Fra tvivl til topscorer: Nu vil han i Superligaen

Sebastian Grønning er topscorer i 1. division og har kurs mod Superligaen med Viborg FF. Lørdag er der topkamp mod Esbjerg fB. Her fortæller bomberen om at lukke tvivlerne ude, og om dengang han var ansat i en holdkammerats firma.



Sebastian Grønning var en målmaskine, da han var ungdomsspiller. Topscorer i U17-ligaen, vicetopscorer i U19-ligaen. Men i sine første tre-fire sæsoner med seniorfodbold kunne han ikke tage målformen med sig op på førsteholdet.

Så var det, tvivlerne begyndte at indfinde sig.

– Man bliver bare mødt med folk, der tvivl på én. De sammenligner med ens ungdomsår. Mange tænker: “Kan han overføre det?”, fortæller Grønning til tipsbladet.dk.

Det kunne godt ligne den klassiske historie om en dygtig ungdomsspiller, der bare ikke formåede at tage det sidste skridt op i de voksnes rækker. Men med 14 mål i seneste sæson og hidtil 12 i denne har Grønning vist, at han godt kan score mål som senior.

Han er topscorer i 1. division, Viborg FF fører rækken, og lørdag spiller holdet topkamp mod den nærmeste forfølger, Esbjerg fB. 

Grønning har bevist sit værd, men kun over for andre. Han har aldrig selv tvivlet.

– Jeg har mærket tvivlen fra udvedkommende og folk, jeg ikke kan bruge til noget. Det er jeg god til at abstrahere fra. Jeg har altid været bevidst om mine kvaliteter og mit niveau. Jeg skulle finde den rette hylde og niveau og vise mine kvaliteter over tid. Jeg føler, jeg har formået det over det seneste halvandet-to år i 1. division, siger han.

Månedens medarbejder på billig baggrund
I 2017 solgte AaB Sebastian Grønning til Hobro IK, men angriberen scorede kun to Superliga-mål over to sæsoner. I 2019 skiftede han så til Skive IK, hvor han blev en succes.

Grønnings 14 sæsonmål var en vigtig årsag til, at holdet sluttede på en femteplads trods statussen som oprykker, og efter bare én sæson rykkede han videre til Viborg. Her har han scoret 12 mål i 19 kampe i 1. division.

– Jeg har aldrig tvivlet på mit eget niveau, så jeg havde også troen på, at jeg kunne gøre det på Superliga-niveau. Jeg må bare sige, når jeg reflekterer over det, så var jeg måske ikke dygtigere end de andre til at få skabt den tillid, der skulle til. Det var jeg i Skive. Jeg føler, jeg kom tilbage på sporet og fik vist den kvalitet og det niveau, som jeg føler, jeg længe har haft. I Viborg er jeg bare fortsat i det spor, siger topscoreren.

Det var også i Skive-tiden, han havde en kort afstikker til det normale arbejdsmarked. For en kort bemærkning var han ansat som sælger i det firma, som Nicholas Gotfredsen – en holdkammerat fra Hobro – driver.

– Gotfredsen er en god kammerat, og vi faldt i snak om, at han havde brug for en sælger. Så der var en kort periode, hvor jeg hjalp ham med at sælge hjemmesider. Det gik så godt, at jeg blev månedens medarbejder i februar sidste år.

Den sidste del af sætningen leverer han med et grin, for der var ikke andre ansatte end ham og Gotfredsen.

– Det var måske på en billig baggrund. Men det er ligesom at score et tap-in. De tæller alle sammen.

Sebastian Grønnings succesrate for Månedens Medarbejder-kåringen forblev på 100 procent, for han nåede kun halvanden måned hos Gotfredsens firma.

– Så kom lockdown, og mange var varsom med økonomien. Det var svært at have en irriterende, rødhåret sælger i røret og skulle tage stilling til, om de skulle bruge 10-15.000 på en hjemmeside. Så jeg valgte at stoppe, og han kørte det selv.

Gensyn med en ven
Så var der også desto mere tid til at fokusere på fodbolden. Den er som nævnt kun gået én vej siden begyndelsen på seneste sæson, og nu venter altså en topkamp mod Esbjerg lørdag eftermiddag.

– Det ser jeg utrolig meget frem til. Det er en kamp, der er meget definerende for sæsonen generelt, men også for ens eget perspektiv. Det er en vigtig kamp, hvor man virkelig kan vise sig frem, præstere og vise, hvad man er lavet af, siger Grønning.

– Man kan også selv individuelt vise, at man er gearet til de her kampe, og det er noget, jeg rigtig godt kan lide: spille under pres, spille større kampe og kampe, der betyder rigtig meget.

Kampen får desuden et yderligere krydderi af, at Sebastian Grønning skal spille direkte over for sin gamle ven fra AaB Kasper Pedersen i Esbjergs midterforsvar. Såfrem de begge får spilletid, selvfølgelig.

Grønning mener, at presset ligger på Esbjerg, der har fem point op til Viborg. Men er det bare mindgames før en stor kamp? Nej, siger Grønning. Men han glæder sig til gensynet.

– Kasper P har jeg tidligere spillet med, og han er en god ven. Men mindgames gemmer jeg til kampen.

Så han skal ikke have en besked inden?

– Nej. Han har travlt nok derhjemme. Han er lige blevet far, så han har nok at se. Det håber jeg bare, han får igen på Energi Viborg Stadion på lørdag.






Brøndby truede med at trække sig fra transfer




LIVE

Superliga-LIVE: Stor Brøndby-overraskelse

Vanvittig kamp af Kasper Høgh

FC Barcelona dybt frustrerede over stjerne

FC København-emne på bænken i 90 minutter

Her er Mourinhos ‘strenge’ regler i Real Madrid

Christian Nørgaard allerede historisk i Everton

På vej til Superligaen – ‘den nye Pep Guardiola’



LIVE

TransferLIVE: Helt ude af truppen

Nu vil de købe FC København-stjerne  

PSG henter fransk landsholdsspiller hjem

Brøndby køber ham – får klausul på 56 millioner

Jubler over Brøndby-transfers: ‘Lidt chokeret’

Maradona-klenodie skal sælges: Forventer 65 mio.



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Brøndby-boss: ‘Cirkus kommer til byen’

Kæmpe udrensning – 20 spillere kan smutte

‘Alle kunne se det’: Nu skal han erobre Brøndby

FCK vil købe ham: ‘Han vinder simpelthen ALT’

Silkeborg IF – OB



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Farzam spår: FC København henter en stor stjerne

Officielt: Randers forlænger med ombejlet back

Dansk stjerne meldes færdig – i dialog med flere

Magnus Jensen: Derfor skifter jeg til FCM

Griner af FC Barcelonas bud

Hylder nyt Superliga-tiltag

Udlejet Brøndby-angriber scorer i debut 

Chelsea sælger stopper til italiensk succesklub

Det er fuldstændig op til Messi

Afsløring: FC Midtjylland køber Magnus Jensen

Brøndby vinder sikkert over AC Horsens

18-årig dansker med hattrick på to minutter

Møde med agenten – Roony Bardghji meldes færdig

AC Horsens – Brøndby IF