I januar købte belgiske Club Brugge to spillere for nogenlunde samme pris. Andreas Skov Olsen, der var gået i stå i Bologna og aldrig for alvor fandt sine fødder i italiensk fodbold. Og Tajon Buchanan, der kom til klubben fra New England Revolution og var en kæmpe stjerne i MLS.
Men efter de seneste par uger er der ikke mange, der taler om sidstnævnte. Det er i stedet den danske landsholdsspiller, der trækker alle overskrifterne for tiden.
For efter en lidt sløv start er Andreas Skov Olsen kommet i gang for alvor, og i weekenden scorede han to gange mod Seraing og var bag et tredje mål, som dog nok må tilskrives et selvmål af keeperen. Skov Olsen stod også for en assist.
– Efter den seneste uge er alle lidt overraskede. “Wow, han er virkelig god”, siger folk. Han sammenlignes jo med Tajon Buchanan, da de kostede det samme. Men hvor han var lidt på et sidespor i Italien, kom Tajon Buchanan som en stor stjerne. Inden vinterpausen ventede fans og analytikere på Buchanan, ikke Skov Olsen, siger Het Nieuwsblad-journalist og Club Brugge-følger Junior Verbeeke til Tipsbladet.
Journalisten fortæller, at danskeren startede lidt langsomt ud i Club Brugge, men det skyldes, at den 22-årige landsholdsspiller døjede med en lyskeskade i starten.
Nu er han altså blevet 100 procent klar og er en klar forstærkning af det belgiske hold.
– Han giver holdet fart og kreativitet. Og det manglede i Brugge. Noa Lang var stjernen sidste år, men han har ikke været så god de sidste måneder, han har haft et formdyk.
– Skov Olsen kommer meget til baglinjen for at slå den ind til angriberne. Han truer meget og kan trække mod venstre for at sparke på mål. Han giver Brugges spil noget nyt og overraskende, siger Junior Verbeeke.
Ifølge journalisten er der forventninger til danskeren, fordi han kommer med et stort prisskilt.
– Han er jo dansk landsholdsspiller, så han har kvaliteter. Det ved alle. Han var i Serie A, men han var ikke så god der. Men han kostede fem-seks millioner euro, og så forventer man, at han kan gøre en forskel med det samme.
– Alligevel havde vi ikke forventet det på den måde. Tajon Buchanan, der var en stor stjerne i MLS og på det canadiske landshold, har været meget mindre toneangivende end Skov Olsen, siger Junior Verbeeke.
Interessant er det, at Skov Olsen forlod Italien, hvor han ofte skulle spille wing back for Bologna. Det var ingen succes. Men han har lidt samme rolle i Club Brugge, fortæller Junior Verbeeke. For når holdet forsvarer, gør man det i en 3-5-2, hvor Skov Olsen altså er højre wing back, mens man i det etablerede offensive spil, har struktur efter en 4-3-3. Der er altså en del defensive pligter for danskeren.
Og i forlængelse slår journalisten også fast, at det ikke er klubbens træner, Alfred Schreuder, der har peget på Skov Olsen.
– Det var ikke en transfer, som træneren bad om. De har fulgt Skov Olsen længere, end træneren har været i klubben. Så det var klubbens valg, ikke trænerens. Men han (Alfred Schreuder, red.) er positivt overrasket, og nu spiller han alle kampe. Den anden højre wing back, Clinton Mata, er flyttet ind i midterforsvaret, fordi det er muligt med Skov Olsens kvaliteter, siger Junior Verbeeke.
Klubben ligger aktuelt nummer to i den bedste belgiske række, der er syv point op til topholdet Union Saint-Gilloise, hvor danskerne Casper Nielsen og Jonas Bager spiller.
Ifølge Junior Verbeeke er det slet ikke umuligt, at Skov Olsens klub vinder det belgiske mesterskab – også med tanke på, at der snart er slutspil, hvor alle point halveres.
– Ved vinterpausen var hullet på 12 point, men nu tror de på, at de kan vinde mesterskabet. Hullet er kun på syv point, og Brugge har den bedste trup i Belgien. I teorien er der ikke en bedre trup i Belgien, så det vil være en overraskelse, hvis de ikke vinder ligaen. Alle tror på det, for pointene halveres i slutspillet. De spiller mod topholdet to gange i slutspillet, så med andre ord kan de selv afgøre det, siger han.
Club Brugge og Andreas Skov Olsen møder næste gang Oostende på udebane.
LIVE
TransferLIVE: Dansker får sit store skifte
TOPNYHED
Han bliver IKKE Brøndbys nye cheftræner
LIGE NU
Nu melder Christian Eriksen ud
MEDIE
Sat til salg – så dyr er han
INTERVIEW
TV 2-profiler kunne have forladt skærmen
TOPNYHED
Klar melding fra Thomas Gravesen
MEDIE
Jonas Wind til danskerklub?
NYHEDER
Ståle raser over Skotland: ‘Det er skuffende’
EKSKLUSIVT Afsløring: Bombe – Real Madrid overvejer Yirenkyi
MEDIE
De vil købe Munashe Garananga i FCK
TOPNYHED
Hold øje med FCK – sker det i denne uge?
MEDIE
Udrensning på vej: Vil sælge seks spillere
Vildt skifte på vej: ‘Voldsomt – og klogt lavet!’
EKSKLUSIVT David Nielsen: Han kan blive en gud til evig tid!
NYHEDER
Kommer med kæmpe Agger-nyhed
TRANSFERPLANEN
De 2 MÅ være aktuelle for store danske klubber
EKSKLUSIVT
Afsløring: Lyngby Boldklub skriver med Hjulmand
MEDIE
I fremskredne forhandlinger med Jens Jønsson
TRANSFER
Færdig i Brøndby? Nu melder svensk klub ud
FANKLUBBEN Det har været en elendig sæson
MEDIE
Alexander Sørloth tæt på storklub – her er lønnen
TOPNYHED
Ny klub i Danmark? Stor SIF-profil klar på exit
EKSKLUSIVT
‘Jeg har ikke en ambition om at spille for FCK’
NYHEDER
– Han har fået et bedre tilbud af Brøndby!
EKSKLUSIVT
Færdig i Brøndby: ‘Vi tager stilling i denne uge’
Revser Harry Kane: Galskab – tænk dig om!
Danske klubber scorer millioner på VM
Medie vurderer: Danskere kan fås til spotpris
AVIS
Stort gyldent håndtryk til Kasper Hjulmand
MEDIE
‘AC’-forlængelse på plads, men…
TOPNYHED
Journalist: Nu byder de på Superliga-stjerne
MEDIE
Monsterbud på vej
TOPNYHED Giver bud på ny Brøndby-træner: I griner, men…
TIPSBLADET SPECIAL
Værsgo’, AGF: Her er 6 mulige Mortensen-afløsere
