Portos første triumf gik gennem Brøndby og København

Bragt i Tipsbladet 18. november

Firserne var gode ved Brøndby IF og FC Porto.

Brøndby IF vandt sit første mesterskab i 1985 og var lokomotivet i dansk professionel fodbold med en dedikation til proflivet, der på et årti sendte klubben foran de etablerede traditionshold og op som en af Danmarkshistoriens stærkeste klubber.

I Portugal gjorde FC Porto på lignende vis op med den dominans, Lissabon-klubberne Benfica og Sporting Clube havde haft i tre årtier.

Det gjorde de ikke mindst takket være en ung, driftig forretningsmand ved navn Jorge Nuno Pinto da Costa, der som sportsdirektør hyrede træneren Pedroto i 1976 og sidenhen i 1982 blev præsident for FC Porto med Pedroto som cheftræner.

I 1984 tabte FC Porto finalen i Pokalvindernes Turnering 1-2 til Juventus, og i 1987 stødte de så sammen med Brøndby IF i kvartfinalen i Mesterholdenes Turnering.
Kolde København

En 23-årig keeper ved navn Peter Schmeichel debuterede for Brøndby IF foran 40.000 tilskuere i den første kamp i Porto på Estadio Das Antas, hvor de danske gæster led under, at de ikke havde spillet turneringsfodbold siden november 1986.

Brøndby IF havde indført fuldtidsprofessionalisme op til 1986-sæsonen og sigtede yderst ambitiøst med Per Bjerregaard i spidsen efter at nå en europæisk semifinale en af de første seks sæsoner efter mesterskabet.

Ebbe Skovdahl var cheftræner, og i klubbens europæiske debut i efteråret 1986 ovenpå den euforiske VM-sommer i Mexico havde Brøndby IF ikke de helt store vanskeligheder med at vippe Honved Budapest og østtyske Berliner SC ud af turneringen.

Der var dog ingen tvivl om, at FC Porto var en modstander af en anden kaliber, og selvom Skovdahls fuldtidsproffer kom til afslutninger i Porto, vandt hjemmeholdet fortjent på et mål 20 minutter før tid af algeriske Rabah Madjer, der kløgtigt løb bag om ryggen på Brøndby-forsvaret og fik en stikning i rette øjeblik.

Nu er Porto på Atlanterhavskysten i det nordvestlige Portugal ikke just kendt for at være et varmt sted – temperaturerne i marts sniger sig ikke meget over ti grader, mens lavtrykkene ruller ind over byen.

Men på videobillederne fra returkampen i Idrætsparken i København 18. marts 1987 kan man se lidt af den sne, der var blevet ryddet fra banen, og portugisernes offensive profil Fernando Gomes husker her snart 30 år senere tydeligt indtrykket af at lande i den danske hovedstad.

”Det var så koldt. Det sneede faktisk. Men vi var stålsatte i vores jagt på at skrive historie,” siger Fernando Gomes til Tipsbladet.

Nogle husker måske Gomes som vinder af guldstøvlen i Europa i 1983 og igen i 1985. Den lille angriber scorede knap 300 mål for Porto, hvor han også var født, og han var svigersøn til den store træner Pedroto, der døde af kræft i begyndelsen af 1985.

Ude på trænerbænken havde FC Porto Pedrotos tidligere assistent Rui Jorge, på kanten spillede supertalentet Paulo Futre, og på en række pladser på midtbanen og i forsvaret spillede folk som José Semedo, anfører João Pinto, stopperen António Lima og den benhårde defensive midtbanespiller António André, der alle var fra lokalområdet og spillede størstedelen af deres karriere i FC Porto.

”Vi hjalp hinanden meget både på og udenfor banen. Vi havde spillere med store individuelle kvaliteter og tekniske færdigheder, men det var faktisk vores holdånd, der var vores største styrke. Vi ville gøre alt for hinanden,” siger Fernando Gomes.

Presset
I Champions League-magasinet i år fortalte Michael Laudrup om sin tid som aktiv i firserne, at det fysiske pres på spillerne ikke var nær det samme som følge af færre kampe, og at træningen ikke var nær så intens eller videnskabeligt anlagt, som den er blevet de seneste tyve år.

Det billede genkender Fernando Gomes.

”Dengang spillede man mere med hjertet, mens der i dag er mere omtanke i arbejdet. Spillerne tænker og agerer hurtigere på banen, og i forhold til professionalismen er fodbold i dag noget helt andet. Træningen er blevet langt bedre. Til kampen i København fik vi nogle informationer om Brøndbys spillestil og spillere, men for at være helt ærlig kan jeg ikke huske, at vi så nogen form for video om Brøndby før nogen af de to kampe,” siger Fernando Gomes.

Portugiserne havde fået respekt for Ebbe Skovdahls mandskab i kampen i Porto, og i 1. halvleg i Idrætsparken, hvor Brøndby IF spillede europæiske kampe, kom gæsterne i det stormvejr, de havde frygtet.

