Ny PSG-nedtur: Bayern sender dem ud

Heller ikke 2023 blev året, hvor PSG vandt Champions League for første gang. Bayern München gik videre.



Paris Saint-Germain vil så gerne vinde Champions League, men år efter år går det galt for de højtbetalte stjerner.

Også 2022/23 blev en europæisk sæson til glemmebogen for Kylian Mbappé, Lionel Messi og de øvrige PSG-spillere, som onsdag aften tabte 0-2 på udebane til Bayern München.

For tre uger siden vandt tyskerne med ét mål i Paris og går videre til kvartfinalerne med 3-0 samlet. PSG må prøve igen næste år.

Det franske storhold har været ramt af en lang række skader på det seneste. Sværest har fraværet af brasilianske Neymar været, og søndag kom det frem, at han er helt færdig for sæsonen.

Backprofilen Achraf Hakimi var til gengæld blevet klar den vigtige udekamp. Marokkanerens første opgør, siden han i sidste uge blev anklaget for voldtægt i Frankrig.

Det decimerede PSG-hold gik optimistisk til opgaven og var også toneangivende i en ellers chancefattig første halvleg.

Når det brændte på, skyldtes det ofte flotte enkeltmandspræstationer eller individuelle fejl.

Lionel Messi fik serveret bolden på et sølvfad efter 25 minutter, hvor Nuno Mendes stod for det fornemme oplæg.

Men i to omgange forsømte argentineren at få bolden over stregen, og værterne slap med skrækken.

Det gjorde Bayern-målmand Yann Sommer også kort før pausen, hvor han hovedløst driblede gennem eget felt og mistede bolden.

Portugisiske Vitinha skød mod det tomme mål, men inde på stregen kom Matthijs de Ligt glidende og reddede heroisk. Hollænderen fejrede det som et kampafgørende mål.

PSG fik problemer, da forsvarsgeneralen Marquinhos blev udskiftet. Nordi Mukiele kom ind i stedet, men ti minutter senere måtte også han forlade banen.

Bayern kom langt bedre ud til anden halvleg og brugte sin fysik til at trykke gæsterne i bund.

Den tidligere PSG-angriber Eric Maxim Choupo-Moting pandede Bayern foran, men scoringen blev annulleret for offside.

Efter en time tog han revanche, da Bayerns høje pres fremprovokerede en stor fejl fra Marco Verratti.

Thomas Müller erobrede bolden og overlod den til Leon Goretzka. Den tyske landsholdsspiller fandt en helt fri Choupo-Moting, som scorede et af karrierens nemmeste mål.

Meget var overladt til Messi og Kylian Mbappé i jagten på et comeback, og selv om de kom frem til sporadiske muligheder, blev det aldrig rigtig farligt.

Faktisk var Sergio Ramos tættest på med et par nærgående hovedstød, men i stedet blev det indskiftede Serge Gnabry, som i slutminutterne lukkede kampen efter endnu et boldtab fra Verratti.

/ritzau/





LIVE

VM-LIVE: Præsident slagter landstræner

Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!

Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’

Træner i Danmark: Storklub har store danske planer

Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen

Storroser 18-årig FCK-spiller

De jagter Pantelis Hadzidiakos – her er prisen

Meldt tæt på Brøndby – nærmer sig Bundesliga-klub



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Transferbombe på vej

Brasilien – Japan

“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”

Superliga-bombe trækker overskrifter i udlandet



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Her er 16.-delsfinalerne til VM

Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’

Lægetjek bestået – Ben Godfrey skifter klub

Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Meldes tæt på storklub

Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker

Monstertransfer: Her er hans kongeløn

Sådan starter Brøndby i Nørgaards første kamp

De vil have Gaaei – her er prisen

Spår vild Rasmus Højlund-sæson

De forbereder et bud på Roony Bardghji

Sydafrika – Canada

Lægetjek bestået – kan smadre transferrekorden

Markant ændring i Silkeborg

FC København jagter Romane Amane



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Zlatan Ibrahimovic revser Norge

Afsløring: Oprykkere forhandler om svensk profil

Bo Henriksen i chok: Det er en skandale!

Bech: ‘Derfor er porten sparket op’