Tipsbladet i Parken
FCK hører i egen selvforståelse til i et europæisk gruppespil, og torsdag tog københavnerne et skridt i retning mod Conference League, da det blev til en 2-0-sejr hjemme over Kilmarnock i den første kamp.
Det holdt hårdt for FC København, der bestemt ikke imponerede ret mange i det silende regnvejr over nationalarenaen.
Her er FCK-spillernes karakterer:
Nathan Trott – 3
FCK-keeperen blev ikke ligefrem overanstrengt, men han var på vagt de gange, der var brug for ham. Havde en enkelt god redning i første halvleg.
Giorgi Gocholeishvili – 3
Hans navn er ikke til at udtale i en syvhestes brandert, men FCK-fansene skal nu nok komme på fornavn med georgien, der helt tydeligt elsker sammenspillet med publikum. Og så har han en herlig attitude! Afleveringerne kniber det mere med.
Denis Vavro – 3
Foretrukket frem for Garananga, og Denis Vavro var meget Denis Vavrosk. Et par håbløse afleveringer, et tidligt gult kort, flere optimistiske langskud og stærk i duellerne. Man er, som man er – og det er godt nok.
Kevin Diks – 4
Hollænderen startede i det centrale forsvar og røg så ud på venstre back, da der var brug for det. En dejlig spiller at råde over for Jacob Neestrup, og Kevin Diks viste atter sine evner som sikker straffesparksskytte. Var bedste FCK'er.
Birger Meling – 3 ( ud 38.)
Det er godt, at FC København har hentet Marcos Lopez, for ham bliver der brug for i en fart. Meling måtte udgå med en skade kort før pausen, og umiddelbart lignede han ikke en spiller, der er klar på søndag. Birger Meling har leveret elendige præstationer på det seneste, men var såmænd udmærket mod Kilmarnock og lignede det, han var – en spiller med noget at bevise. En skam for nordmanden, at det sluttede efter 38 minutter.
Lukas Lerager – 3
Midtbanespilleren havde flere af sine karakteristiske dybe løb, men for ofte fik han ikke bolden, og så er det jo svært at se genial ud. Lukas Lerager forsøgte at tage noget initiativ, og det klædte ham og FCK.
Rasmus Falk – 3
På et banner i Parken står der, at man skal investere i internet fra 3, fordi det er "stabilt som Falk". Bedømt ud fra fynboens præstation denne torsdag bør man nok i stedet ringe til Telia eller bare få en fastnet-telefon. I hvert fald vurderet ud fra første halvleg. Efter pausen kom der pludselig gang i hastigheden, og fynboen spillede sig gevaldigt op. Kronede indsatsen med et flot mål til 2-0 i de døende sekunder.
Mohamed Elyounoussi – 2
FC København-stjernen leverede en sjælden sløj præstation og optrådte uden den X-facor, der normalt kendetegner ham, og som FCK havde så hårdt brug for mod en forsamling af defensive skottere. Noterede sig for en gigantisk afbrænder i anden halvleg og fik gult kort for film. Skuffende.
Victor Froholdt – 2 (ud 56.)
De store talenter forlader FC København på stribe i øjeblikket, men Victor Froholdt skal ingen steder. Han nyder Jacob Neestrups tillid og er god nok til at spille med de store drenge i FCK, og derfor skal han også bedømmes på lige fod med dem. Froholdt fik slet ikke sit spil til at fungere denne torsdag, og Jacob Neestrup kunne godt have skiftet ham ud endnu tidligere end det 56. minut.
Orri Oskarsson – 2
Islændingen havde det voldsomt svært mod et skotsk betonforsvar. Guderne skal vide, at det da heller ikke er nemt at stå over for en midterblok, som lige så nemt kunne være udsmidere nede på den lokale pub, men de rigtig gode angribere formår alligevel altid at komme frem til et par chancer eller to i sådan en kamp. Han mangler stadig lidt, talentfulde Orri Oskarsson.
