Du kender Nicolai Jørgensen. Angriberen fra Feyenoord, der for nogle år tilbage blev topscorer i den hollandske Eredivisie, og som har spillet mange landskampe og har en fortid i FCK, Leverkusen og AB.
Og så kender du også Frank Arnesen. Teknisk direktør i Feyenoord, og så var han i øvrigt en af Europas bedste spillere, da han var bedst. Han var en nøglefigur på 80’er-landsholdet, og måske husker du også, at han egentlig er en ganske habil sanger og sang starten af ”En for Alle”.
Men der findes også en tredje dansker i Feyenoord, og ham kender du næppe.
Han er ellers allerede stor. Trods sine bare 16 år har han over 150.000 følgere på Instagram, og på TikTok har han rundet 750.000 følgere.
Levi Sebastian Skyum er navnet, og han er Danmarks ukendte stjerne.
Drømmen
At du formentlig ikke har hørt om Levi Skyum skyldes, at danskeren ikke har boet særlig længe i Danmark. Han blev født i København og boede det første år i landet, men allerede i en ung alder flyttede han med sin familie til Shanghai, Kina i 2005, og fem år senere til Singapore.
Skyums far er dansk og fra Aalestrup i Himmerland, moderen amerikansk.
– Jeg er dansk. Når folk spørger, hvor jeg er fra, siger jeg Danmark. Jeg er født i Danmark, og jeg har dansk pas. Men jeg vil ikke sige, at det føles som hjem nødvendigvis. Jeg har en forbindelse til Danmark, og i fremtiden kan jeg måske bo og leve i Danmark igen, siger Levi Skyum, der trods alt har været på en del ferier i Danmark gennem årene.
Der er han dog slet ikke endnu, altså klar til at slå sig ned i Danmark. Lige nu jagter midtbanespilleren drømmen om at blive professionel fodboldspiller. Interessen for fodbold opstod hurtigt, da Skyum var i Singapore, og derfor besluttede familien sig for at gøre en aktiv indsats for at matche den talentfulde spiller.
– Det har altid handlet om fodbold for mig, så min far og jeg skabte et fodboldhold i Singapore med nogle af de bedste spillere i landet. Det hold rejste ofte til Europa for at møde store europæiske mandskaber, og på det tidspunkt kan man sige, at fodbold var for sjov, men på et højt niveau for mig.
Og det gav pote.
Levi Skyum fik flere tilbud i Europa. Inter, Leganes og Feyenoord. Da der også kunne lande et job til faderen i Holland, blev beslutningen om at rykke til Rotterdam taget.

Levi Skyum til højre. Foto: Privatfoto
Han er nu nået en alder, hvor han kan tilbydes og skrive en hollandsk ungdomskontrakt. Det er håbet, at det snart kommer. Og så håber Levi Skyum på, at de hollandske ungdomsturneringer snart kommer i gang igen. De har været lukket ned grundet pandemien, så man kun kan træne og spille interne testkampe.
– Fodbold har – siden jeg var helt ung – været omdrejningspunktet for mig. Alt, hvad jeg gør, er med fodbold i tankerne. Jeg skal være den bedste, jeg kan blive, siger han og forklarer:
– Jeg er en selvsikker type. Jeg ved, hvad jeg skal blive bedre til, og jeg ved, hvad jeg er god til.
– Min helt store drøm har altid været at spille for Manchester United en dag. Så jeg kommer til at spille for Manchester United en dag.
Danske idoler
Interviewet med Levi Skyum foregår på engelsk, for selv om han forstår det danske sprog, er det lidt svært at tale for ham. Siden han flyttede til Holland, er der kommet hollandske gloser med ud, når han forsøger sig på dansk, fortæller han grinende.
På banen huserer han på midtbanen. Han kan godt lide at spille på den defensive del, fordi han intet har imod at forsvare, og fordi han godt kan lide at have spillet foran sig.
Og når snakken falder på idoler, er det også dygtige danske midtbanespillere, han nævner.
– Jeg har altid haft noget med Christian Eriksen, siger Levi Skyum velvidende, at Eriksen spillede for Feyenoords ærkerivaler Ajax:
– Han har opnået meget i Tottenham, og nu er han i Inter Milan. Jeg kan lide hans måde at spille på, hans mentalitet. Han er rolig på bolden, og det tror jeg også, han er som person.
– Og så kan jeg lide Højbjerg. Han er vel en af de bedste 6’ere i verden lige nu. En holdspiller, der tydeligt er god til at få alle med. En stor leder.
Det danske Feyenoord-talent skal måske en dag dele bane med nogle af de idoler, hvis drømmen virkelig flasker sig. At der er talent i Levi Skyum er klart, for to gange i løbet af 2019 blev han indkaldt til danske U-samlinger.

Siden har han ikke været med, men der har heller ikke været mange samlinger på grund af pandemien.
Skyum kan spille for både Danmark og USA, og som man har set med flere andre talenter som eksempelvis Sergino Dest, der har valgt USA over Holland, er USA meget bevidst om, hvilke talenter i Europa, der kan blive amerikanske landsholdsspillere.
En af dem er altså Levi Skyum, der på rygteplan er blevet spurgt, om han er interesseret i USA.
På nuværende tidspunkt vil han ikke afvise hverken Danmark og USA, og en beslutning skal han da heller ikke træffe nu.
