Beckmann overlistede Buffon med genialt frispark: Bad Lorentzen om at flytte sig

Mikkel Beckmann var ti år, da han fik en Juventus-trøje med Vialli på ryggen. Det var i 1993, og det var på det tidspunkt, at den unge Beckmann blev dedikeret fan af den italienske klub.

Angriberen blev så stor fan, at hans forældre senere gav ham en fodboldrejse i julegave, så han kunne komme ned og se sine helte spille i Champions League mod Thomas Gravesens Real Madrid. Mikkel Beckmann spillede dengang for Lyngby i 1. division. At karrieren skulle byde på Champions League-kampe imod sit yndlingshold turde han på det tidspunkt slet ikke drømme om.

– Det lå sgu ikke i kortene. Det havde jeg ikke forestillet mig i min vildeste fantasi. Det er klart, at det står som et af de absolut største øjeblikke i min karriere. At score mod Juventus, min hjerteklub igennem så mange år. Det var en drøm og en fed oplevelse. Hvis jeg på forhånd skulle have valgt én kamp i gruppespillet at score i, så havde jeg valgt dén, siger Mikkel Beckmann.

Selvom han med sin frisparksscoring bragte sin favoritklub i problemer, havde Beckmann ingen blandede følelser, da han så bolden ryge forbi Gianluigi Buffon helt oppe i krogen.

– Det var ren glæde. Det var den bedste kamp, jeg kunne have valgt at score i.

Havde trænet frispark længe
FC Nordsjælland havde ikke meget medgang i Champions League-gruppespillet, hvor Farum-klubben tabte fem ud af seks kampe. Men i hjemmekampen mod Juventus var danskerne faktisk tæt på at hente sejren efter Mikkel Beckmanns frisparksscoring. Mirko Vučinić fik dog udlignet for italienerne med ni minutter tilbage, og kampen endte derfor 1-1.

– Grunden til, at vi slap godt fra den kamp, er, at Jesper Hansen stod en brandkamp for os. Men vi var godt nok også presset i bund. Med den gruppe, vi var havnet i, skulle vi også have en ekstraordinær målmand. Og det gav os også blod på tanden, at vi kom foran. Personligt gjorde jeg ikke andet i den kamp end at score. Jeg spillede en forfærdelig kamp, og vi var faktisk også tæt på at tabe til sidst efter deres udligning. Men vi holdt heldigvis stand, og fik et point. Det var en stor dag i FC Nordsjælland, også fordi vi havde fået meget røg i medierne for at spille en naiv spillestil.

Mikkel Beckmann havde trænet frispark i en længere periode, så det var ingen tilfældighed, at han leverede så fornemt et frispark i Parken.

– Frispark var noget, jeg trænede op. Det kom lidt sent ind i karrieren, men jeg blev en ganske habil frisparksskytte. Jeg trænede det virkelig meget. Da bolden lå uden foran feltet, kan jeg huske, at jeg diskuterede med Kasper Lorentzen. Han mente, at den lå perfekt til hans venstreben. Men jeg havde en selvtillid, en følelse i kroppen. Jeg ved ikke, hvor den kom fra, for jeg havde spillet en rædderlig kamp. Men jeg kan huske, at jeg sagde til Lorentzen: ‘Nu flytter du dig lidt’, og at han grinede lidt og gav mig lov. 

Karrierens mest ikoniske mål
Det viste sig at være fornufigt af Lorentzen at træde til side, for Beckmann krøllede frisparket helt op i krogen og bragte dermed nordsjællænderne foran fem minutter inde i anden halvleg.

– Det var en kæmpe forløsning at se den gå ind. I kampens hede og i turneringen var det også godt for mig selv at komme igang. At score på hjemmebane imod sit favorithold og være med til at sikre, at vi fik et historisk point. Når jeg ser tilbage på min karriere, så var det noget af et højdepunkt. Det er mit mest ikoniske mål, og det er i høj grad det, folk husker mig for. 

Når Mikkel Beckmann ser tilbage på FC Nordsjællands Champions League-gruppespil, så husker den tidligere angriber især det ekstremt høje tempo. Det danske hold indkasserede 22 mål og scorede kun selv fire gange i de seks kampe.

– Vi fik en lektion i, hvordan man spiller på topniveau. Især Chelsea var virkelig kyniske. Trykket på udebane mod Juventus og Chelsea var vanvittigt og noget, man lærte af. Vi var desværre meget langt fra at kunne være med. Man lærer at skulle tænke meget hurtigere, fordi der er et sindssygt tryk. Og man kan ikke høre, hvad sidemanden siger, fordi der er 50.000 tilskuere på lægterne. Det kunne man normalt godt på Farum Park. Det var et niveau, vi ikke var vant til.

– Vi fortsatte med at spille på vores egen måde, for det var med den offensive spillestil, at vi var blevet mestre og var kommet i Champions League. Folk sagde, at det var naivt og dumt. Jeg synes, at det var okay, at vi forsøgte. Hellere gøre det på vores egen måde end at spille på en måde, vi ikke var gode til, og så alligevel tabe. 

Efter kampen mod Juventus i Parken kom italienernes anfører over til Mikkel Beckmann.

– Som en gentleman gav Buffon mig en krammer og roste mit frispark. Det synes jeg, var meget cool. Når man slutter sin karriere, er det sådan noget, man husker. 

Skrev sig ind i historiebøgerne
For mange spillere er en VM-slutrunde det største, man kan opnå, men for Mikkel Beckmann forholder det sig lidt anderledes.

– Jeg var med til VM i Sydafrika på et ydermandat. Så for mig personligt var Champions League det største. Jeg startede inde. Og hymnen før kampene gav mig gåsehud. Så de oplevelser står som noget altoverskyggende. Også fordi, at det ikke lå i kortene, at vi overhovedet skulle med i gruppespillet. Vi startede vores mesterskabssæson dårligt, men pludselig begyndte alt at flaske sig. Vi havde et ret godt hold med et godt koncept, der var svært at dæmme op for. Vi havde en god defensiv, så vi offensive spillere skulle oftest kun score et enkelt mål for at sikre en sejr.

– VM er også en gigantisk ting, og jeg vil ikke forklejne VM, men personligt husker jeg bare Champions League bedre. Det er det, der gælder om som fodboldspiller: At skrive sig selv og sit hold ind i historiebøgerne. Og det gjorde jeg.