Neestrup erkender: Vi manglede respekt for os selv

Ifølge Jacob Neestrup manglede FC København en smule respekt for deres egne kvaliteter i sidste uges nederlag til Manchester City.



Tipsbladet i Parken.

FC København viste ikke for meget respekt for Manchester City i sidste uges 5-0-nederlag, men de danske mestre manglede manglede til gengæld respekt for dem selv. 

Sådan lød det fra Jacob Neestrup efter tirsdagens 0-0-kamp mod Pep Guardiolas tropper, hvor FC København spillede langt mere lige op med de engelske mestre.

– Jeg kan sige, at vi kom med præcist den samme respekt for City i dag, som vi gjorde i sidste uge. Men vi manglede måske lidt respekt for os selv, i forhold til hvem vi er, i sidste uge. Vi har altid stor respekt for de modstandere, vi møder, i Superligaen, i pokalen og i Europa. De har altid styrker og svagheder, men det vigtigste er, at vi har respekt for, hvem vi selv er. Der var vi trods alt nok lidt for passive eller laid-back i sidste uge, lød det således fra Jacob Neestrup. 

FC Københavns cheftræner købte heller ikke præmissen om, at hans hold havde haft held med at spille mere fysisk og gå hårdere til City-spillerne i dagens opgør.

– At vi spiller 0-0 i dag, det er ikke fordi, at vi spiller mere fysisk. Det er fordi, at vi er mere rolige, og fordi vi har modet til at gå op på de rigtige tidspunkter. Jeg køber ikke den der med, at fordi vi laver to frispark mere i dag, eller får et gult kort mere eller mindre, at det er derfor, vi får point.

– Vi gør det, vi kan, på kuglen, i forhold til at være spilstyrende i perioder. Ikke i de fleste perioder, men trods alt i nogle perioder. Og så synes jeg, at vi tager et meget stort aktivt ansvar for at give dem nogle dilemmaer, når de skulle skabe spillet.

Jacob Neestrup blev også spurgt, om han føler, at Kamil Grabara havde bekræftet ham i, at han var det rette valg på målmandsposten.

– Jeg sætter altid det hold, jeg synes er bedst, og jeg holder fast i det svar, jeg har givet tidligere. Jeg synes, at vi har to klassekeepere. Og så er det godt, at jeg og resten af staben er nogle af dem, der trods alt ikke har glemt, som nogle af jer andre, at Kamil er en top-top-top-keeper.

Erling Haaland kom aldrig i aktion i aftenens opgør, men ifølge Jacob Neestrup var nordmandens fravær helt usammenligneligt med den situation, FC København står i.

– Det er klart, at når verdens bedste angriber ikke er med, så giver det da nogle muligheder. Men så erstatter de ham med nogle andre topspillere. Jeg kan slet ikke overskue at tale om, at City spillede uden en af deres bedste spillere, i forhold til den situation, vi har. For der tror jeg trods alt, at vi kan toppe den.

På pressemødet fortalte Jacob Neestrup desuden, at han troede, at FC København havde fået tilkendt et straffespark i forbindelse med det røde kort til Sergio Gomez. 

–  Jeg har ikke set den, men i den situation tror jeg, at han dømmer straffe. Så da jeg går ind i feltet og vender mig om, der er jeg sådan helt 'hvad fanden, du har sgu da lige peget på pletten?' Jeg har ikke nogen kommentarer til dommen, for jeg har ikke set den endnu. Men det er klart, at hvis han holder i ham på linjen eller inde i feltet, så er der straffe.

Ifølge Neestrup ændrede udvisningen ikke på, at succeskriteriet inden kampen var at få point. 

– Hvis ikke succeskriteriet fra start af var point, så havde vi været chanceløse i forhold til at få det point i dag. Det point havde vi også fået 11 mod 11. Selvfølgelig er det åbenlyst, at når du spiller en time i overtal, så har du en fordel. Men med den præstation, vi også startede med i de første 30 minutter, så havde vi også spillet uafgjort. 

FC København-bossen mente desuden ikke, at man kunne sige, at hans hold tog mere initiativ efter pausen, hvor de var i overtal. 

– Nej, det synes jeg også, at vi gør i første halvleg. Man kan tage initiativ på to måder. Man kan gøre det med bolden. Men i forhold til initiativ, så synes jeg ikke, at man kan tage meget mere initiativ end vi gør i starten af kampen. Vi går højt på dem op til flere gange, og der er nogle gange, hvor vi rammer det perfekt, og andre gange, hvor de spiller lige igennem os. Det må man leve med mod dem.

– Men i forhold til initiativ, så synes jeg, at vi kommer med så tilpas meget, som man kan forvente mod verdens bedste klubhold.

Du kan læse Tipsbladets karakterer fra opgøret lige HER.







Odds og spilforslag til Oviedo - Real Madrid LIVE

TransferLIVE: Stjerne klarer Chelsea-lægetjek

Slagter FCK: ‘Ringere end nogensinde’

Uventet dansk mester? ‘Kan løbe med det hele’

Afsløring: Vender hjem til dansk fodbold

AGF får drømmelodtrækning i Champions League

Kryptisk besked til Mileta Rajovic



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Dansk duo trækker overskrifter i Italien

Møde i Barcelona – vil have Guardiola som træner

God Europa League-lodtrækning til FC Midtjylland

Ny storklub overvejer Pierre-Emile Højbjerg

Her er VM-turneringens hold

Skandaløse scener: Han er en skændsel!



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Afsløring: Bombe – Junker i Superliga-skifte

Afsløring: AC Horsens scorer stort millionbeløb

Afsløring: FCK trækker sig efter afviste bud

Viborg FF – OB

Svensson giver status på Huescas



EKSKLUSIVT

Afsløring: FCM tæt på køb af Dortmund-spiller

FC København kan miste endnu en stjerne

Vild genfødsel? Jesper Lindstrøm hyldes

Transfer på vej: Fraværende til FCK-træning

Han er VM’s bedste spiller

Fin lodtrækning for FCK

VM-helt: Gud belønner dem, der fortjener det mest

Imponeret af FCK: På Champions League-niveau

Morten Hjulmand pillet ud af træning

Emiliano Marcondes træner med i danskerklub

Superliga-boss afslører klubbens spillerbudget



TIPSBLADET SPECIAL

Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen

Her er FCK’s mulige Conference League-modstander

Brøndby skifter spor: Aldrig et sundhedstegn

Afsløring: Lyngby lejer David Helgi Aronsson

Peter og Kasper Schmeichel stikker til England