Youssef Toutouh træner i dansk klub: Her er planen

Den tidligere FCK-profil Youssef Toutouh træner i øjeblikket med i B.93, men han er fortsat et stykke fra sit gamle jeg.



Youssef Toutouh lagde sidste sommer støvlerne på hylden i en alder af bare 30 år.

I hvert fald for en stund.

Den tidligere FCK-profil kunne nemlig ikke helt give slip på fodbolden, og umiddelbart efter karrierestoppet blev han ansat som assistenttræner for B.93's U19-mandskab i en tilværelse uden for kridtstregerne.

Abstinenserne for selv at være en del af spillet inde på banen blev dog for store for Youssef Toutouh.

Han har fået glæden tilbage til fodbold, og han føler ikke, at han er færdig med at spille fodbold

Kim Engstrøm
B.93

Inden B.93 gik på sommerferie, forhørte han sig derfor om muligheden for at prøve sig af på klubbens førstehold. Vel at mærke inden for kridtstregerne.

– Han har fået glæden tilbage til fodbold ved at være ved et elitemiljø igen, og han føler ikke, at han er færdig med at spille fodbold, selvom han ikke har spillet kampe på højere niveau i to år. Derfor har han budt sig lidt til og spurgt, om det kunne være en mulighed, at få lov til at give det chancen i forhold til vores førstehold, siger Kim Engstrøm, cheftræner i B.93, til Tipsbladet. 

Youssef Toutouh afsluttede sin karriere i en alder af 30 år i 2023 i Brønshøj, der til dagligt spiller i 3.division, men det blev dog aldrig den helt store succes for den tidligere FC København-profil..

Nu har han så valgt at snørre støvlerne igen for at give den en sidste chance i B.93, omend det nok ikke blive et fuldbyrdigt comeback med det første.

Artiklen fortsætter efter billedet … 

Youssef Toutouh i aktion mod Dani Carvajal for Real Madrid i en gruppespilskamp ved Champions League tilbage i 2013. 

– Han vil gerne give det et skud mere, og det er vi glade for, og vi håber selvfølgelig, at det kan lykkes. Derfor har vi lavet en aftale med Youssef om, at vi gerne vil hjælpe ham tilbage i fodboldform, og så må vi se, om han kan hjælpe os. Ikke på kort sigt, men måske på den længere bane.

Hvordan er det så gået indtil videre?

– Jamen, han har været med i en uges tid i træning. Vi startede op i sidste uge. Inden da har han holdt sig selv i gang i 4-5 uger, men selvfølgelig ikke trænet så meget fodbold. Han er et stykke fra sin gamle topform, og også et stykke fra en form, der kan gavne os lige nu og her.

B.93 indleder NordicBet Ligaen med en kamp mod Kolding den 19. juli, og cheftræner Kim Engstrøm kan da også allerede nu løfte sløret for, at det ikke er planen, at han skal indgå i den kamp, da det er en længere proces med at få den 31-årige ekvilibrist tilbage i kampform. 

– Han har bevist et højt teknisk niveau og har noget taktisk forståelse. Der går noget tid endnu, men for os handler det ikke om første kamp mod Kolding, men mere for at se, om det kan lade sig gøre

Nu skal I spille testkamp mod OB tirsdag. Kommer han til at indgå der?

– Nej, han kommer ikke til at spille mod OB, og han kommer heller ikke til at spille på lørdag, hvor vi har en kamp mod Holstein Kiel. Det er simpelthen for tidligt i forhold til modstanderens niveau. 

Kampen mod OB bliver fløjtet i gang tirsdag klokken 13:00, uden Youssef Toutouh. 





LIVE

TransferLIVE: Tæt på at hente Man Utd-spiller

Infantino indkalder FIFA-toppen til krisemøde

Vildt Brøndby-transferrygte aflivet

Legende til Bayern: Hent tidl. SL-stjerne

Vil sprænge banken for Marcus Rashford

FCK-boss teaser for ‘mange’ nye transfers

Færdig i dansk klub efter 2 dage



LIVE

Superliga-LIVE: Dårligt nyt for FCK-transfer?

‘CV’ gør det igen: Køber profil til spotpris

Ked af hemmeligt FCK-skifte

Varmt Brøndby-emne fraværende til træning

Kenneth Emil Petersen revser Superliga-træner

Transfer-spådom: Denne SL-klub jagtede også Hyseni



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Fodboldforbund anklager Infantino for afpresning

Der knokles i kulissen: Det koster Clem lige nu

Afsløring: FC København afviser millionbud

Dommerekspert: Her manglede der to straffespark!

Rundens Hold i Superligaen – 2. runde



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet

Stor intern Superliga-transfer? Sig nej!

LIVE: Drømmelodtrækning for FC København!

I dialog med BIF – nu er han skiftet til storklub

Kæmpe økonomiske problemer hos Larsson-bejler

Monstrøs PL-transfer tæt på

Chido Obi kan være på vej væk fra Man Utd

Siger op: Superliga-ekspert stopper

Anton Gaaei-handel meldes død

AGF får forstærkninger tilbage før CL-brag

LIVE: AGF får benhård CL-lodtrækning!

LIVE: Skrækkelig lodtrækning for AGF i EL!

Aggressiv udvikling i FCM? Her skiller de sig ud

Vejle jagter forsvarsspiller med 58 landskampe