Siden midten af marts har AC Horsens besluttet sig for ikke at tabe en fodboldkamp i NordicBet Ligaen. Det har bragt dem på førstepladsen i landets næstbedste fodboldrække med fire spillerunder igen.
De gode resultater og duften af Superliga-fodbold igen glæder selvsagt holdets cheftræner Jens Berthel Askou.
– Det er dejligt, at vi er kommet dertil, hvor vi har håbet på at ligge. Det har taget os lidt tid, men det er dejligt, at vi er der nu. Vi kan godt mærke, at det begynder at summe rigtig meget rundt omkring os. Folk er meget begejstret for topkampen og lever sig ind i det, siger han til Tipsbladet.
– Vi har lagt på flere steder i løbet af sæsonen. De ting vi havde sat os for inden sæson gik i gang er vi blevet bedre til i løbet af året. Vi har virkelig udviklet os henover vinteren, vi har haft en fantastisk opstart og fået samlet truppen til det bedre i løbet af foråret.
Et af de steder AC Horsens har lagt på i denne sæson er på målkontoen. Den 25-årige forsvarsspiller Magnus Jensen har inden denne sæson scoret syv mål i sin professionelle fodboldkarriere ifølge Transfermarkt. Det har han af en helt særlig årsag mere end fordoblet på under et år.
– Jeg ved ikke, om det var en genistreg, at bruge ham som angriber. Det var helt oplagt. Magnus [Magnus Jensen, red.] har en vild mentatlitet i forhold til at ville vinde. Så har han nogle fysiske kompetencer, som kommer til sin ret inde i feltet i begge ender.
Han er knap to meter høj, og har hele karrieren opereret i det centrale forsvar, men nu viser han sig skarp i begge ender af banen.
– Det har vi udnyttet i perioder, hvor vi skal frem og jagte et resultat, og så har vi forsøgt at lege med det i andre perioder af kampene. Det har han løst rigtig godt, så det har været brugt som et taktisk greb i forhold til hvilke modstandere vi står overfor, siger Jens Berthel Askou.
Hvor vil han egentlig helst selv spille henne?
– Han er ikke så forfængelig i forhold til hvor han spiller henne, så da han kom tilbage efter en lang pause, så var han bare glad for at spille igen. Han elsker at forsvare, men han elsker også at komme op i den anden ende og gøre en forskel. Han er en kæmpe holdspiller, og vi har så fundet ud af, at han har nogle kompetencer som afslutter og chanceskaber.
Magnus Jensen har i denne sæson scoret ti mål og lagt op til yderligere fire for AC Horsens. De mange år som forsvarsspiller er en af årsagerne til den nyopdagede målnæse ifølge cheftræneren.
– Han har ikke haft trænet sit målgen og sin positionering i feltet, men det har han hurtigt lagt på. Derudover har han en god intelligens, og han ved som forsvarsspiller, hvor det er ubehageligt, at angriberne løber hen, og det kan han overføre til sit eget spil som angriber.
Hvor Magnus Jensen i sæsonens sidste fire kampe bliver placeret på banen forbliver i det uvisse, da Jens Berthel Askou har i sinde at bruge ham, der hvor han spiller den vigtigste rolle.
AC Horsens møder fredag FC Helsingør, inden Nykøbing FC, FC Fredericia og Hvidovre venter i sæsonens sidste kampe. Der skal findes to Superliga-oprykkere
Magnus Jensen kom til AC Horsens fra Skive IK i januar 2020. Her har han siden spillet 56 kampe og scoret ti mål i denne sæson. Der er dog et stykke op til holdets topscorer Casper Tengstedt, som har scoret 14 gange.
LIVE
Superliga-LIVE: Drømmer om disse to ligaer
TIPSBLADET SPECIAL
Farzam spår: FC København henter en stor stjerne
NYHEDER
KEP raser: ‘Det mest uambitiøse, jeg har hørt’
AVIS
Jens Stage-transfer meldes kollapset
EKSKLUSIVT
Afsløring: Superliga-klub udlejer stort talent
AVIS
Nu kan Jesper Lindstrøm ende i Brøndby
LIGE NU
Chok! FCK-stjerne har nægtet at rejse til Ungarn
LIVE
TransferLIVE: SL-angriber får udenlandsk interesse
AVIS
AGF meldes interesseret i Superliga-profil
NYHEDER
Medie: Superliga-klubber interesseret i Uhre
AVIS
Dansk angriber sat til salg
EKSKLUSIVT
Afsløring: Bombe – FCN slår alle transferrekorder
MEDIE
Sønderjyske har bedt Magnus Jensen holde sig væk
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
MEDIE
Omstridt megatransfer klar: Koster over 1 milliard
MEDIE
FCM meldes enige med SL-profil – så dyr er han
EKSKLUSIVT
Afsløring: Afviser seks mio. for hjemsendt Jensen
INTERVIEW
Jubler over store FC København-nyheder
TIPSBLADET SPECIAL
‘Et af de største danske resultater’
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
AVIS
Vil sprænge banken for Marcus Rashford
NYHEDER
Stor skuffelse: ‘Vi udspillede FC København’
EKSKLUSIVT
Færdig i dansk klub efter 2 dage
LIVE: AGF klarede presset!
MEDIE
Vildt Brøndby-transferrygte aflivet
NYHEDER
Fodboldforbund anklager Infantino for afpresning
NYHEDER
FCK vil have ham: Jeg håber han bliver her
NYHEDER
Legende til Bayern: Hent tidl. SL-stjerne
NYHEDER
Kenneth Emil Petersen revser Superliga-træner
NYHEDER
AGF-stjerne ude af Champions League-trup
MEDIE
Dansker bomber løs – nu kan han slå transferrekord
EKSKLUSIVT
Profil til AGF? Det vil være en katastrofe for SJE
EKSKLUSIVT
Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet
NYHEDER
