Manchester City, Borussia Dortmund og Sevilla kommer til Parken.
Billetterne blev sat i forsalg mandag for sæsonkortholdere og abonnenter på fanafsnittene C og D. Knap fire timer senere måtte FC København melde udsolgt.
Sæsonkortholdere havde foruden deres egen billet mulighed for at tilkøbe yderligere syv billetter. Nogle fans har sidenhen sat deres billetter til salg på blandt andet Den Blå Avis til overpris, hvilket har fået flere FCK-fans til at rase over mængden af billetter, som hver sæsonkortholder har haft mulighed for at tilkøbe.
– Hvis kampen er udsolgt, så er der billetter, som bliver solgt dyrere. Det er et generelt problem, og det irriterer mig, når det er nogen, som vi har tæt på. Men jeg kan så se, når jeg kigger på det, at der ikke er særlig mange, som har købt syv billetter for det koster også mange penge, siger kommerciel direktør i FC København, Jacob Lauesen, til Tipsbladet, og fortsætter.
– Jeg har ikke set pakker sat til salg for det dobbelte, fordi folk gerne vil tjene på det. Jeg har set folk sætte deres pakke til salg til en kamp, som de ikke kan komme til. Der er væsentlig forskel på, om det er sortbørshandel, hvor man sælger billetterne til overpris, for man er i sin gode ret til at sælge videre til den eksakte pris, hvis man er forhindret i at komme.
Er antallet af tilkøbsbilletter for højt?
– Du kan jo se, at i den tid vi har solgt billetpakker, så har det altid været det modsatte problem. Vi har altid gerne villet have folk til at købe syv billetpakker, så de kan få deres venner med.
– Så det er klart, at når man begynder at ramme puljer som de her, hvor billetterne er så attraktive, at der opstår riscisi for sortbørshandel, så skal man altid overveje, om antallet er for meget eller for lidt. Det er noget vi kigger ind i, og det skal selvfølgelig ikke være højere det tal her.
Havde i på forhånd snakket om, at det her tal var for højt i forhold til billetsalg til overpris?
– Det er en del af et samlet billede, det giver sig selv. Nu snakker vi om en nyhed, hvor vi gerne vil sikre, at der ikke kommer udebanefans på de to primære fantribuner, som er C og D. Så det er lige så meget en sikkerhedsforanstaltning, så man sikrer, at alle dem der køber, de får adgang til alle tre kampe.
– Det drejer sig om 1500 billetter på de to tribuner, som ikke er sæsonkort. Det er en kapacitet på tre procent af stadion, hvor loyale fans har haft mulighed for at købe billetter til deres venner. Da jeg kiggede i går [mandag, red.], så var der måske 4-5 til salg på Den Blå Avis. Er det irriterende? Ja. Er det en katastrofe? Nej.
Her er en af de billetter, som er blevet sat til salg på Den Blå Avis til overpris, som har fået FC Københavns fans til at rase over antallet af billetter, som sæsonkortholderne må købe.
Neddrosler problemet
Sortbørshandel er et generelt problem til attraktive fodboldkampe. Jacob Lauesen har en fortid i DBU, og der har han ved Danmarks landskampe set problemet udfolde sig i meget større skala, end tilfældet er med FC Københavns Champions League-billetsalg.
– Hvis vi havde gjort det her på hele stadion, så tror jeg, at vi havde haft en helt anden snak. For så tror jeg, at vi havde haft rigtig mange billetter, der var rundt omkring på alle mulige sites. Det ville måske være folk, der ikke har noget med FC København at gøre, der køber sådan en billet, og så går ind og sælger den videre bagefter. Det her er loyale fans, og jeg har ikke set endnu, at nogen går ind og splitter deres pakke op, og sælger dem for 2000 pr. billet. Jeg har set nogen, der sælger en enkelt kamp de ikke kan komme til til overpris.
– Når folk henvender sig til os, og siger, at de har købt en billet til overpris, som er solgt ulovligt, så har vi da en holdning til det. Vi ved jo også, at folk har nogle pakker til andre kampe, så det er klart, at det aldrig har været tiltænkt, at man skulle kunne sælge en billet dyrt for at kunne komme gratis til fodbold. Dem der gør det, dem har vi en klar ide om, at de nok ikke skal have deres billetter til de to andre kampe.
Hvad sker der så, når de resterende billetter bliver sat til salg?
– Det kommer til at gå fuldstændig amok lige om lidt. Jeg vil næsten garanterer, at dem der køber til de almindelige tribuner, så vil vi se langt flere billetter til den type tribune, som vil sælge dem til overpris. Det er gud og hver mand, der må købe dem. Jeg kan ikke styre dem, og jeg kan ikke finde deres sæsonkort. Så problemet er først lige startet.
Kan man overhovedet gøre noget ved problemet?
– Det er ikke umuligt, men det er bestemt heller ikke nemt. Et af de værktøjer man kan bruge, er, at styre det antal, og så slå ned, når man så ser, hvad der sker. Nogen er så dumme at lægge den op uden stregkode, men så kan man se sædenummeret, og finde ud af hvem det er, siger Jacob Lauesen til Tipsbladet.
Det øvrige billetsalg bliver sat igang onsdag klokken henholdsvis 11.00 og 16.30. Det er endnu ikke fastlagt, om man vil sætte billetter i åbent salg til alle interesserede
LIVE
LIVE: ‘Skrækkelig udvisning, den skal appelleres!’
INTERVIEW
Sportschef færdig efter Frihedsbrevet-artikel
FC København bekræfter transfer
EKSKLUSIVT
– Her er sandheden om Olti Hyseni, FCK og FCM
FANKLUBBEN
En stor skuffelse han skiftede til Brøndby
‘Jeg synes, det er en pinlig opførsel’
Dortmund smider sejren i kæmpe drama
INTERVIEW Vild med Adamsen: ‘De troede, det var urealistisk’
– Uretfærdigt, hvis han ikke vinder Ballon d’Or!
Kommentator: Jeg hører, det bliver Man Citys straf
Skidt lodtrækning for Danmarks U21-landshold
INTERVIEW
– Er det Alt for damerne, det her!?
Hvidovre stikker fra Vejle
EKSKLUSIVT Afsløring: Kæmpe bombe – FCM henter Andreas Maxsø
HELT VILDT
FCK ville have ham – nu koster han 216 millioner
FCN brænder straffe og smider point mod OB
AVIS
Kun 2 tjener mere: Her er hans nye kongeløn
Dolbergs transferværdi rammer nyt lavpunkt
INTERVIEW
Casper Winther: ‘Så går min hofte i stykker’
EKSKLUSIVT
Superliga-chok: ‘Han får en længere kontrakt’
NYHEDER
Afslører: Jeg ville væk fra FCM i vinter
MEDIE
Froholdts præstationer sender millioner til FCK
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
Går i rette med Viaplay-ekspert
MEDIE
‘Liverpool vil smide rekordstort beløb’
NYHEDER
Kane: ‘Overgår min vildeste drøm’
Hård dom over Superliga-træner: Ikke overbevisende
Johan Larsson med ‘kærlighedsbrev’ om FCK-kending
Revser ‘ubegribelig’ dommerpåsætning i SL-topkamp
NYHEDER
Så mange millioner betalte FCM i lønninger
NYHEDER
Skadet dansk landsholdsspiller tilbage i træning
NYHEDER
Ekstraordinært: Dansk supertalent kan ende i CL
Hylder dansk træner: Den vigtigste i min karriere
