28. januar 2016
Kontraktudløb den 30. juni 2017
—
Anders Randrup, forsvarsspiller
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
28 år
Skiftede til IF Elfsborg i Allsvenskan i Sverige den 1. januar 2016
Kontraktfri – havde udløb den 30. november 2016.
—
Anders Kure, forsvarsspiller
Foto: Jan Christensen/Getty Images
31 år
Skiftede til Vejle Boldklub i 1. Division den 11. januar 2016
Har indstillet karrieren
—
Anders Østli, forsvarsspiller
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
33 år
Skiftede til Sarpsborg 08 i Tippeligaen i Norge den 12. januar 2016
Kontraktudløb den 31. december 2016
—
Jean-Claude Bozga, forsvarsspiller
Foto: Jan Christensen/Getty Images
32 år
Skiftede til Daejoen Citizen FC fra den næstbedste række i Sydkorea den 3. marts 2016
Kontraktudløb den 31. december 2016
—
Victor Wagner, forsvarsspiller
20 år
Skiftede til Thisted FC i 2. Division den 7. februar 2016
Er siden skiftet til Nybergsund fra den tredjebedste række i Norge
—
Peter Jul Nielsen, forsvarsspiller
20 år
Skiftede til IFK Värnamo fra den næstbedste række i Sverige den 18. januar 2016
Kontraktudløb nytår 2016/2017
—
Peter Nymann, forsvarsspiller
Foto: Allan Høgholm/Getty Images
34 år
Skiftede til AC Horsens fra Superligaen den 16. januar 2016
Kontraktudløb den 30 juni 2018
—
Jean Noël Thome, forsvarsspiller
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
21 år
Skiftede til Ah-Ahly Tripoli fra Libyen den 1. januar 2016
Kontraktudløb ikke oplyst
—
Morten Bertolt, midtbanespiller
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
32 år
Skiftede til FC Helsingør fra 1. Division den 26. januar 2016
Kontraktudløb den 30. juni 2017
—
Henrik Madsen, midtbanespiller
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
33 år
Skiftede til HB Køge fra 1. Division den 9. januar 2016
Kontraktudløb den 31. december 2017
—
Anders Due, midtbanespiller
Foto: Jan Christensen/Getty Images
34 år
Skiftede til Nykøbing FC fra 1. division den 11. januar 2016
Kontraktudløb den 31. december 2017
—
Mathias Hebo, midtbanespiller (var udlejet til FC Vestsjælland)
Foto: Jan Christensen/Getty Images
21 år
Vendte tilbage til FC Nordsjælland fra Superligaen, hvor han siden har fået kontrakten ophævet. Er nu hos Fredericia fra 1. Division.
Kontraktudløb den 30. juni 2016
—
Lee Rochester Sørensen, midtbanespiller
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
22 år
Skiftede til HB Køge i 1. Division den 13. februar 2016
Kontratudløb den 30. juni 2018
—
Magnus Drews, midtbanespiller
21 år
Vendte tilbage til moderklubben SBI Slagelse i Sjællandsserien den 1. januar 2016
—
Nikolaj Hansen, angriber
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
23 år
Skiftede til Valur fra den bedste række i Island den 2. februar 2016
Kontraktudløb den 31. december 2018
—
Marc Rochester Sørensen, angriber
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
23 år
Skiftede til HB Køge i 1. Division den 13. februar 2016
Kontraktudløb den 30. juni 2018
—
Yones Felfel, angriber
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
21 år
Skiftede til FC Vaduz fra den bedste række i Schweiz den 29. februar 2016
Kontraktudløb den 30. juni 2018
—
Frederik Christensen, angriber
21 år
Vendte tilbage til moderklubben SBI Slagelse i Sjællandsserien den 1. januar 2016
—
Christoffer Søllested, angriber
18 år
Vendte tilbage til moderklubben SBI Slagelse i Sjællandsserien den 1. januar 2016
LIVE
LIVE: Sender lille stikpille til FCK
MEDIE
David Nielsen tæt på fyring
STORT INTERVIEW
På vej til Danmark: Flere Superliga-henvendelser
Reagerer på Brøndby-bombe
EKSKLUSIVT
Afsløring: Brøndby sender angriber til Japan
NYHEDER
Kæmpe udrensning i FCK? ‘Kan blive rigtig dyrt’
EKSKLUSIVT
Dansk milliardær smider 75.000
TOPNYHED Heftigt skænderi – nu reagerer FC København
MEDIE
Varme rygter – Jürgen Klopp til kæmpeklub?
Nyt problem for Riemer? Tvivl om landsholdsbobler
NYHEDER
Ekspert: Han kan erstatte Neestrup til sommer
TOPNYHED
Åbent brev og konkret rygte: Nu svarer Neestrup
Klar besked til ‘dårlige’ Liverpool: Drop ham!
INTERVIEW Ekspert: ‘Det vil overgå FCKs katastrofesæson’
NYHEDER
Her lander kampprogrammet for slutspillet
INTERVIEW
Vildt uheldig i FCM: ‘Måske mit livs bedste tid’
Langer ud efter trænerlegende
Her kan du se Newcastle mod Manchester United
Ikke sket siden Michael Laudrup var træner
EKSKLUSIVT Kæmpe scoop: Superliga-vinder til dansk klub
HELT VILDT
38: Her er alle Schmedes’ Brøndby-handler
AVIS
Skræmmende Chido Obi-scener
NYHEDER
– Han har smidt 100 millioner kroner ud ad vinduet
MEDIE
631 millioner kroner
NYHEDER
‘Han tisser isterninger’
CHEFENS DOM
Jeg skylder jer en kæmpe undskyldning!
NYHEDER
Jubler over Benjamin Schmedes
HELT VILDT
Stjernetræner revser Hjulmand: Pinligt!
NYHEDER
‘Jeg tror ikke, at Celtic har noget andet valg’
NYHEDER
‘Hold øje’: Dyr stjerne kan forlade Man Utd
– Så kan FCK rive plasteret af og fyre ham
AVIS
– Albert Grønbæk har nok 7 kampe
NYHEDER Tøfting revser Superligaklub: ‘For nonchalant!’
I chok over Manchester United
Flemming Povlsen stjæler overskrifter i udlandet
Afslører detaljer om Real Madrid-tilbud
DOMMEREKSPERT
Slap Brøndby-spids billigt? Her er ekspertens svar
NYHEDER
Køber engelsk klub
HELT VILDT
Nu er Dreyer historisk
TOPNYHED
Bombe: Schmedes siger op i Brøndby
Fravalgte det danske landshold: Nu forklarer han
AVIS
Mustapha Bundu ‘helt ude i kulden’
TIPSBLADETS DOM
Simpelthen en genistreg, ‘CV’!
NYHEDER
Fem fede stats fra Superliga-grundspillet
NYHEDER
Arteta afviser kritik fra kollega
OPTAKT
Newcastle – Manchester United
NYHEDER
Victor Nelsson topper international impact-liste
NYHEDER
FCM henter svensk forsvarstalent
Kritik preller af på Arteta
NYHEDER
Superligaen er utilfreds med FIFA-beslutning
Arne Slot dybt frustreret
DAGENS SPILFORSLAG
Mål i begge ender i Brighton
NYHEDER
– Burde have lukket langt tidligere!
NYHEDER
– Det vil jeg aldrig gøre!
NYHEDER
