Nedtur – Silkeborg taber første kamp

Silkeborg tabte først kamp i tredje kvalifikationsrunde til Conference League.



Silkeborg får svært ved at komme videre til playoffrunden efter 0-1 hjemme mod Jagiellonia Bialystok.

Fodboldklubben Silkeborg får en svær opgave med at sikre sig avancement fra tredje kvalifikationsrunde i Conference League.

Torsdag aften tabte Silkeborg hjemme på Jysk Park 0-1 til Jagiellonia Bialystok, og den polske klub har dermed et godt udgangspunkt inden returkampen 14. august.

Sejren var fortjent og kunne have været større, men gæsterne misbrugte to store muligheder i anden halvleg.

Silkeborg har fået en forfærdelig start på sæsonen i Superligaen, hvor holdet har tabt tre kampe uden at score et eneste mål.

Det var dog ikke til at se fra begyndelsen af torsdagens kamp på kunstgræsset i Silkeborg. Allerede efter få minutter blev højrebacken Jens Martin Gammelby sendt af sted, men han måtte se sin afslutning pareret.

Både Silkeborg og Jagiellonia spillede frem ad banen som forventet, men omkring kampens første kvarter indtraf to episoder, der fik stor betydning for kampens resultat.

Først lavede Silkeborg et virkelig flot angreb, der blev sluttet af med, at Collin McCowatt sendte bolden på stolpen.

Få minutter senere sendte polakkernes danske islæt, venstrefløjen Louka Prip, et hjørnespark ind foran mål. Her dukkede forsvarsspilleren Bernardo Vital op, og portugiseren sendte med en smuk afslutning bolden i mål til 1-0 helt ude ved stolpen.

Silkeborg fortsatte ufortrødent og kom fint igennem på fløjene med Jens Martin Gammelby i højre side og Leonel Montano i venstre side som offensive backs.

Men som halvlegen skred frem, stod det klart, at det kneb med skarpheden foran mål, og både Tonni Adamsen og Younes Bakiz havde afslutninger et stykke over mål.

Jagiellonia Bialystok blev i sidste sæson nummer tre i den polske liga efter at have snuppet sit første mesterskab i sæsonen forinden.

I sidste sæson var klubben med i Conference League-ligaspillet, hvor det undervejs blev til en 2-1-sejr ude over FC København.

I den kamp scorede den kropsstærke Afimico Pululu for Jagiellonia, og angriberen fra Angola var tæt på også at komme på måltavlen mod Silkeborg tidligt i anden halvleg.

Forsvareren Robin Østrøm lavede en for kort aflevering og sendte dermed Pululu alene igennem, men målmand Nicolai Larsen leverede en flot fodparade og holdt Silkeborg inde i kampen.

Den danske klub indledte ellers anden halvleg lovende, men det begyndte at fuse ud, og Jagiellonia kunne lidt for let spille bolden rundt og forsvare føringen.

Undervejs blev Louka Prip skiftet ud efter lidt over en times spil.

Midtvejs i halvlegen virkede det som om, at der skulle polsk sløseri, snarere end Silkeborg-trylleri, til, for at hjemmeholdet skulle få udlignet.

Indskiftede Rami Al Hajj havde et par behjertede forsøg, men Silkeborg var ikke i nærheden af at få udlignet.

I stedet kunne forsvareren Yuki Kobayashi have lukket kampen definitivt kort før tid, men han helkiksede sin afslutning, da han stod helt fri tæt foran mål.

Den samlede vinder efter returkampen skal i playoffrunden i kvalifikationen møde den samlede vinder af opgøret mellem kroatiske Hajduk Split og Dinamo City fra Albanien.





LIVE

VM-LIVE: Dårligt nyt for Brasilien

‘Zanka’ melder ud om fremtiden

Trækker sig som akademichef i FC Midtjylland

Den sejr var et plaster på et åbent FCK-benbrud

Her er seks bud på Robert Skovs næste klub

Seks spillere kan forlade FC Midtjylland

Spottet i København



TIPSBLADET SPECIAL

Her er 7 bud på Thomas Nørgaards afløser

Transfer-bombe? ‘Vi gør alt, hvad vi kan’

Rasende stjerne vil flå kontrakten over

Stolt over dansk transfer

Rasmus Højlund: De må gerne ryge tidligt ud af VM

AGF køber ham



EKSKLUSIVT

Afsløring: Bombe – Real Madrid overvejer Yirenkyi

Ny Brøndby-stjerne? Stjæler overskrifterne

Denne Superliga-klub lurer på Kalipha Jawla

Han elsker Brøndby – vil gerne tilbage til Danmark

Han tager hjem fra VM

‘Christian Eriksen havde advaret os’



EKSKLUSIVT

David Nielsen: Han kan blive en gud til evig tid! 

USA får drømmestart på VM

Premier League-job: Oddset på Steve Cooper stiger

Hjulmand enig med storklub – her er millionlønnen

Afsløring: Panathinaikos henter Casper Ankergren

Robert Skov meldes færdig – SL-transfer undervejs?

Dansk træner fyret: ‘Åben for Danmark og udlandet’

Thomas Frank overrasker: De vinder VM

Dansk komet tæt på flot skifte: Her er prisen

Overraskende melding om Oliver Christensen

Elias Jelert færdig

På vej til Danmark: Stort medie døber ham “juvel”

Brøndby-boss forklarer Ambæk-afvisning



FANKLUBBEN

Det har været en elendig sæson

FC Midtjylland jagter Paris Saint-Germain-bomber

Brøndby henter Alexander Drexel