Chok i Polen: Træner står til rabaldermøde

Torsdagens episode efter kampen mellem Legia og Brøndby, hvor værternes cheftræner rakte en fuckfinger til Brøndby-fans, vækker stor opsigt i Polen og står til at få et efterspil for træneren.



Brøndby IF og Legia Warszawa spillede to intense og medrivende kampe i Conference League, der endte med at sende Legia videre trods Brøndby-dominans i torsdageens returopgør i Polen, der endte 1-1.

Men Legias avancement og sportslige succes overskygges af en episode umiddelbart efter slutfløjtet, hvor cheftræneren Goncalo Feio rakte finger til Brøndbys fanafsnit, noget den unge portugiser på pressekonferencen efterfølgende forklarede med, at han havde følt sig provokeret af Brøndbys stab i forbindelse med den første kamp i Danmark i sidste uge.

På sociale medier er polske fodboldfans, inklusiv mange Legia-fans, på ingen måde stolte over situationen og Feios håndbevægelse mod de besøgende fans fra Danmark, og i et interview med Tipsbladet fortæller Goal.pl's journalist og ekspert i polsk fodbold Przemyslaw Langier, at sagen meget vel kan få et efterspil for Legia-cheftræneren.

– Mod Brøndby så vi hans sande ansigt. Han sagde ikke længere undskyld på pressekonferencen. Han forklarede ikke, hvorfor det var fansene, han gav fingeren, når det var Brøndbys stab, der, efter hans mening, havde provokeret ham. Han sagde til en journalist, der spurgte ind til episoden efter kampen, at han aldrig igen ville svare på hans spørgsmål, siger Przemyslaw Langier til Tipsbladet.

– Feio opfører sig, som om han ikke forstår, hvorfor han bliver kritiseret. Han beklager sig over, at  medierne interesserer sig for episoden, og siger, at han er stærkere end det her og vil overleve det.

Ifølge Przemyslaw Langier er det ekstremt begrænset, hvad Goncalo Feio møder af forståelse for sin adfærd mod Brøndby selv blandt klubbens fans, og han tror ikke, Legias ledelse vil lade sagen passere.

– Der er bred enighed i Polen om, at vi er skuffede, men ikke overraskede. Jeg er overbevist over, at Legia har en ekstremt dårlig dag i dag, og at klubejeren Dariusz Mioduski, som er en mand med klasse, overvejer, hvad han nu skal gøre. Jeg tror ikke på, at klubben vil acceptere Feios opførsel, selv om ingen vil sige det højt, og at træneren ikke bliver fyret, siger Przemyslaw Langier.

– Men jeg er overbevist om, at Feio står foran en lang og svær samtale med sine chefer, som ikke vil have Legias navn forbundet til denne type adfærd. Og der er ingen forståelse for Feio i medierne. Alle kritiserer ham, selv dem, der er tæt på Legia og på deres fans, siger Przemyslaw Langier.

Goncalo Feio er nyansat cheftræner i topklubben Legia, der er Polens svar på FC København med det største spillerbudget, efter den unge portugiser havde stor sportslig succes i den lille klub Motor Lublin.

Feio har dog også været involveret i en lang række problematiske sager i tiden i Lublin og har allerede skabte ravage flere gange i sit korte ophold i Legia.

Sagen kan også få et efterspil i UEFA-regi – læs mere om det her.

Få det store overblik over alle sommerens bekræftede handler i Superligaklubberne lige her.

Skal du have det sidste nye fra transfer-verdenen. Så tjek Tipsbladets store liveblog.





I chok over Mike Tullberg-udtalelse




LIVE

TransferLIVE: FCK præsenterer ny spiller

I chok over Mike Tullberg-udtalelse

Brøndby-stjerne reagerer på vild David Nielsen-dom

Afsløring: Rosenborg køber historisk dyr Chiakha

Færdig: German Onugkhas kontrakt revet over

Kæmpe dommerfejl: Det er MEGET besynderligt

Meldt tæt på FCK – stjerne præsenteret i ny klub



LIVE

Superliga-LIVE: Derfor blev BIF-profil taget ud

Bekymrende, Brøndby – men nøj, han er for vild!

Afsløring: Jørgensen får lang aftale i rekordsalg

Jacob Neestrup vil hente tidligere FCK-stjerne

Afsløring: Silkeborg køber Maël de Gevigney 

De køber rettighederne til FCK-kamp



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Kæmpe Superliga-salg – nu meldes han færdig

‘FCK-stjerne er simpelthen ikke dygtig nok’

‘Det bliver det vildeste vindue nogensinde’

Dybt uenig med Luis Binks: ‘Vildt at gøre’

Frøkjær var rasende: ‘Det er jo åndssvagt!’

AGF snydt for ny profil

Nicolai Jørgensen på vej tilbage til FCK

Kæmpe SL-transfer: Sådan scorede FCN 225 mio.

Fremhæver Chiakha: Det er han ekstremt dygtig til

Ousmane Sow: Derfor forlader jeg Brøndby

Thomas Nørgaard fremhæver stjernes særlige rolle

Højbjerg fanget i transferdrama: ‘Jeg er uenig!’

Det vil Ramaj ‘ikke være glad for’

Åh nej, FCK! Stor transfer i fare?  

Afsløring: Vejle-profil skifter til OB

Træner afslører: Forsøgte at kuppe FCK-handel

Dinamo Zagreb afviser FCK i Kotarski-handel



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Værsgo, FC København! Disse stjerner skal I købe

Afsløring: Mads Enggård skifter i rekordtransfer