Viktor Fischer har i halvandet år forsøgt at finde melodien i belgiske Royal Antwerp.
I perioder har han vist prøver på sit topniveau, men størstedelen af tiden har været en skuffelse. Brian Priske hentede ham til klubben i 2021, og da han forlod den igen sidste sommer, var Fischer tæt på at tage med.
Han blev i Royal Antwerp, men nu har et nyt transfervindue slået sine døre op, og spørgsmålet er så, om det denne gang er tid til, at Viktor Fischer prøver at få kickstartet karrieren væk fra Royal Antwerp.
– Der var snakke om et skifte til Sparta Prag i sommer, men af en eller ande grund faldt det sammen. Siden har han ikke fået så meget spilletid, men det hænger også lidt sammen med mindre skader, som har ødelagt hans rytme. Følelsen omkring ham er dog, at Antwerp ikke rigtigt regner med ham længere, da de har andre alternativer på kanterne, siger Kristof De Cnodder, der dækker Royal Antwerp tæt for Het Laatste Nieuws, til Tipsbladet.
Den tidligere FC København-spiller har kun fået 32 minutter i Jupiler Pro League, omtrent det dobbelt i den mislykkedes kvalifikation til Conference League og for nyligt blev han så indskiftet i en pokalkamp, ligesom han også efter lang tids fravær var på bænken i sidste spillerunde mod Westerlo.
– I øjeblikket er det ikke sådan, at han for alt i verden skal forlade klubben. De forsøger ikke at presse ham ud, for de har brug for spillere, da de er plaget af skader for tiden. Men når disse spillere kommer tilbage igen, tror jeg, at det bliver svært for Viktor at finde en plads på holdet. Så hvis et andet hold kommer og giver ham de rigtige muligheder, så er en transfer helt sikkert sandsynlig. De vil ikke holde ham tilbage eller gøre det svært for ham at forlade klubben.

Viktor Fischer i aktion i Europa League-gruppespillet i sidste sæson mod de senere vindere fra Eintracht Frankfurt.
Kristof De Codder fornemmer, at cheftræner, Mark Van Bommel, er tilfreds med Viktor Fischer, som angiveligt også trives i Royal Antwerp. Danskeren bliver dog primært begrænset til at præstere på træningsbanen – ej heller får han lov til at brillere foran kameraerne.
– For at være ærlig så tror jeg ikke, at nogen aviser i Belgien i sidste måned snakkede med ham. Det gjorde vi heller ikke til kampene, fordi han ikke spillede. Han har været rigtig meget ude af rampelyset på det seneste, siger Kristof De Cnodder til Tipsbladet.
Formentlig har Royal Antwerp forsøgt at skærme ham fra pressen, da hans situation næppe er holdbar med tanke på den begrænsede spilletid. Selvom det blev til flere målinvolveringer i sidste sæson, så har hans ophold overordnet set været under par.
– Han har ikke haft den store indflydelse i løbet af sin tid i Antwerp. Han scorede tre gange og lavede seks assister i sin første sæson, hvilket ikke er helt skidt, men så blev han skadet og røg helt ud af billedet. Siden har han ikke formået at få sin plads tilbage.
– Så det er svært at kalde ham en stor succes indtil videre. Nu når han ikke rigtig er slået til, har Antwerp købt nogle andre spillere, så derfor er det kun blevet sværere for ham at få spilletid. Så det har været en udfordrende historie, men det skyldes også skaderne, og man kan aldrig vide, hvordan det ville have gået, hvis ikke han var blevet skadet.
Hvad var forventningerne til ham, da han kom til klubben?
– Det var et stort navn, som kom til klubben. Radja Nainggolan var det største navn den sommer, men Viktor kendte vi også alle sammen fra hans tid i Ajax. Så der var selvfølgelig forventninger til ham, men for at være ærlig så er det aldrig rigtig lykkedes, som alle havde troet og håbet på.
– Det er tydeligt, at han er teknisk begavet, men han har ikke altid den største indflydelse på kampene. Så kom hans ankelskade, og så var det overstået. Jeg troede, at han ville forlade klubben i sommer, men jeg tror, at Van Bommel gerne lige ville se ham an, men det gik så bare aldrig rigtig.
28-årige Viktor Fischer er fortsat på kontrakt i Royal Antwerp frem til sommeren 2025, hvor han startede opholdet under Brian Priske med pæn succes. Det var i denne periode, at han scorede tre gange og leverede seks assister.
For et år siden blev han dog opereret for en ankelskade, som holdte ham på sidelinjen hele foråret. Til denne sæson er Viktor Fischer tilbage i omdrejninger igen, men Mark Van Bommel har ikke set danskerens vej.
Foto: Getty Images.
LIVE
LIVE: De er tæt på Tonni Adamsen
NYHEDER
Superliga-bombe på vej? Tror de vil hente Dolberg
TOPNYHED
Thomas Frank scorer sommerjob
NYHEDER
Revser FCM: ‘De kan ikke sælge ham for 150 mio.!’
NYHEDER
Transferfri stjerne i København
EKSKLUSIVT
Afsløring: AGF og FC Nordsjælland bejler til Lind
Fyring på vej – nævner både Neestrup og Tullberg
TIPSBLADET SPECIAL Dommerekspert: ‘Straffespark otte dage om ugen!’
NYHEDER
Jakob Poulsen trækker overskrifter i udlandet
MEDIE
Hjulmand meldes færdig – skuffelse kan overtage
TOPNYHED
Højlund får kæmpe frikøbsklausul
NYHEDER
Jon Dahl Tomasson lander alternativt job
EKSKLUSIVT
Farzam: Han er min favorit som ny Brøndby-træner
TIPSBLADET SPECIAL Her er AGF’s mulige modstandere i Champions League
STORT INTERVIEW
– Jeg sagde, Jakob Poulsen var et uambitiøst valg
EKSKLUSIVT
Dybt imponeret af AGF: Kæmpe respekt!
TIPSBLADET SPECIAL
Født i Danmark og på vej til VM
Glipper guld: Her er Claus Steinleins reaktion
Uenige i studiet: ‘Så må det sæde være brandvarmt’
EKSKLUSIVT Kaos i Madrid: ‘Han er VIRKELIG et problem’
TOPNYHED
Dansker er færdig i Premier League-klubben Everton
TOPNYHED
Sådan fordeler de danske Europa-pladser sig
TOPNYHED
Torskedumt: Mike Tullberg misser pokalfinalen
INTERVIEW
Fremhæver fyret træner: ‘Man må ikke glemme…’
TOPNYHED
AGF er mestre – her er deres vej i Europa
MEDIE
Stor Niels Frederiksen-nyhed på vej
NYHEDER
Nedtur for Arsenal: Stjerne ude af titelkampe
NYHEDER
Florentino Perez udskriver valg i Real Madrid
NYHEDER
VM-chok: Legendarisk træner vender tilbage
NYHEDER
Stort medie hylder AGF-profil
Medie er stensikker: Kasper Hjulmand færdig
INTERVIEW
Jacob Nielsen har lovet fri bar i Aarhus
TIPSBLADET SPECIAL ‘Det er de der skide tv-penge’
TIPSBLADETS DOM
Har du fuldstændig tabt småkagerne?
INTERVIEW