PSG sender Bayern München ud

Paris Saint-Germain brændte chancer i hobetal, men går sammenlagt videre trods nederlag til Bayern München.



Den forsvarende mester i Champions League, Bayern München, er ude af dette års udgave allerede i kvartfinalen.

Tirsdag vandt Bayern ganske vist returkampen på udebane mod Paris Saint-Germain med 1-0 efter en hæsblæsende kamp med mange chancer, men det rakte ikke, da PSG havde vundet den første kamp med 3-2.

Dermed er sidste års tabende finalist, PSG, klar til semifinalen på reglen om flest scorede udebanemål med samlet 3-3.

Nu venter enten Manchester City eller Borussia Dortmund, der spiller returkamp onsdag efter 2-1 til City i den første kamp hjemme.

Bayern var pisket frem fra start i jagten på mål, og holdet dominerede da også uden at komme til de helt store chancer i opgørets første del.

Det kom PSG til gengæld i den grad. Den franske kontramaskine arbejdede som smurt ligesom i den første kvartfinale, og Kylian Mbappé og Neymar i sprudlende spillehumør kom til den ene store mulighed efter den anden.

Blot to minutter var spillet, da Mbappé fra en spids vinkel sparkede snert forbi stolpen.

Kort efter famlede Bayern-forsvaret, som det også ofte skete i sidste uge, så Neymar kunne afslutte i fri position, men afslutningen blev blokeret, så skuddet gik over mål.

Da den halve time var passeret, kom Neymar endnu tættere på, først med et følt skud på overliggeren og kort efter med en afslutning på stolpen.

Det lignede et spørgsmål om tid, inden PSG ville score, men i stedet slog Bayern til i den anden ende.

I første omgang blev David Alabas skud blokeret, men bolden røg op i luften, så den høje Maxim Choupo-Moting kunne heade riposten ind til 1-0 fem minutter før pausen.

Alaba både lukkede første halvleg og åbnede den anden med nærgående skud, men begge gik lige forbi.

Bayern fik lukket bedre ned for de franske kontraer, men PSG var alligevel tæt på 1-1, da storspillende Angel Di Maria snoede sig tæt på mål, men Neymar kom lige netop for sent til argentinerens tværpasning.

Godt ti minutter før tid hamrede Mbappé bolden i mål efter en friløber, men han viste sig at være offside.

PSG stillede sig kompakt, og Bayern havde svært ved at finde hullerne. I de sidste minutter lagde tyskerne et godt pres, men trods et par halve chancer holdt PSG stand og kunne juble over sit avancement.

/ritzau/





LIVE

TransferLIVE: Ikenna Prosper Ude-Chukwu til FCM

Afsløring: Viktor Fischer træner med i dansk klub

Choktransfer: Liverpool-stjerne til Man Utd?

På vej til FC Midtjylland – her er prisen

Jubler over transfer: Tak, Brøndby!

Verdensstjerne afslører opkald fra Jakob Poulsen



LIVE

VM-LIVE: ‘Uimodståelige’ Mbappé

Forhandler med Jannik Vestergaard

Norsk ekspert håner Danmark

Norge – England

‘Jeg kan spille for de fleste i Superligaen’

Afsløring: OB køber Topi Keskinen

Eriksen trækker overskrifter i Europa: ‘Mirakel’



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Juventus jagter dansker – koster 135 mio.

Sender stort millionbud på brandvarmt Brøndby-emne

Dialog – Morten Frendrup i stor byttehandel?

Afsløring: Morten Hjulmand på plads i drømmeskifte

Det bliver afgørende for Dolberg-transfer



EKSKLUSIVT

Afsløring: FCM tæt på køb af Dortmund-spiller

– Det vil være VM’s største overraskelse!

Scorer heftig lønstigning

PSG med vanvittigt prisskilt: 1,125 milliarder kr.

Meldt enig med Brøndby – laver stort millionskifte

‘Han ville passe rigtigt godt i FC Midtjylland’

Nedslag i prisen: Det koster ombejlet dansker

Delaney om FCK-fremtid: Slutter det her?

Uventet transferdrejning

Portugal ansætter Ronaldos chef som landstræner

Hylder kæmpe FCM-transfer



TIPSBLADET SPECIAL

Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen

Forlanger mere af sin sprudlende offensiv

Bekræfter dansk kæmpetransfer

Fredberg henter italiensk legende

Norges kronprins rejser til USA