Elias Achouri – 2 (ud 85.)
At drible en mand og komme frem til afslutning eller slå et godt indlæg er bestemt nemmere sagt end gjort, men det er ikke desto mindre det, Elias Achouri er med for, og han mestrer den disciplin bedre end de fleste i Superligaen. Det lykkedes slet ikke mod Kilmarnock, som fik lukket godt ned for den dygtige tuneser.
INDSKIFTERE:
Gabriel Pereira – 3 (ind 38.)
Gled ind i det centrale forsvar, da han afløste en skadet Birger Meling i første halvleg, og han kom ikke i problemer mod et skotsk mandskab, der sjældent udfordrede FCK på den del af banen.
Magnus Mattsson – 3 (ind 56.)
Gjorde ikke det store væsen af sig i den halve time, han fik på banen.
Robert – UB (ind 85.)
TRÆNER:
Jacob Neestrup – 3
Svær, svær periode for Jacob Neestrup. Man må samtidig sige, at de store FCK-stjerner heller ikke ligefrem hjælper deres træner inde på banen, men omvendt har Neestrup heller ikke på det seneste optrådt som en cheftræner, der har den geniale løsning, som kan bringe FCK ud af problemerne – det gjorde han heller ikke mod Kilmarnock. Men i sidste ende tæller resultatet, og 2-0 er et fint udgangspunkt til returkampen.
Spillerne er vurderet ud fra Tipsbladets skala, der er som følger:
6 bolde: Verdensklasse.
5 bolde: Højt, internationalt niveau.
4 bolde: Fortrinlig indsats.
3 bolde: Godkendt præstation.
2 bolde: Skuffende, under middel.
1 bold: Dårlig præstation
0 bolde: Uacceptabelt.
UB: Uden for bedømmelse på grund af for kort tid på banen.
LIVE
VM-LIVE: Surt show
MEDIE
Stort medie: Bliver Hjulmand den nye landstræner?
TOPNYHED
Brøndby med transferscoop?
TRANSFER
Her er Jonas Winds nye klub
MEDIE
Overraskende: Thomas Frank i spil til nyt job
På vej til Brøndby? Her er hans millionløn
TOPNYHED
Rygtet til Superligaen: ‘Jeg vil prøve noget nyt’
TRANSFER
Medie: FCN betaler 10 mio. for VM-spiller
EKSKLUSIVT Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb
TRANSFER
Vildt vindue: ‘Bare en forsmag på hvad der kommer’
NYHEDER
Han er ny assistenttræner i Brøndby
MEDIE
Dortmund meldes interesseret i Brøndby-profil
MEDIE
Schwartau er et emne i storklub – her er buddet
EKSKLUSIVT FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner
TRANSFER
Superliga-klub tæt på FCK’er
MEDIE
Her er Nicolai Vallys’ frikøbsklausul
INTERVIEW
Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!
TransferLIVE: Lewandowski skifter klub
EKSKLUSIVT På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’
MEDIE
Hård dom over Kvistgaarden
OPTAKT
Holland – Marokko
TRANSFER
Kryptisk transfermelding
OPTAKT
Tyskland – Paraguay
MEDIE
Afviste Premier League-klubber
TOPNYHED
Revser Brøndby-stemning: ‘Et fjendtligt miljø’
EKSKLUSIVT
Afsløring: FC Midtjylland henter stortalent
OPTAKT
Elfenbenskysten – Norge
TRANSFER
Forlader FC Nordsjælland – til lægetjek i dag
TOPNYHED
Imponeret Mortensen efter 8-1: ‘Det er vigtigt’
INTERVIEW
Transferbombe: ‘De vil være meget skuffede’
EKSKLUSIVT På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham
TRANSFER
De meldes i forhandlinger med Andreas Skov Olsen
MEDIE
FC København-farvel rykker nærmere
NYHEDER
Chelsea med voldsom melding: ‘Vi føler os svigtet’
TOPNYHED