2023 var på en og samme tid et fantastisk og et svært år for Nilas Yacobi.
Den 17-årige angriber gjorde decideret lynkarriere, efter at han kom til Brøndby IF i starten af året og straks blev topscorer for Vestegnsklubben mesterhold på U17-plan. Og gennembruddet blev bemærket i det store udland.
Efter kun et halvt år i Brøndby slog Wolfsburg kløerne i Nilas Yacobi og udstyrede ham med en treårig aftale.
– Nilas' tekniske færdigheder vil hjælpe os enormt meget, særligt når vi har bolden mod modstandere, som står langt tilbage på banen. Derudover kan han spille næsten samtlige offensive positioner, lød det dengang fra en spændt Michael Gentner, akademidirektør i Wolfsburg.
Men færdighederne, som gjorde ham aktuel for Wolfsburg, har Nilas Yacobi ikke fået mulighed for at vise frem i folkevognsbyen.
Skadet med det samme
I noget nær sin første træning efter skiftet til Wolfsburg blev Yacobi nemlig knæskadet, og den skade har holdt ham ude lige siden. Det er derfor ikke blevet til spilletid for U19-holdet endnu. Ja, han har dårligt nok trænet med sine nye holdkammerater.
Han er en stærk karakter, og jeg er sikker på, at han vil vende stærkere tilbage
André Hahnom Nilas Yacobi
Det fortæller André Hahn, der blandt andet er team manager for U19-holdet i Wolfsburg, til Tipsbladet.
– Nilas er en meget ung og talentfuld spiller, men lige nu er det svært for ham. Han har ikke været meget på banen, og jeg er sikker på, at det er svært for ham.
– Han skiftede til en ny klub og ville sikkert vise sig frem, men det er ikke muligt på grund af skaden og genoptræningen. Så er man heller ikke sammen med gutterne på banen. Man skal lære sproget, lære sine nye holdkammerater at kende… Det er svært, tror jeg, og han kan ikke vise sine kvaliteter,
Hvordan har han håndteret det?
– Jeg er jo team manager, så jeg taler meget med Nilas og prøver at hjælpe ham. Jeg ved, at han er ung, og at det er svært for ham, men han gør det rigtig godt. Han lærer tysk her i Wolfsburg, så han kan integreres i truppen og i skolen hurtigst muligt. Det gør han virkelig godt.
– Men det er ikke nemt for ham at smile hver dag, når han ved, at han ikke kan træne med holdet. Han gør det godt, ja, men det kan være deprimerende. Vi var i Polen på træningslejr i juli, og i de otte måneder siden har han været ude med en knæskade.
– At være i fitnesslokalet hele tiden og tænke, “måske kan jeg træne med holdet i næste uge”, for så at skulle vente endnu længere… Det må være stressende og deprimerende. Jeg kan helt klart forstå, hvis Nilas ikke altid er i godt humør, men det er han trods alt ofte. Han er en stærk karakter, og jeg er sikker på, at han vil vende stærkere tilbage, siger André Hahn.
Hvornår venter I ham tilbage?
– Forhåbentlig snart. Vi har flere gange før troet, at han ville vende tilbage på banen, men hver gang er der sket noget nyt. Men måske kan han træne med holdet i en af de kommende uger, lyder det.

Fandt ham ved en tilfældighed
Netop grundet skaden kan André Hahn ikke sige meget om Nilas Yacobis fodboldmæssige kvaliteter. Til gengæld kan han fortælle, hvordan Wolfsburg faldt over den danske komet.
Og det var faktisk ganske tilfældigt.
– Vi har nogle regionale scouts her i Tyskland, som arbejder for Wolfsburg, og vi har en i Hamburg, som scouter alle de talentfulde spillere i nordlige Tyskland, men også i Danmark. Vi har jo også en anden dansker i Christian Østergaard, så vi har lidt erfaring med at scoute i Danmark.
– Nilas var en speciel case. Scouten var i Danmark for at se på en anden spiller, men så en kamp og lagde mærke til Nilas. Så prøvede vi at se så mange kampe med ham som muligt, og så blev det til et skifte, fortæller André Hahn.
Som han nævner, har Wolfsburg også en anden dansker i Christian Østergaard, og det danske marked er et særligt interessant marked for klubben, lyder det.
Nu må tiden vise, om Nilas Yacobi så giver dem endnu mere blod på tanden for at hente danskere, når han er tilbage fra sin skade.
LIVE
Superliga-LIVE: Drømmer om disse to ligaer
TIPSBLADET SPECIAL
Farzam spår: FC København henter en stor stjerne
NYHEDER
KEP raser: ‘Det mest uambitiøse, jeg har hørt’
AVIS
Jens Stage-transfer meldes kollapset
EKSKLUSIVT
Afsløring: Superliga-klub udlejer stort talent
AVIS
Nu kan Jesper Lindstrøm ende i Brøndby
LIGE NU
Chok! FCK-stjerne har nægtet at rejse til Ungarn
LIVE
TransferLIVE: SL-angriber får udenlandsk interesse
AVIS
AGF meldes interesseret i Superliga-profil
NYHEDER
Medie: Superliga-klubber interesseret i Uhre
AVIS
Dansk angriber sat til salg
EKSKLUSIVT
Afsløring: Bombe – FCN slår alle transferrekorder
MEDIE
Sønderjyske har bedt Magnus Jensen holde sig væk
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
MEDIE
Omstridt megatransfer klar: Koster over 1 milliard
MEDIE
FCM meldes enige med SL-profil – så dyr er han
EKSKLUSIVT
Afsløring: Afviser seks mio. for hjemsendt Jensen
INTERVIEW
Jubler over store FC København-nyheder
TIPSBLADET SPECIAL
‘Et af de største danske resultater’
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
AVIS
Vil sprænge banken for Marcus Rashford
NYHEDER
Stor skuffelse: ‘Vi udspillede FC København’
EKSKLUSIVT
Færdig i dansk klub efter 2 dage
LIVE: AGF klarede presset!
MEDIE
Vildt Brøndby-transferrygte aflivet
NYHEDER
Fodboldforbund anklager Infantino for afpresning
NYHEDER
FCK vil have ham: Jeg håber han bliver her
NYHEDER
Legende til Bayern: Hent tidl. SL-stjerne
NYHEDER
Kenneth Emil Petersen revser Superliga-træner
NYHEDER
AGF-stjerne ude af Champions League-trup
MEDIE
Dansker bomber løs – nu kan han slå transferrekord
EKSKLUSIVT
Profil til AGF? Det vil være en katastrofe for SJE
EKSKLUSIVT
Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet
NYHEDER