Neymar er historiens dyreste spiller, og brasilianeren anses for at være en af verdens bedste spillere.
Men brasilianeren, der blev udråbt som arvtageren efter Lionel Messi og Cristiano Ronaldo, er efterhånden blevet 29 år. Og han har stadig ikke vundet Ballon d’Or.
Mulighederne ser dog hæderlige ud i år, hvor både Messi og Ronaldo blev sendt ud af Champions League allerede i 1/8-finalerne. Scenen er således sat for Neymar i aften, hvor Paris Saint-Germain gæster Bayern München, som pariserne tabte til i sidste sæsons Champions League-finale.
Mange skader i Champions League
Neymar nåede at vinde Champions League en enkelt gang med Barcelona i 2015, men efter skiftet til Paris har skader ofte saboteret brasilianerens drømme i Europas største klubturnering. I Neymars første sæson i Paris missede han returkampen mod Real Madrid i 1/8-finalen, hvor den franske klub blev sendt ud. Sæsonen efter missede Neymar så begge 1/8-finaler mod Manchester United, hvor pariserne igen blev elimineret tidligt i turneringen.
I sidste sæsons ‘Final 8’ i Champions League undgik Neymar så endelig skader, og brasilianeren førte da også Paris Saint-Germain til klubbens første Champions League-finale. Den blev desværre tabt, og derfor er der lagt op til revanche i aften, når Mauricio Pochettinos tropper skal forsøge at skabe sig et godt udgangspunkt i München. Den franske storklub går dog ikke ligefrem ind til braget i storform.
Kritisk Petit
Lørdag tabte Paris Saint-Germain således med 1-0 til Lille, der dermed overtog førstepladsen i Ligue 1. Det var ikke meget, der lykkedes for Neymar i opgøret, og i overtiden blev brasilianeren så præsenteret for et rødt kort, efter et skub mod en modstander. Og efter Lille-kampen var den tidligere franske verdensmester Emmanuel Petit ude med riven efter Neymar.
– Neymar er både problemet og løsningen. Når du ikke lærer af dine fejl – han bliver snart 30 år – så er det fordi, at du har været et barn hele livet, og fordi alle omkring vender det blinde øje til din opførsel. Han har stadig ikke vundet Ballon d’Or. Han var udset til at være Messis og Ronaldos arvtager, men det er stadig ikke sket, og han er tæt på de 30 år nu, lød det, ifølge RMC, fra Petit.
Dårlig indflydelse
Ifølge Petit har har Neymar en mindre positiv indflydelse på sine holdkammerater.
– Nogle spillere er ved at blive ‘Neymar-iseret’. Først og fremmest Mbappé. I mine øjne er Angel Di Maria det bedste eksempel i PSG-truppen. Når Di Maria spiller, uden at de to andre stjerner er på banen, er han en anden spiller. Han arbejder hårdt for sit hold. Når de to andre stjerner er der, forsvinder han pludselig. Man får indtrykket af, at det er en individuel sport, og at der ikke længere er nogen forbindelse mellem spillerne, lyder det fra Petit.
– Når du er lederen på holdet, stjernen… så har du et ansvar overfor din klub.
Bayern München må undvære Robert Lewandowski og Serge Gnabry i aftenens opgør, mens gæsterne må undvære Marco Verratti. Spændende bliver det at se, om Neymar kan svare igen på Petits kritik. Det vil således utvivlsomt styrke Neymars Ballon d’Or-chancer, hvis Robert Lewandowski bliver sendt ud af Champions League allerede i kvartfinalen.
LIVE
VM-LIVE: Pause – tæt på engelsk exit
TRANSFER
AGF-scoop: Hijackede transfer
LIGE NU
Tullberg hiver anførerbindet af Mads Bech Sørensen
TOPNYHED
Tullberg teaser for transfer
TOPNYHED
AGF-boss skyder mod FCM: Det var en svinestreg
Klar tale: Han kommer til at spille i Real Madrid!
MEDIE
Steve Cooper med stor beslutning
TOPNYHED
Dario Dumic fyret – sagsøger spansk klub
LIVE
TransferLIVE: Vanvittig præsentation i storklub
MEDIE
Nu er Brøndby IF konkret på banen
Forstår intet af Bisseck-beslutning
MEDIE
Stort medie: Bliver Hjulmand den nye landstræner?
TOPNYHED
KÆMPE nedgang – så meget går AC ned i løn
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
TRANSFER
Til lægetjek i Danmark: FCM betaler ‘pænt beløb’
NYHEDER
Bo Henriksen: ‘Den regel er en katastrofe!’
AVIS
Dialog med Brøndby – er dette prisen?
TRANSFER
De køber ham for 740 mio.
TOPNYHED
Her er 16.-delsfinalerne til VM
TIPSBLADET SPECIAL Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen
Giver FCK-emne transferråd: ‘De betaler også mere’
MEDIE
Kæmpe FCK-flop: De jagter Amir Richardson
Silkeborg-profil åbner for sommerskifte
EKSKLUSIVT
Brøndby tæt på denne keeper
EKSKLUSIVT
Afsløring: Jens Jønsson skifter til AGF
OPTAKT
Schweiz – Algeriet
TOPNYHED
Brøndby med transferscoop?
MEDIE
Brøndby IF og Feyenoord er i dialog
Vilde Norge! Her er deres vej til VM-finalen
EKSKLUSIVT
‘I har et hold til VM – I kalder det Norddanmark’
TRANSFER
Chelsea henter back til 375 mio.
EKSKLUSIVT
Afsløring: Mohamed Sankoh tæt på Superliga-klub
EKSKLUSIVT FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner
TRANSFER
Her er Jonas Winds nye klub
