Det er lidt over halvandet år siden, at han forlod FC København, men Jens Stage følger stadig 'Løverne' tæt.
Nede i Bremen har Bundesliga-danskeren nemlig sat sig godt til rette i sofaen, når hans gamle klub i Champions League har dystet mod nogle af planetens største klubber.
– Det har været kanon. Jeg sidder selvfølgelig og ser spændt med, når de spiller. Det har været imponerende. Der er vist ikke så meget andet at sige om det. Den måde, de har spillet i kampe mod større modstandere end dem selv, siger Jens Stage til Tipsbladet og fortsætter:
– De har ikke lagt sig ned og satset på at overleve, selvom man tog en masse vand ind. Jeg synes, at de har været 100 procent med i alle kampene. Stort set. Jeg synes på ingen måde, at man kan sige, at det er heldigt eller ufortjent, at de er gået videre.
– Tværtimod kunne de godt have et point eller to mere i Champions League-gruppespillet. Det lyder på en eller anden måde vildt at sige, men det har de spillet til. Så det har været fedt at følge med i, og nu kommer der nogle spændende kampe for dem (mod Manchester City, red.).
Jens Stage forlod FC København til fordel for Werder Bremen i sommeren 2022, og dermed forlod den danske midtbanespiller FC København inden de to sæsoner, hvor 'Løverne' har spillet Champions League-fodbold. Det er dog ikke sådan, at Jens Stage har ærgret sig over timingen i skiftet.
– Altså, tirsdag aften sidder man da og tænker, at man godt kunne tænke sig at spille den kamp. Men når det bliver lørdag klokken 15.30 og vi har en kamp på et fuldt stadion hernede, så fortryder jeg det ikke.
– Jeg er virkelig glad for at være her. Jeg ved godt, at det ikke er Champions League, men jeg føler, at hver uge virkelig er en speciel opgave hernede, siger Jens Stage.
Du har spillet omtrent lige mange kampe for AGF og FC København. Hvilken klub ser du egentlig som din klub i FC København.
– Hahaha. Det er et godt spørgsmål. Jeg tør ikke lægge hånden på kogepladen. Jeg må komme med et kedeligt svar og sige, at jeg hepper på dem begge to, siger Jens Stage og fortsætter:
– Jeg har jo altid haft AGF som mit yndlingshold, og jeg havde egentlig også altid troet, at det skulle være min ubetingede kærlighed inden for fodbold. Men jeg må bare sige, at den måde jeg blev imod i FCK, af tilskuere og af folk i byen og i klubben, og af de holdkammerater, som jeg stadig har en del at gøre med, var noget særligt.
– Så dem hepper jeg stadig på. Rigtig meget endda.
I øjeblikket følger Jens Stage faktisk FC København tættere end AGF, som midtbanespilleren forlod tilbage i 2019.
– Lige nu kender jeg en del flere fra FCK’s hold end fra AGF’s hold, så lige nu ser jeg nok egentlig mest FCK’s kampe, fordi jeg er lidt mere i kontakt med mange af de drenge. Men jeg håber, at begge klubber gør det godt.
– Det kan jo passende gå sådan, at det ene hold tager pokalturneringen og det andet tager Superligaen. Så klapper jeg med hatten hernede, lyder det fra Jens Stage, der stadig er i jævnligt kontakt med FCK-spillere som Nicolai Boilesen og Rasmus Falk.
Jens Stage var i sidste weekend med til at skaffe Werder Bremen en højst uventet 1-0-sejr ude mod Bayern München (Foto: Imago).
Uvis fremtid
Jens Stage var søndag med i hele kampen, da Werder Bremen slog Bayern München med 1-0 på Allianz Arena, og generelt har den danske midtbanespiller haft en god tid i Bundesligaen.
– Jeg synes, at det er en vildt fed liga at spille i. Man kommer rundt på kæmpestore stadions. Fantastiske kulisser. Intensiv fodbold. Mange gode spillere. Højt tempo. Jeg synes, at det er fede udfordringer hver uge. Man bliver maksimalt udfordret hver uge. Jeg synes, at det har været kanon, siger Jens Stage og fortsætter:
– Holdet har gjort det, som vi havde håbet på i den første sæson, og nu er det så den svære anden sæson. Jeg synes, at det er svært at evaluere den, før den er slut. Vi er på en god vej, men det er umuligt at evaluere, når sæsonen ikke er slut endnu. Jeg håber, at vi kan fortsætte.