”Vi vidste, det ville blive en svær kamp, og det var et hårdt slag, da vores angriber Casagrande blev skadet,” siger Fernando Gomes.

Brøndby IF pressede på, og i 36. minut glemte portugisernes brasilianske forsvarsspiller Celso Santos at holde Per Steffensen på et indlæg fra backen Ole Madsen ude fra venstre sidelinje.

Den senere spilleragent headede bolden ind, og så var de hold helt lige.

Men FC Porto blottede sig ikke.

I bogen Mesterværket refererer journalist og forfatter Niels-Christian Frederiksen til en beskrivelse af Rui Jorges FC Porto i den italienske sportavis Gazzetta dello Sport som Viet Cong, den kommunistiske oprørshær, der sammen med den nordvietnamesiske hær fik tvunget USA’s væbnede styrker ud af landet i Vietnamkrigen.

Det var en ros til sammenhængskraften og FC Portos giftige kontraspil, og den levede gæsterne op til et kvarter før tid. Lars Olsen og John ”Faxe” førte bolden frem mod et FC Porto-mandskab, der først mødte danskerne inde på egen banehalvdel.

Da en sjusket tæmning sprang fra Brøndby i opspillet, slog FC Porto til. En Porto-spiller erobrede bolden på midten, og med én aflevering blev den brasilianske angriber Juary sendt alene igennem med Peter Schmeichel, som ikke kunne tage angriberens overraskende spark sat ind ved nærmeste stolpe.

Seks sekunder tog det kontraangreb – videoklippet er ren Borussia Dortmund anno 2013, når man ser det i dag.

”Heldigvis havde vi skiftet Juary ind for den skadede Casagrande. Juary gjorde det rigtig godt og gav os med sit mål ny energi til at modstå Brøndbys pres,” siger Fernando Gomes.

Brøndby-resultat gav tro på triumf
Brøndbys forsvarsspillere græmmede sig, da Juary lykkelig spurtede ud af feltet efter sit frække, flotte skud.

FC Porto havde overvundet sin hidtil sværeste modstander, og kampen i København gav rygstødet mod finalen på Prater Stadion i Wien.

”Vi tog direkte i lufthavnen og fløj hjem til Porto. Vi blev modtaget af mange glade fans i lufthavnen, og jeg tror, det først var i det øjeblik, de virkelig turde tro på, at vi kunne gå hele vejen. Vi var bedre rustet til de sidste, afgørende kampe efter de udfordringer, Brøndby havde givet os,” siger Fernando Gomes.

Portugiserne vandt 2-1 hjemme over Dynamo Kijev i den første semifinale, og i Kijev chokstartede FC Porto, der allerede efter 11 minutter kom på 2-0 ved Fernando Gomes, der dukkede op præcis det rigtige sted efter et hjørnespark.

”Der var en ekstremt fjendtlig stemning. Dynamo Kijev var nok det bedste hold i Europa på det tidspunkt, og vi vidste, vi skulle lide og gennem ekstremt meget. Vi spillede med så stort mod. Og jeg fik scoret med hovedet efter hjørnesparket fra Madjer,” siger Fernando Gomes.

I finalen mødte portugiserne Bayern München, der sendte den tidligere Brøndby-spiller Lars Lunde på banen i slutfasen.

I startopstillingen havde tyskerne Dieter Hoeness, Andreas Brehme og Lotthar Matthäus, og de kom planmæssigt foran.

Portugiserne var i tidsnød, da Juary et kvarter før tid slap igennem i højre angrebsside og fik bolden spillet på tværs forbi keeper Jean-Marie Pfaff. Madjer, der havde scoret det enlige mål i den første kamp mod Brøndby, fik bolden med ryggen til målet, og på ren intuition skød han til bolden med hælen og udlignede til 1-1, et af turneringens mest ikoniske mål.

Indskiftede Juary scorede selv sejrsmålet tre minutter senere, og det viste sig at være en af hans sidste aktioner på topplan i karrieren, der kort tid senere gik i stå og sluttede hjemme i Brasilien.

”Finalen var vores livs kamp. Vi vidste, vi skulle skrive historie i løbet af de følgende 90 minutter. Vi var lidt anspændte i første halvleg, men vi genfandt glæden, fik vendt kampen og spillede en fremragende anden halvleg. Vi spillede så godt og slog Bayern München mod alle odds. Det var uforglemmeligt for FC Porto. Vi var blevet den bedste klub i Europa og en af de bedste i verden.”

”Vi og portugisisk fodbold udviklede sig så meget i firserne. Vi blev treer ved EM i 1984, vi nåede finalen i Pokalvindernes Turnering mod Juventus samme år, og i FC Porto slog vi igennem som en klub, der også gjorde sig gældende i Europa. Det var i høj grad på grund af træner Pedroto og præsident Pinto da Costa, der har holdt fast i den positive udvikling frem til den dag i dag,” siger Fernando Gomes.