I lort til halsen på Lorteøen: Jeg er en spotvare

Fremad Amager er i økonomisk krise, og tirsdag udsendte klubben en pressemeddelelse om situationen. Den var spillertruppen ikke informeret om.



I gamle dage kaldte man Amager for "Lorteøen". Lige nu står fodboldklubben Fremad Amager i lort til halsen. Igen, fristes man til at sige.

Tirsdag meddelte Fremad Amager, at man grundet klubbens økonomiske situation ikke kan opnå licens til at spille i NordicBet Ligaen efter sommerferien, og dermed rykker amagaerkanerne ned i 2. division. Det havde de nok gjort alligevel, men nu står det klart en gang for alle.

Det er stadig det økonomiske rod fra klubbens tidligere ejer Anton Zingarevich, man tumler med i Fremad Amager, og tirsdag kunne klubben blandt andet oplyse, at man skylder 900.000 kroner til en klub i Ghana. 

Fremad Amagers anfører Pierre Kanstrup kan ikke andet end at sukke over tingenes tilstand i den kommende 2. divisionsklub. 

– Jeg synes, det er utrolig trist, at vi igen-igen skal i medierne for de negative ting. Som de fleste ved, har vi ikke leveret fremragende resultater i denne sæson, og derfor ligger vi til nedrykning. Nu er vi så rykket ned, men altså, man skal være blåøjet for ikke at kunne se, at vi nok var rykket ned alligevel. På den måde er det ikke den store overraskelse, men jeg synes, det er ærgerligt, at hver gang, der står Fremad Amager i medierne, er det typisk negative nyheder, siger Pierre Kanstrup til Tipsbladet. 

Hvordan er stemningen i klubben?

– Vi er ikke overraskende over, at det nu hedder 2. division, for vi var rykket ned alligevel, men jeg er overrasket over, at vi i det mindste ikke var blevet briefet om den pressemeddelelse, der blev sendt ud i går. Vi har jo fået en masse spørgsmål fra nær og fjern, og lige nu taler jeg med dig, og så kan jeg sidde her som et stort spørgsmålstegn og sige "øh". 

Så I var slet ikke informeret om den nyhed?

– Nej, det var vi ikke. Der har været fyringsrunde i klubben, og vi har sagt farvel til mange gode mennesker. Michael Larsen, som plejede at stå for sådanne ting, er her ikke mere, så det kan være, at der har manglet et eller andet i forhold til kommunikationen til os spillere. 

Ville du ikke gerne have været informeret som anfører?

– Der skal ikke være nogen forskelsbehandling. Vi har en gruppe på WhatsApp, hvor man måske godt kunne have meldt det ind, men jeg er ikke erhvervsleder, så jeg ved ikke, hvordan man skal gøre tingene. Jeg har mine tanker om, hvordan man burde gøre tingene, men det er ikke mig, der ejer fodboldklubben.

Hvad betyder det her for dig personligt? Du har et år tilbage af en fuldtidskontrakt. Er der råd til det i 2. division?

– Jeg er ikke bekymret for, om min kontrakt kan overholdes, for hvis diverse kontrakter ikke kan det, er det hele klubben, det går ud over. Vi har heller ikke fået andet at vide end, at vi kører videre som før. Det må jeg jo tro på.

Og det kan du godt se dig selv være en del af?

– Det er ikke for at lyde høj i hatten, men det er ikke så sexet at skulle spille 2. division, men vi må også erkende, at vi ikke har præsteret til mere. 

Hvordan vil det være, hvis din karriere slutter på den her måde?

– Det er selvfølgelig ærgerligt. Man stræber altid efter at spille på højeste niveau, men jeg ved også godt, at jeg er 34, og en 34-årig stopper er måske ikke øverste hylde i Netto. Jeg er nok nærmere en spotvare efterhånden, men jeg brænder stadig for at spille fodbold, så jeg forholder mig til den kontrakt, jeg har, og jeg skal spille en masse fodbold for Fremad Amager.

Det er snart lønningsdag – har I hørt andet end, at I får jeres løn til tiden?

– Vi har ikke hørt andet. Men hvis jeg var ejer af en fodboldklub, ville jeg nok heller ikke informere om det. Jeg går stærkt ud fra, at vi får vores løn, og det gør resten af truppen også.

Bliver det alligevel med en vis spænding i maven, når du logger på netbanken på lønningsdag?

– Fremad Amager har jo været meget i medierne og har været tæt på at gå konkurs, så altså… nu skal jeg ikke kalde det hverdag, men det er da sket nogle gange før, så det er ikke med spænding, og jeg forholder mig til, at vi ikke er blevet informeret om andet, og at der ikke er nogle røde alarmer, slutter Pierre Kanstrup.

Den 34-årige forsvarsspiller har tørnet ud for Fremad Amager siden sommeren 2021. Pierre Kanstrup har en fortid i klubber som Brøndby IF, Sønderjyske, AGF og BB Erzurumspor. 





Superliga-LIVE: ‘Det er tungt’




LIVE

TransferLIVE: Stor dansk transfer er en done deal

Rygtet til FCK – nu bekræfter klubben handlen

Bliver han ved, behøves FCK ingen nyindkøb!

Chokskifte til FCK? Han passer ikke ind alligevel

Dansk skrækskade: Det er et kæmpe chok

Afsløring: AGF køber Colin Rösler fra Malmö FF

Ekspert fatter intet af Amin Chiakhas klausul

Så meget overbød Brøndby rivalerne for Hyseni



LIVE

Superliga-LIVE: ‘Det er tungt’

Tog fat i Brøndby-helt: ‘Der er jo en grænse’

Lindstrøm skifter til Schalke

Speakman om transfer: En unik situation

Han er den nye Superliga-juvel!



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Træner med i Brøndby: Ikke et velgørenhedsprojekt

Aggressiv udvikling i FCM? Her skiller de sig ud

OB – Sønderjyske

Han ligner en ny Brøndby-darling!

Ekstraregning på 441.942,58 kroner



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Svinedyr Brøndby-profil kan være fortid

Stor ændring i AGF?

Afsløring: Næstved gør det igen – sælger profil

Afsløring: Randers enig med Swansea i stor handel

Ny Brøndby-stjerne afviste andre Superliga-klubber

Kæmpe transfer under opsejling

Tidl. FCK-komet blomster igen efter sandt helvede

Tidl. BIF-spiller Bertram Kvist tæt på chokskifte

FCK meldes på jagt efter landsholdsspiller

Afsløring: Minnesota byder millioner på McCowatt

Han er ved at vokse sig for stor til Superligaen

Afsløring: Målmaskine færdig i AaB



FANKLUBBEN

Nu er det slut med undskyldninger i FC Midtjylland

Ingen klausul i FC København-aftale

Afsløring: Adam Daghim til lægetjek i kæmpe handel