Priske har stor Fischer-tro: Han har været uheldig

Viktor Fischer er godt i gang med sit belgiske eventyr under Brian Priske i Royal Antwerp, og cheftræneren er godt tilfreds med ham. Det kunne dog have været endnu bedre.



Belgiske Royal Antwerp har udviklet sig til en danskerklub med Brian Priske på sidelinjen som træner og Viktor Fischer på banen som spiller. 

Viktor Fischer forlod FC København, efter han ikke længere indgik i Jess Thorups planer. Det bemærkede nyansatte Brian Priske, som hurtigt anbefalede danskeren til klubbens sportschef. Det fortæller Priske til tipsbladet.dk.

– Han var en, som stod højt på min liste, og som jeg selvfølgelig lagde ind på bordet til sportschefen. Heldigvis var han da også enig i, at det kunne være spændende at se, om vi kunne tilknytte ham.

Det lykkedes som bekendt, og indtil videre har Priske været tilfreds med det, Fischer har leveret. Et enkelt mål og fem oplæg er det blevet til for Fischer i 16 kampe for sin nye belgiske klub, men dette tal kunne have været endnu højere. Ifølge Priske har det nogle gange været stolpe ud for Fischer.

– Han har været lidt uheldig med nogle afslutninger og assist, som ikke blev til assist alligevel, siger Priske og påpeger, at Fischer også har døjet en smule med en skade i mellemtiden. 

– Han blev desværre skadet nede i Fenerbahce, så han havde næsten 14 dage, hvor han kæmpede lidt, men han er rigtig godt på vej tilbage fra den skade, lyder det fra Priske. 

I og med at Brian Priske var træner i Superligaen i den periode, hvor Viktor Fischer tørnede ud for FC København, så kender han ham rigtig godt. Derfor vidste han, hvad han ville få, da han bad om at få ham købt. Indtil videre har han da også været meget tilfreds med Fischers indsats. 

– Han har en stor impact på holdet. Han træner godt og har en god mentalitet og indstilling. Han prøver at præge alle omkring sig og går forrest i forhold til træningsmiljøet og træningskulturen. 

– Så det har været virkelig fedt at få ham ind, og han har også fået vist den kvalitet, som han indeholder. Så lige nu handler det om at få noget kontinuitet ind i hans spil og få udbytte af de anstrengelser, som han gør sig, for han lægger virkelig mange meter i sit spil, når han spiller. 

– Jeg ved også, at hvis han får en lille smule tur i den og en lille smule ekstra tro på tingene, så er der endnu flere mål og assist til ham, for han har et højt niveau, og det viser han som sagt hver dag til træning.

Viktor Fischers tid i FC København kan groft sagt deles op i to dele. Den første del, hvor han kom tilbage til Danmark fra udlandet og brændte Superligaen af med en masse store præstationer. Anden del var i den modsatte grøft. Plaget af skader, bænkplads og til sidst helt droppet. 

Priske føler dog ikke, at han kan vurdere, om Viktor Fischer er en anden spiller nu, end han var i FCK. Ifølge ham skal man dog huske på, at Fischer spillede på flere forskellige FCK-hold.

– Jeg synes, han var god i FCK. Det er klart, at sammenligner man hans første sæson i FCK med den sidste, så er det klart, at der er et spring i outputtet i forhold til mål og assist fra første sæson kontra sidste, selv om han faktisk lavede en del output i den sidste sæson også. Men folk havde nogle forventninger og var vant til at se ham levere et højt niveau. Og det er klart, at hvis han ikke lige ramte det af den ene eller den anden årsag, så var man hurtig til at skyde på ham.

– Samtidig skal man også skal huske, at det var to forskellige FCK-hold i den første sæson og i den sidste sæson, og der kan det være svært individuelt at fortsætte på det høje niveau. Han kom jo også tilbage fra en skade. Så jeg synes jo hele tiden, at Viktor har vist et højt niveau med utrolig høj kvalitet, forklarer Priske. 

Viktor Fischer startede som lyn og torden i Royal Antwerp, hvor han var involveret i to scoringer i sine første tre kampe. Trods skaden mod Fenerbahce har han stadig fået spilletid, selv om han blot fik fire minutter mod Anderlecht, før Royal Antwerp gik på pause på grund af landskampene. 






Laudrup skyder mod stjerne: Han virker skræmt




TIPSBLADET SPECIAL

Quiz til kampen – nyt format til Champions League

Reds ryster Rojiblancos

I svime over SL-stjerne: ‘I spil til landsholdet’

Froholdt deler nyt efter skrækskade

Stort medie: Klopp skal måske kigge mod Ramaj

Dansk træner er nomineret til Ballon d’Or-pris

Brøndby-stjerne trækker overskrifter: Latterligt!

Brøndby-flop åbner op om fremtiden



LIVE

Superliga-LIVE: FCM-stjerner ude med skade

– Alle taler om Valdemar Byskov

Rundens Hold i Superligaen – 7. runde

Ydmygelse udløser fanprotester 

Dansker hyldes for pragtpræstation mod Bayern



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

– Det gjorde vi ikke godt nok under Neestrup

Vildt, AGF! – Er det årets transfer i Superligaen?

Lund: ‘Siger noget om niveauet i Superligaen’

Bruun: ‘Ser dem slet ikke vinde mesterskabet’

Afslører: Sagde nej til trænerjob denne sommer

FCK indgår ny aftale med stortalent

Hylder Superliga-træner: ‘De kunne ikke score mål’

Schmeichel: ‘De vinder Premier League’



FANKLUBBEN

Jubler over Brøndby: Det er næsten en revolution

Tidl. SL-profil forhandler med traditionsklub

Afslører: Disse Superliga-spillere kigger jeg på

Næstyngste målscorer nogensinde: ‘Utrolig følelse’

Dansk millionbud afvist: ‘Han er dybt utilfreds’

Viaplay hæver priserne igen

Frederik Birk scorer nyt job

Maher Carrizo trækker overskrifter i udlandet

Hoverede foran Sydsiden? BIF-profil målløs

Tullberg: Derfor kom rekordindkøb ikke ind

Det er vanvittigt fedt for Superligaen

Ekspert afviser vild Brøndby-konspirationsteori