Professionel fodbold er ekstremt konkurrencepræget, og man skal stå tidligt op, hvis vil have succes. Det gør FC Helsingørs medejer, Jordan Gardner, i hvert fald de dage, hvor han skal se holdet spille direkte. I seneste uge lagde han et billede på Twitter, der viste, at hans alarm var sat til klokken 03.35.
– Folk bliver overrasket, når de hører, at jeg gør det, men hvis man vil købe en klub i Europa og bo i USA, især i Californien, er man nødt til at gøre det. Hvis jeg står op klokken 9, er dagen forbi i Danmark. Jeg vil gerne begynde tidligt og få en halv arbejdsdags overlap med Danmark, siger Gardner.
Om det skyldes ukristelige søvnmønstre, skal vi lade være usagt, men faktum er, at Gardners danske klub nyder stor succes i øjeblikket. FC Helsingør endte i seneste sæson på fjerdepladsen som oprykker i 1. division, og forud for den kommende runde ligger holdet på en delt førsteplads. Modstanderen er det andet hold på 20 point, FC Fredericia.
Den øjeblikkelige succes står i kontrast til begyndelsen på den amerikanske æra i Helsingør. Investorerne overtog 51 procent af aktierne i slutningen af marts 2019, og få måneder senere rykkede holdet ned i 2. division – blot et år efter nedrykningen fra Superligaen.
Omkring overtagelse havde Gardner talt om, at ambitionen var at komme tilbage i den bedste række, men nu stod han og FC Helsingør i stedet i 2. division efter to nedrykninger på stribe. Samtidig tog man afsked med den amerikanske cheftræner, Omid Namazi, der blot havde været få måneder i jobbet.
– Vi vidste, der var stor sandsynlighed for, at vi rykkede ned, så det var ikke overraskende, selv om det var skuffende. Set i bakspejlet var vi mere overrasket over, hvor svært det var at komme ud af 2. division, siger Jordan Gardner.
– Vi troede, vi skulle rykke ned, bruge nogle penge, komme op og komme videre. Det gjorde vi også, men kun ét hold rykkede op, og niveauet og sværheden i at komme ud af 2. division kom bag på os. Vi undervurderede simpelthen, hvor svært det var.
Manglende respekt
Bestyrelsesformand Gardner mener, at vendepunktet kom omkring midtvejs i sæsonen i 2. division. Da begyndte brikkerne at falde på plads, og succesformlen begyndte at tegne sig. Den handlede dels om stabilitet, dels om at indse, at de var nødt til at bygge holdet op om danskere. Spillere, som med Jordan Gardners ord vidste, hvad det krævede at få succes i dansk fodbold.
I de seneste år har FC Helsingør hentet folk som veteranerne Thomas Kristensen, Kevin Stuhr-Ellegaard og Jeppe Kjær samt spillere med Superliga-erfaring som Nicolai Geertsen, Casper Sloth, Oliver Drost, Kasper Enghardt og Peter Christiansen (sidstnævnte på en lejeaftale).
Netop den lektie, at man er nødt til at bygge sit hold og sin stab op omkring folk med lokalt kendskab er vigtig, mener Gardner. Som han ser det, er det ikke alle udenlandske ejere, der har lært den endnu.
– Det er vigtigt at bygge truppen op og have respekt for dansk fodboldkultur. Vi ser nye ejerskaber i dansk fodbold, her tænker jeg på Esbjerg og til dels SønderjyskE, som træffer dårlige beslutninger og ikke viser respekt for dansk fodbold, siger han.
– Det er meget vigtigt og meget svært at ramme den balance. Det tog også tid for os. Jeg mener, at nogle klubber har brug for den amerikanske mentalitet, hvor man driver det mere professionelt, men jeg kan ikke lide at se udenlandske ejere, som går direkte ind og ansætter en udenlandsk træner, som måske ikke passer ind i Danmark. Her taler jeg specifikt om Esbjerg. Det er okay, det kan ske, men i Esbjerg var de langsomme til at erkende, at de begik en fejl, og så tabte de troværdighed.
Jordan Gardner og co. begik faktisk lige præcis den fejl, da de ansatte Omid Namazi som cheftræner, men sendte ham hjem igen efter få måneder.
– Vi har også lavet fejl, men man skal lære af dem og komme videre. Andre grupper er ikke så gode til at erkende fejl og lære af dem. Vi tog en amerikansk træner ind, og det var en fejl, så vi ændrede det og fandt en dansk træner. Det er en del af årsagen til vores succes, mener formanden.
