Skuffet FCM-træner: Atalanta scorede uden at anstrenge sig

FCM-træner Brian Priske mener, at individuelle fejl var med til at gøre Champions League-debut en svær omgang.



FC Midtjylland rendte ind i en mindre øretæve, da holdet onsdag aften fik debut i Champions League-gruppespillet.

De danske mestre tabte således 0-4 hjemme til italienske Atalanta.

Ifølge FCM-træner Brian Priske var det især individuelle fejl, der gav det målfarlige italienske mandskab gode forudsætninger.

– Vi startede godt i de første ti minutter, men så begyndte vi at lave for mange fejl – særligt med bolden. Det er der ikke råd til mod sådan nogle hold, så kommer man i problemer, siger Brian Priske.

– Nogle af deres mål får de helt uden at anstrenge sig. Det er, fordi vi af en eller anden årsag mister bolden, eller ikke gør de ting, vi plejer, lyder det.

FCM-træneren havde valgt en relativt offensiv opstilling til onsdagens kamp.

Der var således blevet plads til fire udpræget offensive spillere og kun to spillere på den centrale midtbane, Jens-Lys Cajuste og Frank Onyeka.

– Der er da nogle ting, der ærgrer mig, og selvfølgelig havde jeg også overvejet, om vi skulle spille med tre mand centralt.

– Der er ingen tvivl om, at det var en af mulighederne. Omvendt var jeg sikker på, at vi kunne klare det. Men her bagefter er der masser af tanker i hovedet, om hvad man kunne og skulle have gjort, siger han.

Han erkender dog også, at Atalanta, der er blevet nummer tre i Serie A de seneste to sæsoner, var en stor mundfuld.

– Det er tydeligt, at vi mødte et rigtig stærkt hold i dag. Vi vidste, at Atalanta ville blive en svær opgave, og i dag fik vi en smag af, hvad det vil sige at spille Champions League-fodbold, og hvor høj kvaliteten er.

– De små fejl bliver straffet, lyder det fra Priske.

FCM’s næste opgave i Champions League er ude mod Liverpool 27. oktober.

/ritzau/





FC København-emne tæt på skifte til 40 millioner




LIVE

Superliga-LIVE: AGF mangler profiler igen

FC Midtjylland-spiller tæt på skifte

Werge: ‘Dét er skuffende, FCM’

‘Den ene hjerneblødning efter den anden’

Brøndby-stjerne imponeret af 18-årig løbekonge

Mads Junker: Derfor stoppede jeg på TV 2

FC København-stjerne afviser storklub



LIVE

TransferLIVE: Vender hjem til Superligaen

‘Fantastisk år’: Er han Silkeborgs nye angriber?

Viborg FF – AGF

Sensation i Norge: ‘Han smadrer rekorden!’

Afgiver hjemmefordel i pokalen til Superliga-klub

Bekræfter: Denis Vavro smidt ud af truppen



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Afsløring: B.93 henter Kristian Pedersen

Ham må I ikke sælge, FC Midtjylland!

Han bliver i FCM, siger Mike Tullberg

Fremhæver Chiakha: Det er han ekstremt dygtig til

FC København vil hente tidligere stjerne

Brøndby-spiller skal til lægetjek fredag

Køb ham, FCK!

Dufter af Europa: Dem møder FCK og FCM

Nørgaard fremhæver Brøndby-stjerne: ‘En maskine’

Laudrup i svime: ‘Han kan blive en kultfigur’

Farzam: De vil have op mod 75 millioner for ham

Vildt! På vej til Danmark – så dyr er Diant Ramaj

Tre storklubber jagter Bruno Fernandes

Afsløring: Diant Ramaj skifter til FCK i weekenden

Tøfting: Glem det, AGF!

Afslører: Skifter til Danmark efter denne kamp

Jubler over muligt Brøndby-exit: ‘Stort!’



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Dansker gik viralt i Norge: ‘Meget uheldig timing’

Lukas Leragers mareridt: Sådan er planen