Udover tempoet i Bundesligaen har den største omvæltning været at gå fra et tophold til et midterhold, lyder det fra den tidligere Superliga-profil.
– Jeg gik fra at spille i FCK, som er Danmarks stærkeste hold, og hvor du gerne skal vinde alle kampe og helst også dominere dem, til at spille for et hold, hvor vi skal kæmpe for alle point.
– Jeg er vel på et middelhold, på en eller anden måde, hvor vi skal prøve at se, om vi kan slå de store, men også samtidig lægge lidt afstand til dem under stregen. Det er klart, at der er nogle lidt andre ting at forholde sig til, når man går fra at spille for ligaens bedste hold til at være lidt længere nede i tabellen, siger Jens Stage.
Din kontrakt med Werder Bremen løber frem til 2026. Kan du se dig selv spille i Werder Bremen i flere sæsoner fremover?
– Jeg tror ikke, at man skal udelukke noget. Jeg spiller jo fodbold for at få oplevelser, og nu har jeg fået mange gode oplevelser her. Jeg er sikker på, at der også kan ligge mange flere gode oplevelser i vente. Det er ikke sådan, at jeg ligger og gør karriereovervejelser midt i sæsonen. Mit mål er at gøre sæsonerne færdige, og så se, hvor det tager mig hen.
– Der skal to til en tango, så det kommer også an på, hvad klubben tænker. Men indtil nu har jeg været rigtig, rigtig glad for at være her, og det er jeg stadigvæk. Men man skal aldrig sige aldrig, lyder det afslutningsvist fra Jens Stage.
Tipsbladet har også talt med Jens Stage om den sensationelle udesejr over Bayern München i sidste weekend. Den historie kan du læse HER.
Jens Stage og Werder Bremen skal i aktion igen lørdag klokken 15.30, hvor Freiburg kommer på besøg.
LIVE
VM-LIVE: Præsident slagter landstræner
TOPNYHED
Sådan starter Brøndby i Nørgaards første kamp
NYHEDER
Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’
MEDIE
De jagter Pantelis Hadzidiakos – her er prisen
TOPNYHED
Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen
TOPNYHED
Storroser 18-årig FCK-spiller
MEDIE
Transferbombe på vej
MEDIE
Meldt tæt på Brøndby – nærmer sig Bundesliga-klub
EKSKLUSIVT Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb
TOPNYHED
Superliga-bombe trækker overskrifter i udlandet
TRANSFER
“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”
TOPNYHED
Her er 16.-delsfinalerne til VM
MEDIE
Lægetjek bestået – Ben Godfrey skifter klub
EKSKLUSIVT FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner
TRANSFER
Meldes tæt på storklub
Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’
TRANSFER
Monstertransfer: Her er hans kongeløn
TIPSBLADET SPECIAL
Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine
EKSKLUSIVT På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’
MEDIE
Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker
TOPNYHED
Zlatan Ibrahimovic revser Norge
TOPNYHED
Spår vild Rasmus Højlund-sæson
MEDIE
De vil have Gaaei – her er prisen
TRANSFER
FC København jagter Romane Amane
EKSKLUSIVT
Lægetjek bestået – kan smadre transferrekorden
EKSKLUSIVT
Afsløring: Brøndby vil købe Amin Boudri
OPTAKT
Sydafrika – Canada
NYHEDER
Markant ændring i Silkeborg
AVIS
De forbereder et bud på Roony Bardghji
NYHEDER
Dansk VM-træner i tvivl om fremtiden
EKSKLUSIVT På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham
Bo Henriksen i chok: Det er en skandale!
EKSKLUSIVT
Afsløring: Bombe – FCM tæt på Rasmus ‘NK’
MEDIE
Topklub forsøger at overtale Skov Olsen
NYHEDER