Pourié spændt på møde med landsmænd

Marvin Pourié glæder sig til at møde mange af sine landsmænd, når FC København i morgen får besøg af Bayer Leverkusen.



FC København står i morgen over for Bayer Leverkusen i den sidste play off-kamp før det forjættede Champions League-gruppespil, og for alle i og omkring FCK er det en speciel kamp, som det altid er, når der er store europæiske kampe på programmet. For et enkelt ansigt i FCK-truppen er det dog ekstra specielt.

Marvin Pourié er nemlig som den eneste i FC København udstyret med et tysk pas, og dermed skal angriberen op mod en lang række af sine landsmænd. Og det bliver specielt for den tidligere Silkeborg-spiller, men ellers er det ikke noget, han hæfter sig det store ved.

– Det er lang tid siden, jeg har spillet mod tyske hold, så det bliver selvfølgelig spændende. Det bliver en hård kamp, og jeg vil – ligesom mine holdkammerater – gøre alt for, at vi får et godt resultat med. Jeg kender Leverkusen udmærket, og det er en af de største klubber i Tyskland. De spiller altid med om de tre-fire forreste pladser, så det bliver en stor kamp for alle, siger Marvin Pourié til tipsbladet.dk og tilføjer:

– Jeg er motiveret, men det er jeg altid til hver eneste kamp, så jeg er ikke ekstra opsat til kampen mod Leverkusen. Men det bliver specielt, og jeg glæder mig. 

Umiddelbart vil det dog komme som en overraskelse, hvis Marvin Pourié er på banen fra første fløjt. Ståle Solbakken plejer at starte med én enkelt decideret angriber i de europæiske kampe, og Andreas Cornelius må formodes at stå foran Pourié i køen.

Men den tyske angriber tror som altid på, at han kan gøre en forskel, hvis han kommer på banen.

– Jeg har fået en del spilletid i starten af sæsonen, og jeg synes, jeg har gjort det godt, men det er træneren, der bestemmer, hvem der skal starte inde, og hvis jeg starter ude, så er jeg klar til at gribe chancen, hvis jeg får den, siger FCK-angriberen.

Han tøver ikke med at kalde Bayer Leverkusen favorit over to kampe, men han tror på, at FCK kan skabe overraskelsen.

– Det er en storklub, som gerne vil have bolden. De har fået en ny træner, som er kommet med en ny spillestil, og selv om de gerne vil være i boldbesiddelse, så er de også meget farlige på kontra, og det skal vi være opmærksomme på. Det bedste vil selvfølgelig være, hvis vi kan få en sejr, men jeg synes, at det vigtigste er, at vi ikke lukker mål ind. Hvis vi kan undgå det, har vi et rigtig godt udgangspunkt før returkampen, siger Marvin Pourié og fremhæver især Julian Brandt og Hakan Calhanoglu som to spillere, FCK’erne skal være opmærksomme på.

Marvin Pourié kan skrive de tyske klubber Schalke 04, 1860 München og TuS Koblenz på CV’et. 





LIVE

VM-LIVE: Tuchel med mange ændringer

Meldes tæt på storklub

Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine

“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”

Spår vild Rasmus Højlund-sæson

Monstertransfer: Her er hans kongeløn

Werge glemmer det aldrig: ‘Det var første gang…’

Zlatan Ibrahimovic revser Norge



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Transferbombe på vej

Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker

Topklub forsøger at overtale Skov Olsen

De forbereder et bud på Roony Bardghji



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Afsløring: Brøndby vil købe Amin Boudri

De vil have Gaaei – her er prisen

Bo Henriksen i chok: Det er en skandale!

Lægetjek bestået – kan smadre transferrekorden



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

VM-brag i vente: Sådan er 1/16-finalerne lige nu

FC København jagter Romane Amane

FCK-profil med hattrick i målfest

Colombia – Portugal

Markant ændring i Silkeborg

Av, av! Sverige får monstersvær vej til VM-finalen

Afsløring: Oprykkere forhandler om svensk profil

Supercomputer: Her er VM-finalen

Sydafrika – Canada

Afsløring: Bombe – FCM tæt på Rasmus ‘NK’

Dansk klub henter Jonathan Hutters



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Så dyr er FC København-emnet Romeo Amane

“Kalle” Johnsson hylder dansk kæmpetransfer 

Neestrup og co. henter stjerne

Uafgjort kan forsone historiske VM-fjender