Er det dit største kritikpunkt af udenlandske ejere? At de ikke indser og retter op på deres fejl?
– Ja, 100 procent. Der er to problemer, som jeg ser det: De har ikke indset deres fejl, de har været stædige. De havde en idé om, hvad projektet skulle være, og intet er præcis, som man tror. Det er okay, men man skal tilpasse sig. Jeg har stadig ikke set den tilpasning fra nogle af de andre ejergrupper.
– Det andet problem: Jeg har ikke set, at nogle af de andre ejergrupper har hentet lokale ledere på banen. Ligesom vi for eksempel har gjort med Enghardt. Kernen i truppen og i staben skal være dansk.
Den store mangel
Der er dog især én ting, som Jordan Gardner og de amerikanske investorer i FC Helsingør sagde, at de ville, men som de stadig har til gode at gøre: tjene gode penge på at udvikle unge spillere og sælge dem videre. Hidtil har der ikke været et eneste stort salg i den amerikanske æra.
Den mangel erkender Gardner, men han er opsat på, at den snart bliver udbedret.
– I mine øjne er det et spørgsmål om tid, før vi begynder at sælge spillere. Der var meget interesse i det forgangne transfervindue, men vi besluttede at beholde spillerne, fordi vi sigter mod oprykning til Superligaen. Vi har ikke brug for pengene nu, så det var vigtigere at beholde spillerne, siger han.
– Vi har ikke lavet nogen store salg endnu, men det er ikke, fordi der ikke er interesse for vores spillere. Jeg har stor tillid til, at det kommer inden for 12-18 måneder.”
Fredag har FC Helsingør så alle tiders chance for at tage et vigtigt skridt mod Superligaen. FC Fredericia, som man deler førstepladsen med, tager imod i rundens store opgør i 1. division.
– Stor kredit til Fredericia, som er en meget veldrevet klub. Jeg er meget imponeret over, hvad de har gjort. Det er to hold, der spiller så godt, at de meget vel kan ende i Superligaen i næste sæson. Det ville ikke overraske mig, hvis begge hold gør det, siger han.
Jordan Gardner kommer selv til Danmark for at se kampen. Så han slipper i det mindste for at stå op 03.35 igen.
LIVE
TransferLIVE: Dansk klub i millionsalg
NYHEDER
Bo Henriksen: ‘Den regel er en katastrofe!’
TRANSFER
Spurs vil slå transferrekord og give en kongeløn
AVIS
Dialog med Brøndby – er dette prisen?
EKSKLUSIVT
Brøndby tæt på denne keeper
TRANSFER
De køber ham for 740 mio.
MEDIE
Stort medie: Bliver Hjulmand den nye landstræner?
EKSKLUSIVT
Afsløring: Mohamed Sankoh tæt på Superliga-klub
LIVE
VM-LIVE: Stjerne frygtes færdig ved VM
TRANSFER
Til lægetjek i Danmark: FCM betaler ‘pænt beløb’
TOPNYHED
KÆMPE nedgang – så meget går AC ned i løn
MEDIE
Nu er Brøndby IF konkret på banen
MEDIE
Brøndby IF og Feyenoord er i dialog
EKSKLUSIVT FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner
TRANSFER
Her er Jonas Winds nye klub
MEDIE
Mesterhold vil hente gratis Real Madrid-legende
EKSKLUSIVT
Afsløring: Jens Jønsson skifter til AGF
TOPNYHED
Brøndby med transferscoop?
EKSKLUSIVT På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’
NYHEDER
‘Risikerer, at dit eftermæle smadres for altid!’
NYHEDER
Rasmus Nissen afslører: Derfor skifter jeg til FCM
EKSKLUSIVT
Afsløring: Chelsea-talent får tre år i Horsens
England – DR Congo
EKSKLUSIVT
Afsløring: FCM køber Nordin Bakker
TRANSFER
Kryptisk transfermelding
OPTAKT
Frankrig – Sverige
MEDIE
Brøndby i dialog med Christopher Olivier
EKSKLUSIVT
Afsløring: De køber det store talent Selim Baskaya
TRANSFER
De meldes i forhandlinger med Andreas Skov Olsen
På vej til Brøndby? Her er hans millionløn
EKSKLUSIVT På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham
EKSKLUSIVT
Afsløring: Kolding køber stor profil
MEDIE
Overraskende: Thomas Frank i spil til nyt job
NYHEDER
Han er ny assistenttræner i Brøndby
TOPNYHED