– Med tiden er der nok en større chance for, at jeg vil spille for Danmark, siger Levi Skyum og forklarer om sine landsholdssamlinger:
– Jeg havde en utrolig tid, og jeg synes, det gik godt. Jeg lærte meget af måden, der spilles på. Det er noget anderledes end hollandsk, og der er en stor mentalitetsforskel.
– Jeg bondede også med et par stykker, som jeg har været i kontakt med over sociale medier efterfølgende. Men jeg vil også sige, at det var svært for mig, fordi alle kendte alle, og jeg kom udefra. Og mit danske var ikke 100 procent. Der var selvfølgelig nogle, der talte engelsk til mig.
Den ukendte dansker
Levi Skyum kan godt lide betegnelsen den ukendte danske stjerne, for det er retvisende.
Han er lidt af et fænomen på det sociale medier, men han ved også, at han er ukendt i det, han stræber efter at blive en stjerne i: fodbolden.
Stjernestatussen på sociale medier fandt han ved lidt af et tilfælde.
– Jeg blev skadet for syv måneder siden. Jeg havde problemer med min lyske, så jeg ikke kunne spille i et par måneder. Jeg kedede mig af at gå hjemme, så jeg lavede en TikTok, og så gik jeg viralt. Så har jeg ligesom taget den derfra, siger han.
Ikke nok med at han har næsten 800.000 følgere på TikTok, hvor han med små videoer viser sit gode look frem, har han også rundet 150.000 følgere på Instagram. Og der ligger også en modelkontrakt på bordet klar til underskrivelse.
Alt det betyder dog ikke nødvendigvis så meget.
– Jeg vil ikke sige, at de ting er så vigtige for mig. Det er mest for sjovt, men jeg kan godt lide at have mange følgere. Men fodbold er det vigtigste. Det er det, jeg vil. Det, jeg drømmer om. Det er der, jeg vil have succes. Fodbold er nummer et for mig, siger Levi Skyum.
LIVE
LIVE: Stort SIF-problem til FCK-kamp
OPTAKT
FC København – Silkeborg IF
Højlund stjæler overskrifter
NYHEDER
Fælder hård dom: ‘Alt for mange problemer’
NYHEDER
Medie: Alt peger på, at han er færdig
Jakob Poulsen med dyster melding
MEDIE
Spotpris – så billig er Højbjerg
TOPNYHED
Stort internationalt medie sætter fokus på FCM
KOMMENTAR Kæmpe fiasko: Selvfølgelig er Riemer fyringstruet
29 år: Tidl. Superliga-stjerne klubløs på 8. måned
NYHEDER
Jakob Poulsen afslører besked til Neestrup
MEDIE
Møde afsløret – han vil til Manchester United
EKSKLUSIVT
Ekspert: ‘Ufølsom dommerpåsætning’ til FCK-brag
EKSKLUSIVT Kæmpe drama: Dansker skrider fra storsatsende klub
HELT VILDT
Smider stjerne til 900 mio. af holdet
NYHEDER
– Nu har Riemers hold et helt andet ry i verden
NYHEDER
På vej væk – nu roses Jonas Wind til skyerne
NYHEDER
Tjekkiske medier fokuserer på én ting ved Riemer
OPTAKT
FC Midtjylland – Sønderjyske
MEDIE Skulle til FCM i kæmpehandel – nu skifter han
Udenlandske medier med ens kritik af Danmark
INTERVIEW
Delaney: Tiden er ikke den rette til det
NYHEDER
Dansk fiasko – nu reagerer Riemer
NYHEDER
Tøfting: ‘Hvad fanden’ gjorde FCK dét for?
INTERVIEW
Dansk topscorer jubler over monstertransfer
MEDIE
Transferpres på Albert Grønbæk
AVIS
Katjiiing: Dansker tjener kassen i Frankrig
Revser dansk retorik: Kan ikke holde det ud!
NYHEDER
Kæmpe forløsning: FCM-stjerne er tilbage
EKSKLUSIVT
Målamok i udlandet: ‘Kent Nielsen lærte mig meget’
EKSKLUSIVT
– Den SL-spiller der har tjent allerflest penge!
AVIS
Kongeløn: Så meget tjener Højbjerg
EKSKLUSIVT Voldsomme forskelle – her er Table of Justice
Henter FC København-spiller
HELT VILDT
Rystet Gravesen: Han er ikke dygtig nok!
Ikke sket i 33 år – nu kan han gøre det
AVIS
Chokskifte? Pep Guardiola nævnes
INTERVIEW
‘Hvem fanden ringer man til?’
NYHEDER
Vild debat: ‘Han mangler nosser!’
EKSKLUSIVT
Store spørgsmålstegn inden FCK
MEDIE
FCK bød på landsholdsmålmand
TOPNYHED
Det afgør Chido Obis United-fremtid
Ny mavepuster til udlejet FC København-spiller
INTERVIEW
Riemer-detalje ryster: Huset brænder for helvede!
NYHEDER
Nicolaisen scorede mod PSG
DAGENS SPILFORSLAG
Romere spiser skinkeklub til aftensmad
NYHEDER
Chelsea-profil forstår ikke sin straf
Louka Prip på tavlen i uforløst topbrag
INTERVIEW
Det er han ekstremt god til
HELT VILDT
Færdig – nåede kun otte kampe
NYHEDER
Sønderjyske melder klar transferambition ud
NYHEDER
Brøndby med opløftende nyt om profil
NYHEDER
Helt gal med stjerne: Indlagt i tre døgn
NYHEDER
– Jeg er ked af, hvis jeg har stødt nogen
DAGENS SPILFORSLAG
