Der venter et kæmpe brag i Parken i aften, når FC København møder de tyrkiske mestre fra Trabzonspor i playoff-runden om at komme i Champions League-gruppespillet.
Andreas Cornelius og kompagni var den værst tænkelige lodtrækning for FC København, og ifølge den tyrkiske journalist Cagri Davran fra mediet Fanatik kommer Trabzonspor ind til opgøret med masser af medvind i ryggen.
– Trabzonspor vandt Süper Lig i sidste sæson, for første gang i mange år. Det var en utrolig bedrift af dem, en lettelse for dem endelig at blive mestre. Det var som en vulkan, der gik i udbrud. Så stor en lykke. FC København er helt sikkert et godt og organiseret hold. Men Trabzonspor er mindst lige så gode som dem. Jeg tror, at det er to meget jævnbyrdige mandskaber. Det er 50-50. FC København er rigtig gode som hold, men Trabzonspor har nogle mere vigtige navne, hvis vi ser på talent, siger Cagri Davran således til Tipsbladet.
Hvordan ser de tyrkiske fans og medier FC København som modstander?
– FC København er den første klub, man får i tankerne, når man tænker på dansk fodbold. I Tyrkiet er København også en vigtig by, idet Galatasaray vandt UEFA Cup'en der i 2000. Folk her kender selvfølgelig ikke FC København ned i detaljerne, men alle ved, at det er et meget organiseret hold med stor fysisk styrke. Dansk fodbold er mere baseret på holdånd, dedikation, styrke og taktisk disciplin end talent. Jeres hold er kendt for at kæmpe til det sidste, og derfor er det også en virkelig svær lodtrækning for Trabzonspor. Der er en plads i Champions League-gruppespillet på spil, og det har selvfølgelig stor betydning for Trabzonspor. I gennemsnit er man garanteret 20 millioner euro [150 millioner kroner, red.], hvis man når i gruppespillet, og det er en ret væsentlig pointe, siger Cagri Davran.
Vil man i Tyrkiet se det som en stor skuffelse, hvis FC København slår Trabzonspor ud?
– Som sagt er det en hård lodtrækning for Trabzonspor. For der var nemmere hold at trække end København. Det vil også afhænge af, hvordan Trabzonspor i så fald ryger ud. Det gør mere ondt, hvis man spiller god fodbold og alligevel taber. Allerede nu vil jeg sige, at jeg ikke tror, at vinderen af den her dyst vil være fundet efter 180 minutter.
Hvordan vil du beskrive Trabzonspor som hold, i forhold til deres styrker og svagheder?
– Trabzonspor spiller typisk med en 4-1-4-1-formation. De er virkelig stærke på midtbanen og i angrebet. Holdet arbejder som en helhed og de forsøger at udnytte modstandernes svagheder. Trabzonspor er et hold med et tydeligt system. De forsøger at spille med tålmodighed, men også med entusiasme. Jeg synes ikke, at deres forsvar er særligt godt. De har en god forsvarsspiller i Vitor Hugo, men i mine øjne er de ikke et godt defensivt hold. Men det er selvfølgelig bare min mening, siger Cagri Davran.
Hvem er de største profiler på Trabzonspors hold?
– Cornelius er førstevalget i angrebet. Deres målmand, Uğurcan Çakır, er en af de bedste i Tyrkiet. Uğurcan er også anfører og førstevalg på det tyrkiske landshold. Han er en glimrende målmand. Manolis Siopis er en kriger på den defensive midtbane. Nyindkøbene Trezeguet, Anastasios Bakasetas, Abdülkadir Ömür og Visca er alle meget talentfulde offensive midtbanespillere. Visca [som er blevet skadet, red.] og Trezeguet spiller på kanten, tæt på modstandernes mål. Bakasetas ligger nogle gange bag angriberen. Cornelius er Trabzonspors farligste våben. Han er stor, høj, klog og god med hovedet, og han skaber også plads til sine holdkammerater, siger Cagri Davran.
Det første opgør mellem FC København og Trabzonspor spilles på tirsdag klokken 21.00 i Parken, mens returkampen spilles i Trabzon onsdag den 24. august.
Sommerens 20 største transfers i fodbold – klik her og se mere.
Har du styr på de danske hold og Europa? Hvis ikke, så tjek overblikket her
Her får du et overblik over alle sommerens til- og afgange i Superligaen.
LIVE
TransferLIVE: 105 millioner for dansk stortalent
Her kan du se FC Midtjylland mod Besiktas
AGF-chok: ‘Den største skandale i 20 år’
‘Vi har ikke hørt noget fra FC København’
TRANSFER
Tæt på Brøndby-transfer: Nu sprudler han
‘Zorniger har været grænsende til illoyal’
NYHEDER
Tidligere Zorniger-spiller undrer sig over fyring
LIVE
Superliga-LIVE: Dét betyder sejren for budgettet
INTERVIEW
Ny FC København-stjerne imponerer
TOPNYHED
Bombe i England: Eddie Howe færdig i Newcastle
TOPNYHED
AGF i Europa: De venter i næste runde
NYHEDER
UEFA klar til at boykotte VM
TRANSFER
Efter Hyseni-bud: Sønderjyske henter ny spiller
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
Hylder FCK-spiller: ‘Har jeg ikke set mange gange’
NYHEDER
OB-boss: Derfor fyrer vi Alexander Zorniger
FANKLUBBEN
De kan få et kæmpe gennembrud i Lyngby Boldklub
AVIS
De vil have Jelert
EKSKLUSIVT
Afsløring: FC København jagter Henrik Falchener
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
Ny BIF-stjerne? Trækker overskrifter i udlandet
NYHEDER
Nærmer sig vild FCK-præstation
TOPNYHED
‘Jeg har et dokument – Brøndby ville have ham’
EKSKLUSIVT
Afsløring: Bombe! Zorniger fyret – Thomasberg ind
MEDIE
Åbner for Kasper Dolberg-bombe
TIPSBLADETS DOM
Hvor er I vilde, AGF!
Stjerne på plads i Chelsea
TOPNYHED
OB bekræfter: Thomas Thomasberg er ny træner
FANKLUBBEN
Nu er det slut med undskyldninger i FC Midtjylland
MEDIE
Tottenham-flop i stor transfer
TIPSBLADET SPECIAL Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen
HELT VILDT
FCK-chok i Parken: Ikke set i 247 kampe
TRANSFER
Landet i Danmark – lægetjek tirsdag
EKSKLUSIVT
Stort nedbrud: Chefredaktør siger undskyld
MEDIE