Wendt og Antonsson med Ståle?

FC Köln jagter forstærkninger, og Ståle Solbakken kan måske blive fristet af at tage Mikael Antonsson og Oscar Wendt med til Tyskland.



Ståle Solbakken var i weekenden i Norge for at komme ud af sin kontrakt med det norske fodboldforbund, så de og FC Köln lørdag kunne præsentere en aftale, der gør Solbakken til Köln-træner fra næste sæson. Tirsdag bliver nordmanden så præsenteret officielt i FC Köln, og derefter begynder forberedelserne frem mod næste sæson for klubben, der blev nummer 10 i den Bundseliga-sæson, der netop er afsluttet.

Men Ståle Solbakken kommer ikke til en klub, der har råd til at gå ud og svinge om sig med læssevis af euro på transfermarkedet, og derfor vil der blive ledt efter billige forstærkninger til truppen.

– Klubben har en gæld på 30 millioner euro, så det bliver ikke let for Solbakken at finde nye spillere. Det første klubben skal er at komme af med spillere, fordi truppen allerede nu er for stor. Lige nu snakker de med midterforsvareren Pedro Geromel, der kan ønske et skifte til Italien, hvor AS Roma vil have ham som erstatning for Philippe Mexes. Sælger de Geromel, får de brug for at finde en afløser. De kunne også tænkes at kigge efter en venstre back til at konkurrere med Christian Eichner, siger Alexander Haubrichs, der dækker FC Köln for den tyske avis Express, til tipsbladet.dk.

LÆS OGSÅ: CV: Troede på større klub til Ståle

På netop de to pladser kender Ståle Solbakken to transferfrie spillere rigtig godt. FC Københavns Mikael Antonsson og Oscar Wendt har proklameret, at de forlader klubben, når deres kontrakter udløber efter sæsonen. Og Alexander Haubrichs har da også hørt Wendts navn blive nævnt, selv om han tror, det er mere sandsynligt, at Mikael Antonsson lander i FC Köln. For Christian Eichner forlængede kontrakten med FC Köln i april og er lige nu at betragte som stamspiller.

– Jeg har hørt navnet Oscar Wendt nævnt i forbindelse med klubben, og Ståle vil skulle snakke med Volker Finke (sportsdirektør red.) om at få ham med. Og hvis Ståle vil have Mikael Antonsson som afløser for Geromel, skal han også forsøge at overbevise Finke om at tage ham, men de jagter allerede Nürnbergs anfører Andreas Wolf og Frankfurts Maik Franz til den plads. Alligevel er det mere sansynligt med Antonsson, for det vil ikke være klubbens førsteprioritet at finde en ny venstre back, siger Haubrichs.

LÆS OGSÅ: Stolte Ståle: Unik mulighed

Spørgsmålet er så, hvad Ståle Solbakken vil, og hvor meget indflydelse han reelt får på indkøbspolitikken. Faktum er, at sommerens transfervindue formentlig bliver mere ud end ind for Ståle Solbakkens kommende klub, hvor de allerede ved, at den 34-årige midtbanespillere Petit ikke får forlænget sin kontrakt, og hvor de også ved, at det bliver svært at holde fast i lejesvenden Mato Jajalo, som hans ejerklub Siena kræver tre millioner euro for.

Alligevel vil FC Köln, ifølge Haubrichs, forsøge at forstærke truppen på den eller den anden måde, og ud over positionerne i forsvaret, hvor også en offensiv højre back kunne stå på ønskesedlen, er der også ønsker om at forstærke holdet længere fremme på banen.

– De har brug for en angriber ved siden af Nova (Milvoje Novakovic red.), og de skal ud og erstatte Petit på den centrale defensive midtbane. Hans kontrakt bliver ikke forlænget, efter at han fik en alvorlig knæskade i den sidste kamp i sæsonen, siger Alexander Haubrichs.

De største stjerner i FC Kölns trup er angriberen Milvoje Novakovic, den tyske klublegende Lukas Podolski og den brasilianske midterforsvarer Pedro Geromel, der altså meldes på vej til Italien. Skulle FC Köln sælge de to sidstnævnte vil köln’erne dog ikke få hele transfersummen til at smide efter spillerindkøb. Klubben solgte nemlig i vinter dele af transferrettighederne på Podolski og Geromel for at få penge til den slunkne klubkasse.





Som klub har man også et ansvar




TIPSBLADET SPECIAL

Quiz til kampen – nyt format til Champions League

Aston Villa åbner CL med sejr i livlig kamp

Reds ryster Rojiblancos

I svime over SL-stjerne: ‘I spil til landsholdet’

Froholdt deler nyt efter skrækskade

Stort medie: Klopp skal måske kigge mod Ramaj

Brøndby-stjerne trækker overskrifter: Latterligt!

Dansk træner er nomineret til Ballon d’Or-pris



LIVE

Superliga-LIVE: FCM-stjerner ude med skade

Brøndby-flop åbner op om fremtiden

– Alle taler om Valdemar Byskov

Rundens Hold i Superligaen – 7. runde

Ydmygelse udløser fanprotester 



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

– Det gjorde vi ikke godt nok under Neestrup

Dansker hyldes for pragtpræstation mod Bayern

Vildt, AGF! – Er det årets transfer i Superligaen?

Bruun: ‘Ser dem slet ikke vinde mesterskabet’

FCK indgår ny aftale med stortalent

Hylder Superliga-træner: ‘De kunne ikke score mål’

Lund: ‘Siger noget om niveauet i Superligaen’

Afslører: Sagde nej til trænerjob denne sommer



FANKLUBBEN

Jubler over Brøndby: Det er næsten en revolution

Schmeichel: ‘De vinder Premier League’

Afslører: Disse Superliga-spillere kigger jeg på

Tidl. SL-profil forhandler med traditionsklub

Tullberg: Derfor kom rekordindkøb ikke ind

Frederik Birk scorer nyt job

Næstyngste målscorer nogensinde: ‘Utrolig følelse’

Dansk millionbud afvist: ‘Han er dybt utilfreds’

Maher Carrizo trækker overskrifter i udlandet

Viaplay hæver priserne igen

Ekspert afviser vild Brøndby-konspirationsteori

Det er vanvittigt fedt for Superligaen