Leverkusen vinder sikkert over danskerklub

Wolfsburg fik efter en halv time et rødt kort, og så var det en formsag for Leverkusen at tage de tre point.



Fra kampens start var det tydeligt, at Bayer Leverkusen var bedre end Wolfsburg, da topholdet søndag aften hjemme vandt 2-0 over det grønklædte mandskab, der havde danske Jonas Wind i startopstillingen.

Landsholdsbacken Joakim Mæhle sad ude for gæsterne med karantæne.

Efter en lille halv time blev Wolfsburg reduceret til ti mand, da Moritz Jenz blev præsenteret for sit andet gule kort, og derfra blev opgaven kun nemmere for Leverkusen, der kort efter scorede kampens første mål.

Den tidlige udvisning til Wolfsburg kostede for Jonas Wind, der kort efter blev udskiftet til fordel for mere defensive kræfter.

Med sejren er Leverkusen for alvor på mesterskabskurs. Holdet har på førstepladsen hele ti point ned til Bayern München på andenpladsen.

Wolfsburg roder rundt i den anden ende af tabellen med 25 point. Der er syv point ned til Köln, der indtager 16.-pladsen, der er lig med nedrykningsplayoff.

Leverkusen satte sig fra start på begivenhederne, og det røde kort til gæsterne gjorde kun, at presset fra hjemmeholdet blev intensiveret.

Efter 37 minutter leverede Leverkusens wingback Álex Grimaldo en genial detalje, da han tog bolden med bagom støttebenet i Wolfsburg-feltet.

Grimaldo kronede den lækre detalje med at vippe et indlæg ind i pandebrasken på Nathan Tella, der headede topholdet på 1-0.

Kampen foregik forståeligt nok fuldstændig på Leverkusens præmisser, og det var yderst sjældent, at Wolfsburg bevægede sig over midterlinjen.

Derfor var det en formsag for Leverkusen at køre sejren hjem.

Få minutter før tid fordoblede profilen Florian Wirtz føringen, da han flot flugtede en dybdebold i kassen.

/ritzau/





Afsløring: FCM køber Nordin Bakker




LIVE

VM-LIVE: Surt show

Stort medie: Bliver Hjulmand den nye landstræner?

Her er Jonas Winds nye klub

Brøndby med transferscoop?

Medie: FCN betaler 10 mio. for VM-spiller

Kryptisk transfermelding

På vej til Brøndby? Her er hans millionløn

Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Han er ny assistenttræner i Brøndby

De meldes i forhandlinger med Andreas Skov Olsen

Vildt vindue: ‘Bare en forsmag på hvad der kommer’

Dortmund meldes interesseret i Brøndby-profil



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Overraskende: Thomas Frank i spil til nyt job

FC København-farvel rykker nærmere

Schwartau er et emne i storklub – her er buddet

Rygtet til Superligaen: ‘Jeg vil prøve noget nyt’



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Her er Nicolai Vallys’ frikøbsklausul

Afsløring: FC Midtjylland henter stortalent

Superliga-klub tæt på FCK’er

Kan ikke spille i Ukraine: Her afvikles FCK-kamp

Imponeret Mortensen efter 8-1: ‘Det er vigtigt’

Holland – Marokko

Revser Brøndby-stemning: ‘Et fjendtligt miljø’

Transferbombe: ‘De vil være meget skuffede’

FCK-skifte kollapsede – nu er han kontraktløs

Her er 16.-delsfinalerne til VM

Mexico – Ecuador



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Elfenbenskysten – Norge

Hård dom over Kvistgaarden

TransferLIVE: Lewandowski skifter klub

Brøndby gik målamok i Nørgaards første kamp